Lara/Antalya, Tyrkiet

Aska Lara

Gæsternes vurdering
3.9 af 5
Baseret på 55 respons
Gæsternes vurdering
3.9 af 5
Baseret på 55 respons

6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
500 m 
Centrum
16 km 

Moderne hotel med det bedste fra to verdener

Når du bor på Aska Lara kan du selv vælge om du vil have fred og ro eller fart over feltet. På det rolige hotelområde arrangeres ingen aktiviteter eller musik, mens der på den anden side af vejen findes en enorm beach club "Wet & Wild", som byder på alt, hvad hele familien kan forestille sig af aktiviteter. En skøn børneklub med bondegårdstema, en supercool ungdomsklub inspireret af det vilde vesten, et skønt minitivoli, en hæsblæsende forhindringsbane og flere forskellige vandrutsjebaner for alle aldre – for bare at nævne nogle af de mange aktiviteter.

På denne måde kan du selv vælge, om du vil tilbringe dine dage og aftener i fred og ro på hotelområdet, eller om du hellere vil være i beach clubben, hvor der er aktiviteter, shows og musik.

Som prikken over i’et tilbyder Aska Lara et bredt og velsmagende All Inclusive-program, store lyse værelser med plads til op til seks personer, alt sammen bare en halv times kørsel fra lufthavnen.

Stille og roligt eller fuld skrue – valget er dit!

I beach clubben, Wet & Wild åbner der sig en helt ny verden for alle vandhunde. Her går den ene pool over i den anden, og der er næsten ubegrænsede muligheder for vandoplevelser. Plask for eksempel i det hæsblæsende vandland, eller kig med når børnene grinende suser ned ad nogle af de lidt mindre vandrutsjebaner. Der er i alt fem større vandrutsjebaner forbeholdt større børn og voksne samt tre lidt mindre rutsjebaner, som børnene vil elske. For de helt små børn findes der en lavvandet pool med flere forskellige minivandrutsjebaner og tilmed et stort skridsikkert vandområde med springvand, som børnene kan løbe og lege i.

Har du lyst til lidt mere fred og ro, kan du slappe af i den overdækkede jacuzzi, som er indbygget i hovedpoolen - eller hvorfor ikke ligge og dase nogle timer i solen i en skøn solseng på græsset? På Wet & Wild er også et lille spa-område med udendørs pavilloner, hvor du kan få massage mod betaling.

I Wet & Wild findes der to restauranter, den ene udendørs og den anden indendørs, dog med en stor terrasse. På disse bestiller du din mad og drikke fra en menu, og efterfølgende serveres det til dig bord.

Hvis du forsætter forbi pool-området og børneklubben, kommer du til den skønne sandstrand, hvor der både er solsenge, parasoller, strandpavilloner og en fin lille anløbsbro. Sandet på stranden er finkornet og bliver lidt mere grovkornet tættere på vandet. I vandkanten ligger der en del sten, og vandet bliver relativt hurtigt dybt.

Wet & Wild ligger på den anden side af vejen, ca. 500 meter bort, men hotellet arrangerer en bus, som kører frem og tilbage mellem hotellet og stranden hele dagen og om aftenen.


På hotelområdet er der også en fin pool, og desuden er der små områder med solsenge og oaser i skyggen. På hotelområdet findes også en mindre børnepool med solsejl, som beskytter de små mod solens stråler.

Både på hotelområdet og i Wet & Wild findes barer, som serverer både drikkevarer, lettere måltider og snacks.


Hotellet tilbyder håndklædeservice til pool og beach club, så du kan roligt lade håndklædet blive hjemme.

Mod betaling

Leje af strandpavilion, eventyrspark, besøg i spaafdelingen.

Herlige smagsoplevelser

I hovedrestauranten diskes der op med fantastiske buffeter til morgen, frokost og aften. Her får du bl.a. lækre supper, gode kødretter og delikate desserter med inspiration både fra det tyrkiske køkken og fra hele verden. Her findes også en fantastisk brødbuffet, som fører tankerne til et fransk konditori, hvor der serveres flere forskellige varianter af hjemmebagt brød. Både i hovedrestauranten og i børneklubben findes der desuden en særlig afdeling, hvor børnene finder deres livretter serveret på lave borde og til med et babyhjørne med mikroovn og håndmikser. Alle lokale og flere importerede drikkevarer indgår i All Inclusive-konceptet.

