”Flyv” med til nye feriedrømme
Velkommen til ren afslapning, hvor du bestemmer tempoet. Concorde De Luxe har mange stamgæster, og det er ikke uden grund; vælger du Concorde, har du luksus for alle pengene. Som navnet antyder, er hotellet designet efter det verdenskendte Concorde-fly, og ”flyets snude” skuer ud over det sprudlende Middelhav. Hotellet er bygget i 2005 og er placeret i Lara-regionen, hvor det ligger side om side på strækningen med alle de andre luksushoteller.
Med sit imponerende All Inclusive–program vil en ferie på Concorde De Luxe blive alt det, I som forældre drømmer om, når I skal have kvalitetstid sammen som familie i luksuriøse omgivelser. Samtidig er det et rent slaraffenland for børn. Er I et nyforelsket kærestepar, der ”bare” ønsker luksus på første række med sol, vand og kølige drinks ved poolen, så er dette resort ligeledes en ferie værd, fordi tilbuddene er uendelige.
Her er alt!
Her er alt det, Nazar står for: luksuriøs komfort, afslapning og ferieatmosfære, et overdådigt All Inclusive–program, et stort haveområde med smukke blomster, tennisbaner, jacuzzipools, vandrutsjebaner, internet, bowling, billard, pool med aktiviteter i løbet af dagen og et animationsprogram med masser af lege, konkurrencer, sportsaktiviteter, forskellig festivitas om aftenen med livemusik og meget mere!
Når du træder ind i den rummelige reception med mange forskellige sofaområder, bliver du mødt af et iøjnefaldende stilistisk design og en stringent minimalisme med rene linjer. Man får hurtigt fornemmelsen af, at man er gået ombord på et top-tunet, moderne Concorde-fly.