Kalithea, Rhodos

La Marquise Luxury Resort

Gæsternes vurdering
4.5 af 5
Baseret på 15 respons
Gæsternes vurdering
4.5 af 5
Baseret på 15 respons

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
250 m 
Centrum
3 km Faliraki, 9 km Rhodos by 

Luksuriøst All Inclusive-hotel i smukke omgivelser

På La Marquise Luxury Resort bor du på et af Rhodos’ flotteste hoteller. Det er et stort og lækkert hotelområde, som føles som en herlig oase omgivet af vand og grønne områder.

I en del af hotellet snor poolen sig mellem bygningerne, så der er aldrig langt til en forfriskende dukkert. Disse fine og unikke ”pool-kanaler” leder lidt tankerne til smukke Venedig!

La Marquise har et velsmagende All Inclusive-program, fine værelser, flere forskellige pools, børne- og ungdomsklub og så er der blot 250 meter fra stranden.

Der er også en afdeling, som kun er for voksne. Her ligger Deluxeværelserne med pooludsigt og der er ligeledes to pools, som er forbeholdt gæster over 16 år.

Hotellet ligger i Kalithea på den nordøstlige del af Rhodos. Kalithea er græsk for ”smuk udsigt”, og det er lige nøjagtigt hvad du får! Fra La Marquise har du kun tre km ind til Faliraki og ni km til Rhodos by, så det har også en god beliggenhed hvis du gerne vil på tur i løbet af ferien.

Dette hotel er en del af vores Premium Collection og dermed et de bedste og mest eksklusive hoteller, som Nazar tilbyder.

Flere forskellige pools og tæt på stranden

Store dele af La Marquise Luxury Resort er omgivet af dejlige pools, så du er aldrig langt fra den nærmeste forfriskende dukkert! Der er en hovedpool, en pool på taget af hovedbygningen, en separat børnepool med delvis skygge og pool-kanaler, som løber mellem bygningerne. Der er både indendørs og-udendørs pools ved spaen og samt en stille pool – som er forbeholdt voksne – ved Deluxe-værelserne.

Stranden ligger ca. 250 meter fra hotellet – det er en dejlig sandstrand med få småsten. Der er en kort gåtur dertil via hotellets private tunnel, men du kan selvfølgelig også vælge at tage golfbilen, som kører hvert tyvende minut. Her er en strandbar, som serverer mad og drikkevarer mod betaling.

Både ved stranden og ved de forskelige pools kan du slappe på behagelige solsenge og under parasoller, som frit kan benyttes af gæster på La Marquise. Badehåndklæder kan lånes af hotellet.

 

Mod betaling

Mad og drikkevarer på stranden.

Lækker mad og et bredt udvalg

Når du rejser All Inclusive med Nazar får du en let og bekvemt ferie for du behøver ikke tænke over hvor næste måltid skal nydes eller hvad tingene koster!

La Marquise lyse og store hovedrestaurant ligger i hovedbygningen og serverer græske, Middelhavs- og internationale specialiteter. Du kan vælge om du vil sidde indenfor eller ude på den hyggelige terrasse. Der arrangeres forskellige temaaftener som eksempelvis kan være fisk, græsk, italiensk eller asiatisk.

Rundt omkring på hotelområdet byder pool-barerne på kølige forfriskninger og kugleis i løbet af dagen og i løbet af eftermiddagen serveres her også kaffe, te og kager. Du kan også besøge den hyggelige bare i hovedbygning for at få en lækker drink.

Der er en også en asiatisk à la carte-restaurant, en grillrestaurant og en frokostrestaurant på La Marquise. Et besøg på hver af disse er inkluderet i opholdet, såfremt der er plads, men husk at bestille plads på forhånd.

Hvis du bestiller et af deluxe-værelserne med pooludsigt får du et såkaldt Black Card. Dette giver dig mulighed for at besøge den eksklusive a´la carte-restaurant, L´etoile, flere gange om ugen til både morgenmad og aftensmad, samt på de øvrige à la carte-restauranter.

Badetøj, sportstøj samt sandaler er ikke tilladt i hovedrestauranten, og til aftensmad skal mændene have lange bukser på.

Mod betaling

Strandbaren.

Børneklub og legeplads

I børneklubben på La Marquise kan børnene lege og møde jævnaldrende legekammerater. Børneklubben er åben seks dage om ugen. Der er også en lille legeplads samt en separat børnepool med et delvist skyggende tag over.

Der er også en ungdomsklub for børn over 13 år, og her spiller kan man blandt andet billard, bordtennis, bordfodbold eller airhockey.

 

Mod betaling

Visse aktiviteter

Minigolf, vandsport og wifi

Hvis du vil have en pause fra solsengen tilbyde La Marquise masser af aktiviteter. Du kan blandt andet prøve tennis, basket, minigolf, beachvolley, strandfodbold og forskellige vandsportsaktiviteter. Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra, kan du besøge hotellets fine spacenter og du kan holde formen ved lige i fitnesslokalet. På hotellet er der også et par butikker, som et minimarked og en smykkebutik.