Hotellet har fire forskellige temarestauranter: tyrkisk, italiensk og asiatisk i hovedbygningen samt fisk på søsterhotellet Aska River Suites. I den italienske temarestaurant findes ægte stenovnsbagt pizza! Alt afhængigt af antal ledige pladser kan du besøge de forskellige temarestauranter mod en mindre, fast pris. Husk at booke bord i god tid.


Hvis du har lyst til at tilbringe hele dagen i Wet & Wild, behøver du ikke bekymre dig om mad og drikke. Her er der nemlig to forskellige pool-barer, som serverer både lettere måltider og drikkevarer, samt en strandbar hvor du kan forsyne dig selv med drikkevarer.

På hotelområdet er der ligeledes en poolbar, to lobby-barer og et døgnåbent brasseri. I sidstnævnte serveres altid drikkevarer. Snacks kan fås på visse tidpunkter. 

Mod betaling

Besøg på temarestauranten, visse importerede drikkevarer og visse eksklusive mærker.

Her går alle børns drømme i opfyldelse

Wet & Wild er et ægte børneparadis. Børneklubben er i en klasse for sig selv – udformet som en sjov bondegård i miniformat. Her står lader og halmballer indrettet i forskellige opholdsrum for forskellige aldersgrupper – der findes tilmed et sødt lille hjørne for spædbørn. Med et blødt underlag og flere forskellige indhegninger er det trygt for børnene at lege og tumle her. Der findes en stor legeplads med solsejl, som beskytter børnenes sarte hud mod solens stærke stråler, samt en biograf i miniformat. Børneklubben arrangerer en masse sjove aktiviteter og har forskellige temadage. Desuden arrangeres der de fleste aftener minidisco med dans og underholdning for børnene.

Der findes flere forskellige pools og et stort vandområde med skridsikkert underlag med springvand, som børnene kan løbe og lege i. Her er en lavvandet pool med flere forskellige vandrutsjebaner og et vandland med tre mellemstore vandrutsjebaner og et endnu større vandland med fem heftige rutsjebaner for de større børn og voksne.Som om det ikke var nok, så er der derudover et minitivoli med piratskib, karruseller og pariserhjul – det perfekte sted at hygge sig med børnene om aftenen.

For de lidt større børn er der en cool ungdomsklub med temaet ”det vilde vesten” komplet med saloon i lyst træ, kaktusser og  ”most wanted”-skilte. Her kan teenagere møde jævnaldrende – og de vil højst sandsynligt ikke have lyst til at forlade dette lille ”fristed” under hele ferien! Nogle aftener arrangeres der fest i ungdomskubben!

Selv inde på hotelområdet er der en lille overdækket legeplads for mindre børn – perfekt, hvis I en dag ikke har lyst til at forlade hotelområdets rolige atmosfære!

Både i hovedrestauranten og i børneklubben findes en speciel afdeling for børnene, med mad efter deres smag og lavere serveringsborde, samt møbler og endda et babyhjørne hvor du finder mikroovn og blender. 

Beach club spækket med aktiviteter for hele familien

Aska Lara er opdelt således, at der på hotelområdet ikke findes aktiviteter. På den anden side af vejen holder den enorme beach club, Wet & Wild, til og på denne side er der fuld skrue på aktiviteter og musik fra morgen til aften.

Det helt unikke ved Aska Laras Wet & Wild er den fantastiske eventyrpark, hvor der både er klatrevæg, en stor svævebane og en cool forhindringsbane oppe i luften. I den skal du kæmpe dig igennem diverse forhindringer med forskellige sværhedsgrader, og samtidig skal du koncentrere dig om ikke at falde igennem træklodserne, trinnene og rebene, som du skal manøvrere dig forbi. Heldigvis er du fastspændt til en sikkerhedsline på hele turen rundt!

Her er også et minitivoli, en gigantisk børneklub og en rigtig cool ungdomsklub med temaet ”det vilde vesten”. Rundt omkring på hotelområdet og i Wet & Wild er der desuden flere forskellige pools, et vandland, billard, spillehal, bueskydning og en mindre sportsplads til fx fodbold, basketball eller tennis. Der er også bowling, bio og beachvolley at fornøje sig med.

I amfiteateret arrangeres der shows de fleste aftener, fx dans eller komedie, og her ligger også et udendørs diskotek, som på visse aftener i ugen spiller musik til langt ud på natten. Skulle du have lyst til at shoppe, mens du er i vandlandet, er der også her små butikker på området. I biografen vises der forskellige film, både om dagen og om aftenen. 

