Fine suiter for funktionshæmmede
Vi har et antal suiter med gulvtæppe, som er velegnede for funktionshæmmede med gulvtæpper. Det er to værelser, hvor det ene rum har dobbeltseng, og det andet har to enkeltsenge. Der er plads til 3 voksne og 1 barn. Alle værelser har havudsigt og er på ca. 50 m². Badeværelset er udstyret med bruser og ”fold-down taburet” som støtte. Der er også støttehåndtag ved håndvask og toilet samt hårtørrer og vægtelefon.
Generelt: Alle værelser har central aircondition, tv, egen balkon, minikøleskab og deponeringsboks.
BEMÆRK: Fra stuen og ud til altanen er der en kant i forbindelse med skydedøren på et par centimeter, så har du kørestol, skal du være opmærksom på dette.
Når du rejser som funktionshæmmet – generel information
Som specialist på kvalitetsrejser råder vi over et antal hoteller, som egner sig for funktionshæmmede. Det er svært at finde hoteller i Tyrkiet, som er særligt velegnede for funktionshæmmede.
Vi kan give dig de bedste betingelser som funktionshæmmet på Pegasos World (side) og Pegasos Planet (Incekum), som består af Pegasos Resort og Pegasos Royal.
Hvis du benytter kørestol, kan du alligevel bevæge dig relativt uhindret rundt på hotelområdet på Pegaos Planet og Pegasos World. Der er dog ikke lifter ved de enkelte swimmingpools, og der findes desværre ikke regulære ramper ved stranden. Restauranterne er frit tilgængelige fra både værelserne og elevatorerne.
Et par gode råd
-
Tilrettelæggelse af faciliteter for funktionshæmmede er et relativt nyt begreb i mange ferielande, også i Tyrkiet. Lav derfor en liste over absolutte krav og ønsker, så vi bedst muligt kan imødekomme dem.
-
Planlæg rejsen i god tid, og beskriv dine behov så detaljeret som muligt. Fremsend altid dine krav og ønsker skriftligt.
-
Del gerne dine erfaringer med os efter hjemrejsen, det vil være til glæde og gavn for andre rejsende i fremtiden.
Udfyld formular med alle vigtige informationer ved at klikke her, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
|