Antalya, Tyrkiet

Ramada Plaza

Gæsternes vurdering
4.1 af 5
Baseret på 68 respons
Gæsternes vurdering
4.1 af 5
Baseret på 68 respons

4 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
Ja 
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
1 km 

Byhotel med Antalyas bedste udsigt

På Ramada Plaza bor du centralt i Antalya og kun nogle få hundrede meter fra den gamle bydel med dens mange shopping- og kulturoplevelser. Trods den centrale placering hersker her en rolig og afslappet stemning, og den pragtfulde udsigt over havet og bjergene giver dig følelsen af at være i en fredfyldt oase langt fra dagligdagens stress og jag. Ramada Plaza har alt der skal til for en romantisk ferie med spændende oplevelser og henvender sig særligt til voksne og par.

All Inclusive-hotellet har en smuk beliggenhed i kuperet terræn og skuer majestætisk ud over havet. Det kan ikke gentages ofte nok: Det, der gør Ramada Plaza unikt, er den uovertrufne udsigt. Det er et betagende syn, når du træder ud på terrassen og ser ud overhavet og de majestætiske, smukke Taurusbjerge i baggrunden

Ramada Plaza er en del af Nazars Holiday Collection, en samling skønne kvalitetshoteller, hvor du får meget for pengene.

Vær opmærksom på, at hotellet ikke er egnet til gangbesværede på grund af dets mange niveauer og trapper, særligt ned mod vandet. Der er ikke elevator til alle niveauer.

 

 

Pool med udsigt over hav og bjerge

Det er umuligt ikke at blive overvældet af den smukke udsigt fra Ramada Plazas poolområde! Herfra kan du beundre det glitrende Middelhav med Taurusbjergene i baggrunden, mens du nyder solen.

Ved poolen spilles musik, og her hersker en herlig feriestemning. Her er også en lille separat børnepool.

Når man bor så fantastisk tæt på vandet, er det helt naturligt at ville tage en forfriskende dukkert. Der er ingen strand ved Ramada Plaza, da det ligger på en klippeside, men hotellet har virkelig formået at udnytte den unikke beliggenhed til fulde.

Hele vejen ned til havet er der bygget lækre terrasser med solsenge i forskellige niveauer, hvor du kan slappe af, solbade og atter betages over udsigten. På en af terrasserne er der en lille bar, og nogle timer om dagen serveres der lækre frisklavede gözleme-pandekager. Fra terrasserne fortsætter trapperne helt ned i vandet, hvor du kan bade og svømme ud til hotellets tømmerflåde som flyder rundt i det skønne hav.

Hotellet har bygget en imponerende underjordisk tunnel, som forbinder hovedbygningen og de fine terrasser på klippevæggen, således at du uden de store anstrengelser kan komme til solterrasserne og vandet. Du kan tage elevator til tunnelen, men der er trapper mellem de forskellige niveauer af terrasser, så og er derfor ikke optimalt for gangbesværede.

Bemærk at vandet er dybt og man skal kunne svømme for at bade der.

Poolområdet er meget populært så det kan være en god ide at være tidligt ude for at være sikker på at få en solseng.

Godt All Inclusive program

På Ramada Plaza bor du på et centralt beliggende byhotel, men kan stadig udnytte glæderne ved All Inclusive. Alle tre hovedmåltider serveres som buffet, og du har også mulighed for at få sen morgenmad, hvis du trænger til at sove længe.

I dagtimerne serveres, uden ekstra omkostninger, enkle anretninger så som burgere, pizza og pastaretter samt naturligvis friske drikkevarer og is i et par timer om eftermiddagen. Lobbybaren serverer drikkevarer og har åbent hele døgnet. Alle lokale drikkevarer indgår i All Inclusive programmet. Ved midnat bliver der i hovedrestauranten serveret en buffet med natmad.

Ramada Plaza har en temarestaurant, der kan besøges hvis der er plads og mod betaling. Her serveres spændende fiskeretter og kødretter. Restaurantens åbningstid varierer afhængig af sæson.

 

Mod betaling

Besøg på temarestaurant, roomservice, internationale drikkevarer, friskpresset juice.

