Sikkerhed på ferien

Vi håber du får en skøn ferie og mange gode minder med dig hjem.

For at du og dine nære skal have en god ferie uden ubehagelige overraskelser, så har vi her et par gode råd til dig

 

Vigtig information 2024

I hele Middelhavet er der observeret en øget forekomst af vandmænd på grund af vind, højere havtemperaturer og havstrømme. Kontakt med vandmænd kan forårsage smerte og kløe. Man skal undgå kontakt med vandmanden, men hvis det sker og man oplever smerte, så læg det berørte område i blød i varmt vand og undgå at klø. Søg lægehjælp i tilfælde af symptomer.

Godt at vide på ferien

Dørene til balkonen er typisk i glas, og du bør altid sikre dig, om døren til balkonen er åben eller lukket, og at låsen virker korrekt. Hold altid dørene til balkonen låst, når du ikke er på værelset.

Børn under 12 år bør ikke være alene på balkonen.

Når du ankommer til hotellet, anbefaler vi, at du og din familie orienterer jer i omgivelserne og læser al information om brandevakuering på hotellet.

Skulle du få fornemmelse af, at der er opstået røg fra en brand, beder vi dig straks kontakte receptionen. Ser du røg, skal du advare personalet på hotellet. Skulle branden være lige uden for hotellet, skal du lukke alle døre og vinduer og alarmere personalet.

Glem ikke at hjælpe andre gæster, som skulle behøve din hjælp i en nødsituation

Du har selv ansvaret for dine værdigenstande – også på dit værelse.

Derfor anbefaler vi, at du bruger deponeringsboksen på dit værelse. Husk, tag ikke flere penge med dig, end du har brug for, når du opholder dig på stranden eller ved poolen.

I Middelhavslandene går der mange hunde og katte frit omkring. Vi fraråder dig at klappe ejerløse dyr på grund af risikoen for infektioner. Skulle du blive revet eller slikket af et omstrejfende dyr, skal du vaske dig grundigt med sæbe på det pågældende område samt kontakte en læge for konsultation, hvis du får en infektion.

Der kan findes husdyr på hotellet, som eksterne virksomheder anvender som underholdning for gæsterne. Vi anbefaler at man ikke deltager i disse aktiviteter på grund af sundhedsmæssige årsager og for dyrenes velfærd. Vi hos Nazar støtter TUI gruppens internationale aftaler for dyrevelfærd og løfte om etisk behandling af dyr.

På mange hoteller og rundt omkring i byerne findes der hennatatovører, der med henna tilsat sort farve tegner midlertidige tatoveringer på huden. Vi advarer mod at få tegnet henna-tatoveringer, da farven indeholder kemiske stoffer, som kan være stærkt allergifremkaldende.

Børn under 12 år må ikke tage elevatoren alene, men skal altid ledsages af en voksen. Anvend ikke elevatoren i tilfælde af brand.

Mavesyge er ganske almindeligt i middelhavslandene, og det er din pligt som gæst på hotellet at holde en god hygiejne for din og de andre gæsters sikkerhed. Vask altid dine hænder, inden du spiser mad, gå aldrig uden sko – særligt ikke på toilettet, og skyl dig, inden du hopper i poolen.

Husk at drikke meget væske. Manglende væske giver anledning til mavesyge. Tænk på, at alkohol og sodavand også har en udtørrende effekt på kroppen. Håndteringen af mad og drikke på Nazars hoteller bliver grundigt kontrolleret hver dag. Alle vores hoteller har gæsternes velbefindende og sikkerhed som højeste prioritet.

Hotellet kontrollerer hygiejnen ved at tage prøver ifølge internationale standarder, og vi på Nazar følger denne proces meget nøje

Hvis et jordskælv finder sted, er det nødvendigt at forholde sig roligt og hurtigt tage affære.

