Pionerånden
For første gang i skandinavisk charterhistorie satsede en rejsearrangør på luksusferie på fire- og femstjernede hoteller – desuden med All Inclusive. Pressen og konkurrenterne modtog nyheden med skepsis, men efter nogle få år bed konkurrenterne også på konceptet med All Inclusive og luksuriøse hoteller. Nazar var først ude, og året var 2004.
Den engelske rejsegigant First Choice havde gjort et forsøg på at komme ind på det nordiske rejsemarked gennem opkøb. Da det ikke kunne lade sig gøre, blev idéen om etableringen af Nazar født.

Nazars grundlægger er Kemal Yamanlar, som også opfandt udtrykket ”luksusferie til alle”, der senere kom til at blive Nazars slogan.
- Tanken var ikke at efterligne det, som fandtes på markedet, men at finde vores egen vej. Luksusprodukter med All Inclusive, som var svære at kopiere, var den vej, vi valgte. Det første år valgte 25 % af vores gæster disse nye produkter, 2 år senere var det 75 %. Nu vælger 90 % af vores gæster luksusferie med All Inclusive, fortæller Kemal Yamanlar.
I 2004 startede Nazar flyvninger fra fem skandinaviske lufthavne til Antalya i det sydlige Tyrkiet. I dag flyver Nazar fra de fleste nordiske lufthavne, som kan modtage store charterflyvere.
I 2006 begyndte Nazar at flyve fra Finland og fik en flyvende start.
I starten indgik Egypten i Nazars program. Fundamentet til programmet var krydstogt med luksusskib på Nilen og selvfølgelig med All Inclusive - også noget, Nazar var først med. Men efter den velkendte ”Muhammedkrise” i 2006, hvor Udenrigsministeriet frarådede rejser til Egypten, blev hele programmet aflyst.
Først i 2009 kom flere lande end Tyrkiet til at indgå i Nazars program. Grækenland blev Nazars andet land, og dermed præsenteredes samtidig Nordens første Grækenlandsprogram udelukkende med All Inclusive-hoteller.
TUI
I 2007 fusionerede First Choice med tyske TUI. Resultatet af fusionen var TUI PLC i England.
First Choice var Nazars ejere, TUI var ejere af Fritidsresor og TEMA. I den nye konstellation organiseredes Nazar under TUI Nordic.
Omorganisationen åbnede dørene for et stort antal nye muligheder for Nazar, frem for alt nye spændende flyløsninger.
