Vores rejser Tilbud Restpladser På destinationen Kundeservice Om Nazar

Vis ud af

Søg rejse
Find din luksusferie
 

Desværre kan du ikke rejse til det her hotel fra valgte lufthavn, vælg en anden lufthavn. Ønsker du at rejse netop fra den lufthavn, kan vi i stedet anbefale:

Drømmeferien for vandhunden!

 

Det er ikke uden grund, vi kalder en ferie på Aqua Fantasy for den ultimative badeferie. Her findes ganske enkelt alt, hvad hjertet begærer af indendørs og udendørs pools, actionfyldte vandrutsjebaner, lange kanaler og brusende bølger. For alle, som elsker at bade, er dette som en drøm, der går i opfyldelse. Aqua Fantasy er et vaskeægte familiehotel med pools og aktiviteter for gæster i alle aldre.

 

To nye vandrutsjebaner, er du klar?

Aqua Fantasys stolthed er uden tvivl det store vandland på 40.000 m², som ligger i forlængelse af hotellet. Vandlandet er åbent for offentligheden, men som gæst på Aqua Fantasy har du altid fri entré og kan så ofte, du har lyst, benytte dig af alle de sjove vandrutsjebaner, pools og andre aktiviteter.

 

Vandlandet har mange forskellige slags vandrutsjebaner, for eksempel ”Extreme” og ”Screamer”; de to 120 meter lange baner, hvor du kommer op på hæsblæsende 60 km/t, når du suser ned mod poolen. Eller hvad med at prøve en af de to helt nye vandrutsjebaner, heriblandt en af verdens længste af denne type på 222 meter!

 

Men vandlandet handler ikke udelukkende om fart og spænding. Her er masser af faciliteter til dig, der hellere vil tage den lidt med ro. Du kan for eksempel nyde livet i bølgebassinet eller tage på en rolig flydetur i baderingen rundt på de lange kanaler, som snor sig gennem store dele af vandlandet.

 

Til de mindste børn (under 120 cm) findes en børnepool, der kun er 30 cm dyb. Den er komplet med stort piratskib og flere små vandrutsjebaner. I vandlandet finder du også store solaltaner med solstole samt adskillige barer, restauranter og iskiosker. Mad og drikke i vandlandet er dog ikke inkluderet i All Inclusive-programmet. For at købe mad og drikke skal du anvende dit Splashkort, som du modtager, når du tjekker ind. Kortet kan fyldes på med 300 TL af gangen. Læs mere om Splashkortet på faktasiden.

 

Mange andre bademuligheder

Bare fordi hotellet har et af Tyrkiets største og bedste vandland, betyder det ikke, at du behøver opholde dig her for at svømme eller nyde solen ved en pool.

 

Aqua Fantasy har nemlig også flere pools med solterrasser på selve hotelområdet. Hotellet har desuden flere børnepools samt en babypool med meget lavt vand. Ved hotellets største pool bydes der på underholdning i dagtimerne, og her findes også en poolbar med snacks.

 

Ved Flamingopoolen kan du vælge at koble af i den svalende skygge i ly af et halvtag med yndlingsbogen i hånden. Atlantis-poolen er en såkaldt ”stille pool”, hvilket betyder, at der ikke er musik eller underholdning, og at små børn ikke må lege ved poolen. Helt perfekt for dig, som vil slappe af i ro og mag.

 

En afslappende dag ved Det Ægæiske Hav

Udover det store vandland og hotellets eget poolanlæg har Aqua Fantasy også en 300 m lang privat sandstrand. Hotellet ligger lige ved den dejlige ”Ephesus strand”, hvor det finkornede sand har en delikat og lidt mørkere farve, end man ellers kender fra de tyrkiske strande. Stranden er meget børnevenlig, da der er temmelig lavvandet.

 

Aqua Fantasy har naturligvis sin egen badebro, og på stranden findes der solstole og parasoller uden ekstra omkostning. Her bydes på masser af vandsportsaktiviteter mod tillæg, og du kan nyde en meget smuk udsigt til de træbeklædte bjerge i baggrunden. Spa-centret har også nogle pavillioner ved stranden, hvor man kan få massage og slappe af til havets susen - dog mod ekstra betaling. Derimod har du håndklæde til pool og strand mod depositum.

 

Mod betaling

Vandsportsaktiviteter, massage og andre behandlinger. Mad og drikke i vandlandet.

Fakta
Afstand til strand 0m
Pool 30
Børnepool Ja
Indendørspool Ja
Vandrutschebaner Ja
Håndklædeservice ved pool Ja
Pool bar Ja
Madras/parasol på stranden Ja
Vis flere