Hvis du er indendørs:

  • Søg tilflugt under et robust bord eller et andet sted, hvor du ikke bliver ramt af faldende skabe, bogreoler og andre emner. En tom korridor kan også anbefales. Vær opmærksom på ruder, der kan knuses og forårsage glassplinter.
  • Hvis en brand bryder ud, skal du slukke den så hurtigt som muligt. Sørg for, at brændbare genstande opbevares et sikkert sted. Det er normalt de efterfølgende brande, der fører til en større katastrofe, når et jordskælv indtræder.
  • Løb ikke ud i panik, men vent til et godt tidspunkt at forlade bygningen på. Tag hensyn til bygningens stabilitet samt risikoen for nedfaldne genstande såsom glas, tallerkener og lignende.
  • Tag trappen og brug aldrig elevatoren, hvis et jordskælv er brudt ud.
  • Hvis det er muligt, så hold døren åben under jordskælvet, så du hurtigt kan forlade rummet og på forhånd planlægge, hvordan du hurtigst kommer ud.

Hvis du befinder dig udendørs

  • Forsøg at beskytte dit hoved mod faldende genstande, vægge, pyloner osv. Et åbent område anbefales.
  • Hvis du er i bil, så stop øjeblikkeligt i vejkanten og forbliv i bilen for beskyttelse. Parkér ikke ved viadukter og under broer, der kan styrte sammen.

Efter jordskælvet

Vær forberedt på eventuelle efterskælv, der kan medføre yderligere ødelæggelser. Undgå ødelagte bygninger, der let kan kollapse, og vær forsigtig, hvis du er nødt til at gå ind idem. Følg gennem radio og tv eventuelle evakueringsinstrukser udstedt af de lokale myndigheder, og hold dig opdateret hos din Nazar-guide.

Det er ikke unormalt med myg i visse perioder og de trives især i høj luftfugtighed. Vær opmærksom på at myggestik kan se og opføre sig anderledes end hjemme i Skandinavien, da det ikke er den samme slags myg. Der findes myggemaskiner og myggespray som man kan købe, og vi anbefaler at man køber disse på apoteket

Præcis som derhjemme er det selvfølgelig sund fornuft som gælder, når man begiver sig ud i nattelivet. Nedenfor findes nogle punkter der kan være gode at tænke på:

  • Gå ikke alene hjem om aftenen. Tag selskab af venner eller kør med taxi.
  • Efterlad ikke din drink ubevogtet og tag ikke i mod drikkevarer fra folk du ikke kender.
  • Respekter hotellets regler for hvornår der skal være stille på hotellet.

Balloner fyldte med lattergas er i den senere tid blevet et mere almindeligt rusmiddel blandt unge på ferie. Vi anbefaler at man afstår fra disse balloner, da man ikke kan være garanteret indholdet.

Ifølge sundhedsstyrelsen er det livsfarligt at indhalere rent lattergas og kan medføre skader. Husk at Nazars personale findes her for dig! Gem gerne vores servicetelefonnummer i din telefon

Dybden på poolen er ofte markeret ved poolkanten. Orientér dig altid om dybden, inden du springer i vandet. Lav aldrig hovedspring i poolen. Området omkring poolen er ofte glat, så vær forsigtig, når du går her, og spring aldrig i vandet herfra.

Mange hoteller har forskellig-farvede flag I poolområdet som referere til sikkerheden og information om mulige livreddere. De fleste hoteller har separate pool regler opsat ved poolen. Gør dig selv bekendt med flagenes betydning, pool regler og læs mere om svømmesikkerhed her i hotelbogens næst side.

De fleste vandrelaterede ulykker kunne have været undgået ved kende til sikkerhedsråd og ved at følge simple sikkerhedsretningslinjer. Vi har her samlet nogle råd for svømmesikkerhed, se også mere fra vores hotelbog ”sikkerhed under din ferie”

 

Børn og sikkerhed i vandet

  • Hold altid øje med dit barn/børn. Børn skal på alle tidspunkter være under opsyn af en forældre eller værge, når i eller nær vand.
  • Brug af svømmevinger til børn er anbefalet, men kan på ingen måder erstatte opsyn fra forældre/værge.
  • Har altid check på hvor dit barn/børn er, i eller i nærheden af vand og vandpark/vandrutsjebane.
  • Selv hvis der er livreddere på vagt, har forældre altid ansvaret for deres børn, og for at holde opsyn med dem, selv hvis dette indebærer at gå i vandet sammen med børnene for at holde opsyn. Livreddere holder vagt ved store områder, og det er ikke livredders ansvar at holde opsyn med individuelle svømmere/børn.