Både på hotelområdet og i beach clubben er der gratis trådløst internet, så du kan være sikker på at få din daglige dosis af spil, sociale medier og  danske nyhedssider.

Mod betaling

Billard, spillehal, bowling, eventyrsparken på Wet & Wild.

Lyse, romantiske værelser

Aska Lara byder på dejlige værelser i lyse pastelfarver og hvidt. Alle værelser har central air condition, tv, laminatgulv, elkedel med kaffe og te, minibar, deponeringsboks og gratis trådløst internet. Badeværelset har brusekabine og hårtørrer. Dobbeltværelser kan bookes med eller uden balkon, mens familiesuiten og dobbeltværelse connection altid har balkon.

Dobbeltværelser uden balkon, 2-3 personer

Et skønt værelse på cirka 18 m² med to rigtige sovepladser og enten en sovesofa (190x90 cm) eller mulighed for at stille en ekstraseng (190x90 cm) med rigtig madras. Værelset kræver, at mindst to voksne betaler fuld pris. Her er plads til tre voksne, og der er mulighed for én børnepris. Mod tillæg kan værelset bookes som enkeltværelse.

Disse værelser har alle udsigt over omgivelserne og har ikke balkon.

Dobbeltværelser med balkon, 2-4 personer

Her får du et smukt værelse på ca. 20-24 m² med to rigtige sovepladser – enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Her er desuden en sofa, som kan bruges som sovesofa (190x90 cm) og den fjerde person sover på en sovesofa (190x90 cm) eller i en ekstraseng (190x90 cm) som stilles på værelset ved behov. Værelset kræver, at mindst to voksne betaler fuld pris. Her er plads til to voksne og to børn, alternativt tre voksne, og der er mulighed for at få én børnepris. Mod tillæg kan værelset bookes som enkeltværelse. 

Disse værelser har rigtig balkon og kan bookes med enten landudsigt eller delvis havudsigt (Seaside) – det sidste mod betaling.

Familiesuite, 3-5 personer

Her får du to separate værelser med en rigtig dør imellem, fordelt på ca. 48-50 m². I det ene soveværelse er der en dobbeltseng, og i det andet er der to enkeltsenge, samt en sovesofa (190x90 cm) eller ekstraseng (190x90 cm), hvis der er en femte person. Desuden er der badeværelse med toilet og brusekabine samt et separat toilet. Dette værelse kræver, at mindst tre voksne betaler fuld pris. Her er plads til fem voksne, og der er mulighed for få én børnepris.

Dobbeltværelser Connection, 4-6 personer

Hvis du bestiller Dobbeltværelser Connection, får du to sammenhængende dobbeltværelser med en dør imellem – perfekt til den store familie eller to par, som rejser sammen! I alt er værelset på ca. 40-48 m². Her er fire rigtige sovepladser og mulighed for at opsætte to sovesofaer (190x90 cm) eller ekstrasenge (190x90 cm). Værelset kræver, at mindst fire voksne betaler fuld pris. Her er plads til maksimalt fire voksne og to børn, alternativt maksimalt fem voksne, og der er mulighed for få én børnepris.

To wellness-centre

I nederste etage i hotelbygningen er der et skønt wellnesscenter med en stor indendørspool, jacuzzi, sauna, dampbad og det tyrkiske bad ”hamam”. Ved siden af spaen er der tilmed en mindre udendørs pool. Alle disse faciliteter er gratis. Kun særlige behandlinger såsom massage og peeling er mod ekstra betaling. Et besøg i det tyrkiske bad ”hamam” i starten af din ferie kan virkelig anbefales – du bliver skrubbet på hele kroppen, så den er blød og ensartet, og derefter vil farven efter solbadning holde længere. Også i beach clubben er der en mindre spa med udendørs pavilloner, hvor du kan få massage.

 

Både wellnesscentret og fitnesscenteret har en aldersgrænse på 16 år.

Mod betaling

Behandlinger i wellnesscentret, vitaminbar.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Antalya

Hotellet er beliggende ved Antalya på Tyrkiets sydkyst, en stor, moderne ferieby, der samtidig har en udpræget lokal karakter. Byens hjerte er det historiske centrum med små, snoede gader, gamle stenhuse og en charmerende romersk havn, og overalt vrimler det med spændende butikker og hyggelige restauranter foruden store, internationale shoppingcentre.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Udendørspooler, vandrutsjebaner og stranden på hotellet åbner den 1/4 (hvis vejret tillader det). Minitivoliet åbner den 1/5.

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra