Lara/Antalya, Tyrkiet

Delphin Imperial

Gæsternes vurdering
4.5 af 5
Baseret på 27 respons
Gæsternes vurdering
4.5 af 5
Baseret på 27 respons

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
16 km 

Pragtfuldt og elegant familiehotel

Med sine karakteristiske fire spir, der er inspireret af Chrysler-bygningen i New York, giver Delphin Imperials store hotelbygning et imponerende indtryk. Arkitekturen og indretningen på dette eksklusive All Inclusive hotel er også ret imponerende, overdådig og opulent.

Hele Delphin Imperial udstråler elegance og luksus – helt fra den overdådige lobby med den enorme krystallysekrone til de rummelige værelser med moderne indretning. 

Det eksklusive hotel tilbyder den perfekte ramme om en drømmeferie for hele familien med store og herlige pools, sandstrand, vandland, familiesuiter, værelser med adgang til pool og et lækkert All Inclusive program.

Delphin Imperial ligger i Lara, hvor du finder flere butikker og små, eksklusive shopping centre. Herfra har du ca. en halv times transport ind til storbyen Antalya med sin charmerende, gamle bydel og smukke havn.

Delphin Imperial er en del af Premium Collection og dermed et de absolut bedste og mest eksklusive hoteller, som Nazar udbyder.

Paradis for alle som elsker vand

Delphin Imperials enorme poolområde har noget for alle. Der er både områder med musik og livlig stemning samt en separat rolig pool til dem, som gerne vil have fred. Der er også flere vandrutsjebaner: to minirutsjebaner til de allermindste børn, tre til de lidt større og så er der et område med fem vandrutsjebaner, som er forbeholdt børn over 14 år samt legesyge voksne.

I hele poolområdet er der overdækkede pavilloner til fri afbenyttelse, og det er også muligt at leje en strand- eller molepavillon mod betaling. Trænger du til en pause fra varmen udenfor, kan du benytte hotellets indendørspool – også her har børnene en separat pool!

Hele vejen fra hotelbygningen ned til stranden strækker der sig en bred gangsti af græs, herlige oaser og skyggende palmer. 

Den store, brede sandstrand direkte nedenfor Delphin Imperial har solsegl og solsenge. Stranden er en sandstrand, men med lidt småsten. Det bliver hurtigt dybt, så de mindste børn bør ikke lege i vandet uden opsyn.

På stranden findes en stor mole, der strækker sig ud i vandet. Her er der både strandbar, solsenge og loungeområde, hvor du kan koble af med en kold drink mens du nyder panoramaudsigten over havet og kysten. Også ved poolområdet er der snacks og drikkevarer tilgængeligt hele dagen. Dette indgår selvfølgelig som en del af det skønne All Inclusive program!

Der er håndklæder til pool og strand på hotellet.

 

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter, reservation af strandpavilloner.

Glæd dig til gode smagsoplevelser!

Som en del af det generøse All Inclusive udbud på Delphin Imperial serveres der rigtig god mad ved alle måltider. Udvalget er enormt, så du kan være sikker på, at I alle finder noget I kan lide – uanset om I foretrækker tyrkiske eller internationale retter.

Der er forskellige snackbarer, der serverer gode tyrkiske specialiteter, såsom bagte kartofler og gözleme, som er en slags pandekage. I lobbyen er et konditori, der serverer forskellige kager og udsøgt bagværk i løbet af dagen.

Alle lokale samt et bredt udvalg af importerede drikkevarer indgår i All Inclusive programmet. Is er inkluderet for alle Delphin Imperials gæster i dagtimerne.

Hvis fantastiske buffeter i hovedrestauranten ikke er nok, så har Delphin Imperial hele otte à la carte restauranter. Hvis der er plads, kan man besøge én af disse uden ekstra omkostninger under sit ophold. Du kan vælge mellem græsk, italiensk, fransk, asiatisk, mexicansk, fisk- og skaldyr, tyrkisk samt restauranten da Vinci, der serverer stege og kvalitetsvin.