Før svømning

  • Læs alle pool- og strandregler og råd før du svømmer.
  • Kontroller hvor den dybe og lave ende er i poolen.
  • Check advarselsfl ag og skiltning ved pool og strand, og gør dig bekendt med betydningen.
  • Området om poolen kan være glat, so løb derfor ikke i poolområdet. Sandet på stranden kan være meget varmt, så det er er anbefalet at bruge badesandaler.
  • Svøm aldring i områder ”indhegnet” til jet ski og speedbåd, eller andre usikre områder.
  • Hold øje med rev, klipper og pludselige ændringer i dybden.
  • Undgå at dykke eller springe fra klipper, moler, bølgebrydere eller poolmøblement.
  • Dykning og spring i poolen er normalt ikke tilladt.
  • Selv hvis du jævnligt svømmer i pools kan svømning i havet være meget forskellige på grund af koldere vand, som markant nedsætter afstanden du faktisk kan svømme.
  • Svøm aldrig alene.
  • Svøm aldrig efter at have indtaget alkohol.
  • Gør dig bekendt med hvor og hvordan du tilkalder hjælp. Slå alarm hvis du ser nogle i vanskeligheder i vandet.

Husk også, når du er i vandland og vandrutsjebaner

  • Alle vandland og vandrutsjebaner har forskellige regler, så husk at læse alt skiltning før du eller dine børn starter med med at boltre sig i vandlandet og rutsjebanerne.
  • Læs og følg alle procedurer og sikkerhedsforanstaltninger vedrørende højde, alder, svømmeevne og sundheds tilstand.
  • De forskellige vandrutsjebaner anvendes på forskellig måde, for eksempel i forskellige positioner/med eller uden badering.
  • Vanddybde kan variere ved forskellige vandrutsjebaner.
  • Følg alle regler og råd, og spørg mulige livreddere og hotelpersonale hvis du har nogle spørgsmål.

Vidste du?

1 ud af 5 kender nogen som der under ferien har været i vanskeligheder mens de svømmede.

Husk, at solen ved Middelhavet er meget stærk. Derfor skal du være ekstra forsigtig, når du er ude i solen. Særligt mellem kl. 12:00 og 16:00 bør du være ekstra forsigtig og ikke opholde dig i direkte sollys

Benyt dig de første feriedage af solcreme med høj solfaktor, og ophold dig under en parasol. Efterhånden som du får farve, kan du sænke graden på din faktor på solcremen. Vær altid omhyggelig med at beskytte dit barns hoved med en hat eller lignende for at beskytte barnet mod solstik. Det er vigtigt at smøre ekstra høj solfaktor på børns skuldre eller lade dem beholde t-shirten på.

Trapperne på hotellet kan være glatte, og derfor bør du altid holde i gelænderet. Vær især forsigtig på trapperne rundt om poolen.

Drikkevandet i Middelhavslandene har en anden bakterieflora, end det du er vant til i Danmark.

Derfor anbefaler vi, at du ikke drikker vandet og kun drikker vand fra flaske eller fra vandstationerne, hvis du bor på et All Inclusive-hotel. Du kan også købe vand i de fleste butikker og restauranter.

På mange strande er der centre for vandsportsaktiviteter. Vi anbefaler, at du meget grundigt læser vilkårene igennem, inden du benytter dig af nogen af sådanne centres tjenester. Deres forsikringer anses for at være tilstrækkelige i Grækenland og mange af de lande, som turisterne kommer fra, men de er sjældent tilstrækkelige i forhold til nordisk standard.

Ved udlejning af udstyr skal du bede medarbejderen om at læse alt højt og underskrive en aftale. Det er meget vigtigt, at du studerer dette materiale og sætter dig ind i indholdet, inden du underskriver.