I nærheden af hotellet er der en busholdeplads, hvorfra det er let at tage på spændende udflugter og udforske Rhodos. På nogle få kilometers afstand ligger både Faliraki Beach og Rhodos by, hvor du kan spise god mad, shoppe og slentre rundt i charmerende, skønne omgivelser.

Indimellem arrangeres der aftenunderholdning i form af live-musik og shows. Wifi er inkluderet på hele hotellet.

 

Mod betaling

Visse aktiviteter

Rummelige og smukt indrettede værelser

På La Marquise bor du på luksuriøse værelser med en pæn indretning i lidt mørkere jordfarvede nuancer. Alle værelser har TV, balkon eller terrasse, badeværelse med badekar eller brusekabine, hårtørrer, individuel aircondition, minibar mod betaling, kaffe og te samt safetyboks. Der er wifi uden ekstra-betaling. Alle værelsestyper har flisegulv.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

I dobbeltværelset på ca. 30 m² er der to rigtige sengepladser og en sovesofa, som måler 190x110 cm. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, et barn kan få børnepris og der kan max. bo tre voksne. Værelset kan enten bestilles med udsigt over haven eller med pooludsigt, og det er muligt at bestille dette værelse som enkeltværelse mod tillæg.

Deluxeværelse med havudsigt, 2-3 personer

Deluxeværelse med havudsigt, 2-3 personer

Deluxeværelset med havudsigt er ca. 46 m² og her har du masser af plads. Der er to rigtige sengepladser og en sovesofa på 190x110 cm. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, det er muligt at få børnepris på et barn, og der kan bo max. tre voksne.

Deluxeværelse med pooludsigt, 2-3 personer

Deluxeværelse med pooludsigt, 2-3 personer

Deluxeværelset med pooludsigt i stueetagen er ca. 46 m² og her er masser af plads. Der er to rigtige sengepladser og en sovesofa på 190x110 cm. Denne værelsestype ligger i afdelingen, som er forbeholdt voksne, og man skal være mindst 16 år gammel for at bo her. I denne lidt mere luksuriøse værelsestype får du privat check-in, velkomstdrink og frugtkurv ved ankomst, mulighed for tidlig check-in og sen check-out (hvis der er ledige værelser), mulighed for at besøge á la carte restauranterne hver aften, uden ekstra omkostninger, såfremt der er plads – husk at bestil plads en dag i forvejen. For gæsterne i denne værelsestype er der også mulighed for morgenmad i en separat restaurant med buffet. Værelset kræver mindst to fuldt betalende og der kan max. bo tre voksne.

Familiesuite med pool- eller havudsigt, 2-5 personer

Familiesuite med pool- eller havudsigt, 2-5 personer

I familiesuiten på ca. 46 m² er der fire rigtige sengepladser og en sovesofa, som måler 190x110cm. Familiesuiterne har enten pool- eller havudsigt, men du kan desværre ikke selv vælge udsigt. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, det er muligt at få en børnepris og en børnerabat. Der kan max. bo fire voksne og et barn. I nogle af suiterne er der ikke vindue i det ene værelse.

Duplex Suite med pool, 2-5 personer

Duplex Suite med pool, 2-5 personer

I denne suite på ca. 65 m² får du to separate værelse fordelt på to etager, samt direkte adgang til pool. Værelset har to rigtige sengepladser og en sovesofa, som måler 190x110cm, samt en ekstraseng ved behov. Værelset kræver minimum to fuldt betalende, der kan bo max. fire voksne og et barn, og det er muligt at få børnepris på et barn.

Afslapning på højt niveau

Som det meste på La Marquise, er spacenteret også supermoderne og af høj kvalitet. I det store spacenter finder du flere forskellige behandlingsværelser, en frisørsalon, både indendørs- og udendørs pool samt jacuzzi. Her er også en sauna og dampbad, som du kan besøge en gang hver uden betaling.

 

Mod betaling

Behandlinger i spacenteret

Fra La Marquise Luxury Resort er der blot 15 km til lufthavnen.

Bemærk, at bade- og sporttøj samt sandaler ikke er tilladt i restauranter og til aftensmad bør mænd bære lange bukser.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Turistskat i Grækenland

Fra og med 2018 skal en turistskat betales på alle overnatninger i Grækenland. Skatten afhænger af hotellets officielle kategori samt opholdets længde, og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Nazar’s klassificering af hotel og lejligheder kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Hotellets officielle antal stjerner står på hotellets egen hjemmeside eller i receptionen når man ankommer. 

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

1-2 stjerner: 0,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

3 stjerner: 1,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

4 stjerner: 3 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

5 stjerner: 4 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

Der kan forekomme ændringer, som er uden for vores kontrol. 

Vores Collections