Opdag Antalyas gamle bydel

Når du bor på et hotel med sådan en unik beliggenhed, er det oplagt at udforske og nyde omgivelserne – især nu da du bor så tæt på Antalyas smukke gamle bydel! Vi anbefaler at stå tidligt op om morgenen og gå de 500 m til den gamle bydel. Det er virkelig skønt at se byen vågne mens man slentrer op og ned ad de smalle brostensgader. Området omkring den gamle havn er smukt og levende og du kan her gå langs de mange både og bare nyde udsigten over havnen og Taurusbjergene i baggrunden – et utroligt syn på alle tider af døgnet!

Ramada Plazas fitnesscenter er rigtigt godt og professionelt udstyret med mulighed for både styrke- og holdtræning som fx spinning og morgengymnastisk. Du kan også besøge hotellets herlige spacenter. 

Om aftenen kan du besøge baren Indigo Club, hvor der spilles live musik nogle gange om ugen. Du kan også nyde en drink i lobbybaren, hvor en pianist en gang i mellem sørger for stemningsfuld musik.

Der er gratis wifi i lobbyen og på værelserne.

 

 

Flotte værelser med skøn udsigt

Selv om værelserne på Ramada Plaza er flotte både i stil og indretning, så overskygges alt af den smukke udsigt over havet og Taurusbjergene. De fleste værelser har delvis havudsigt samt udsigt til de omgivende bygninger.

Alle værelserne har balkon, minibar, TV, wifi, telefon, elkedel med kaffe og te, safetyboks, central aircondition samt bruseniche eller badekar.

På Ramada Plaza har de fleste værelser også strygejern og strygebræt.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelserne på ca. 30 m² er flotte og har to rigtige sengepladser. Her kan man bo op til tre voksne, hvoraf én person sover i ekstraseng, der måler 180x80 cm. Mod et tillæg kan du få denne værelsestype som enkeltværelse. De fleste værelser har delvis havudsigt samt udsigt til de omgivende bygninger.

Dobbeltværelse byudsigt, 2 personer

Dobbeltværelse byudsigt, 2 personer

Dobbeltværelserne med byudsigt ligger i Ramada Plazas annexbygning, som ligger i direkte tilslutning til hovedbygningen. Her er blot fem etager, og du har derfor udsigt til byen i stedet for den lækre udsigt, som der er fra værelserne i hovedbygningen.

I dette dobbeltværelse på ca 25 m² er der to almindelige sengepladser, og her kan bo to personer. Det er muligt, mod tillæg, at bestille dette værelse som enkeltværelse.

Familiesuite, 3-4 personer

Familiesuite, 3-4 personer

Er man en familie, som rejser sammen, tilbyder vi også store og fine familiesuiter. Suiten er ca. 55 m², og har to separate værelser og to badeværelser. I det ene værelse er der to rigtige sengepladser og i det andet værelse er der en seng. I kan bo op til fire voksne, hvoraf en person sover på sovesofa, som er 180x80 cm. Der skal mindst være tre fuldt betalende.

Eksklusivt spa

Ramada Plazas spa er virkelig lækker og det stemningsfulde interiør udstråler afslappet elegance. Hamam, dampbad, sauna og indendørspool kan benyttes uden ekstra betaling. Mod ekstra betaling kan du desuden forkæle dig selv med en luksuriøs skønhedsbehandling eller en afstressende massage.

Efter din behandling kan du slappe af i det fine afslapningsrum, hvor det store akvarium med eksotiske fisk skaber en nærmest meditativ stemning.

Her er en adskilt VIP-afdeling med speciel service og eksklusive faciliteter, som kan benyttes mod ekstra betaling.

 

Mod betaling

Behandlinger og adgang til VIP-afdelingen i hotellets spa.

Tag med på uforglemmelige oplevelser!

Hos Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med på hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Antalya

Hotellet er beliggende i Antalya på Tyrkiets sydkyst. Det er en stor, moderne ferieby, der samtidig har en udpræget lokal karakter. Byens hjerte er det historiske centrum med små, snoede gader, gamle stenhuse og en charmerende romersk havn, og overalt vrimler det med spændende butikker og hyggelige restauranter foruden store, internationale shoppingcentre.

Da der er mange niveauer og trapper, er hotellet ikke optimalt for gangbesværede.

Poolområdet er meget populært, så det er en god ide at være tidligt ude hvis du vil sikre en solseng her. Bemærk, at vandet er dybt ved hotellet og at man derfor skal kunne svømme for at bade her.

 

 

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Udendørspooler og molen på hotellet åbner den 1/4 (hvis vejret tillader det).

Vores Collections