Du anbefales at booke bord i god tid for at få plads på á la carte restauranterne. Fiskerestauranten og den tyrkiske restaurant ligger udendørs, hvilket betyder, at åbningstiderne kan variere afhængigt af sæson og vejrforhold.

 

Mod betaling

Besøg på á la carte restaurant udover det første inkluderede besøg på én af dem, visse importerede drikkevarer, drikkevarer på flaske, eksklusive vine.

Minitivoli og tempofyldt vandland

På Delphin Imperial sparer man virkelig ikke på luksussen – heller ikke for børnene! I den sjove børneklub kan børnene møde nye venner, og der findes blandt andet legeplads og filmrum. Der er også en ungdomsklub, der har åben visse aftener, hvor man fx kan spille bordfodbold eller videospil. På hotellet findes også en speciel børnebuffet, babymad, mikrobølgeovn, mixer og flaskevarmer i hovedrestauranten.

Også poolområdet er tilpasset til børn, med børnepool, både indendørs og udendørs. Ned mod stranden er der vandrutsjebaner for de mindre børn samt et vandland med fem vandrutsjebaner for voksne og børn over 16 år.

Aftenens højdepunkt på Delphin Imperial er uden tvivl minidisco, hvor børnene kan have det sjovt og danse til gode børnesange, samt det fede minitivoli med karruseller, pariserhjul og radiobiler, som frit kan benyttes.

Sport, shopping, leg eller afslapning?

På Delphin Imperial findes et stort, varieret udbud af aktiviteter både ude i solen og inde på hotellet. Der er internationale aktivitetsguider, som arrangerer fx beachvolley og man kan tage en tenniskamp eller, mod betaling, få privatundervisning i tennis.

Ønsker du at træne på ferien er der flere muligheder for aerobics samt et stort og veludstyret fitnesscenter, der står til fri afbenyttelse. Her vil der være trænere, som står klar til at hjælpe dig med skræddersyede træningsprogrammer. Der er fri wifi i lobbyen, ved poolen og på værelset.

På Delphin Imperials nederste etage ligger en spillehal med bordfodbold, bordtennis, bowling, billard og flere andre aktiviteter. Her findes også en biograf og et udvalg af butikker: tæppebutik, smykkebutik, souvenirbutik og mere. Skulle du få lyst til at se dig rundt i lokalområdet kan du tage til Antalya med lokalbussen, der afgår tæt på hotellet. Du kan også tage med hotellets gratis bus, hvis du tilmelder dig senest dagen inden og hvis mindst 10 er tilmeldt.

Når mørket falder på, arrangeres forskellige underholdningsshows, og for børnefamilierne er der et rigtigt underholdende minidisco, som børnene ser frem til hele dagen. For natteravnene findes der også en natklub på hotellet.

 

Mod betaling

Tennisketsjer og bolde udleveres mod depositum, mens oplysning af tennisbane om aftenen samt privatundervisning er mod ekstra betaling. Visse aktiviteter i spillehallen samt billard og bowling.

Smagfulde værelser for op til fem personer

Ligesom alt andet på Delphin Imperial er værelserne elegante og smukt indrettede. Alle værelser har laminatgulv og adgang til én eller flere balkoner, hvor der både er bord, stole og en bekvem sofa til dig, der vil sidde godt og nyde den enestående udsigt.

Værelserne er rummelige og moderne indrettede i hvide, sorte og røde farver. Udover at være morderne har de også en både stilren og hjemlig atmosfære.

Alle værelser har central aircondition, TV, telefon, elkedel med kaffe og the, deponeringsboks, brusekabine eller badekar, hårtørrer samt en mindre sovesofa, der måler 140/170x75 cm. Minibaren fyldes dagligt og alt i denne er en del af All Inclusive programmet.

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelse, 2-4 personer

I disse værelser findes to rigtige sengepladser, en mindre sovesofa, et lækkert badeværelse og smuk indretning. Bemærk, at sovesofaen kun måler 140/170x75 cm, og dermed er mindre end en enkeltseng i normalstørrelse. Her kan man bo max tre voksne og et barn, men mindst to fuldt betalende. Du kan vælge mellem udsigt mod land eller mod havsiden – det sidstnævnte mod ekstra betaling. Det er også muligt at booke dette værelse som enkeltværelse mod et tillæg, og værelset er ca. 35 m² store. 

Lagoon Swim Up, 2-3 personer

Lagoon Swim Up, 2-3 personer

Fra balkonen har du direkte adgang til pool, der deles af gæsterne i de andre Lagoon værelser – helt eksklusivt når man kan hoppe i vandet bare nogle få skridt fra værelset! Værelserne vender alle mod havet, men har ikke direkte havudsigt. Værelset er ca. 36 m² og der findes to til tre rigtige sengepladser. Dertil er der også en kaffemaskine. Værelserne kræver mindst to fuldt betalende, der kan max bo to voksne og et barn og det er muligt at få én børnepris. Vær opmærksom på at af sikkerhensyn må børn under syv år ikke bo i eller benytte denne værelsestype. 

Deluxe-værelse, 2-4 personer

Deluxe-værelse, 2-4 personer

Ønsker du ekstra plads at brede dig på, når du er på ferie, kan du vælge et deluxe værelse, der alle er på ca. 45 m². Udover størrelsen er indretningen nogenlunde den samme som i dobbeltværelserne, med tre sengepladser og en sovesofa (140/170x75 cm). Bemærk, at sovesofaen er mindre end en enkeltseng i normalstørrelse. Værelset har dertil en kaffemaskine. Der er plads til op til fire personer, dog max tre voksne og et barn.

Familiesuite, 3-5 personer

Familiesuite, 3-5 personer

En skøn suite på ca. 56 m² med to værelser, der begge har to rigtige sengepladser, og det ene har også en sovesofa (140/170x75 cm). Bemærk, at sovesofaen er mindre end en enkeltseng i normalstørrelse. Man kan her bo op til fire voksne og et barn, men mindst tre fuldt betalende. Du har mulighed for at få to børnepriser. 

Nyd hotellets spacenter

På Delphin Imperial findes der et spacenter, der giver muligheden for at opleve en ekstra gang luksus oveni din allerede eksklusive ferie i Tyrkiet. Sauna, dampbad og det tyrkiske bad hamam står frit tilgængeligt til hotellets gæster.

Dertil er der også mulighed for yderligere forkælelse ved at vælge mellem et bredt udvalg af behandlinger og massager, der alle er mod betaling. Er der noget mere afslappende end en skøn behandling, som kan få dig helt ned i tempo og i feriestemning?

 

Mod betaling

Behandlinger i hotellets spacenter.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

Hos Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet og vores mål er at du skal fylde rejsetasken med masser af sjove og spændende oplevelser. Vi har derfor sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager med dig ud på vilde action udflugter, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og fortryllende natur. Kontakt vores guider på destinationen og hør mere og for at bestille dine udflugter.

Antalya

Hotellet ligger ved Antalya på Tyrkiets sydkyst, som er et stort, moderne ferieområde, der samtidig har en udpræget lokal karakter. Byens hjerte er den historiske bykerne med små, snirklede gader, gamle stenhuse og en charmerende romersk havn og overalt vrimler det med spændende butikker og hyggelige restauranter, men der findes også store, internationale shopping centre.

Når du bor i Lara, er transfertiden fra lufthavnen kun en halv time væk.

Delphin Imperials store vandland henvender sig mod voksne og børn over 14 år. For de yngre børn findes der andre, mindre vandrutsjebaner.

Sovesofaerne i værelserne er kun 140/170x75 cm store, hvilket er mindre en enkeltseng med normalstørrelse og er primært anvendelig for børn.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vores Collections