Sunny Beach, Bulgarien

Diamant Residence

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
400 m 
Centrum
3 km 

Unik stil og familiær stemning

Diamant Residence er et dejligt All Inclusive-hotel, hvor både børn og voksne vil nyde at holde ferie i behagelige omgivelser. Pool-området er hotellets hjerte og her er en hyggelig, tilbagelænet feriestemning.

Diamant Residence har sin helt egen stil og man trækker på smilebåndet første gang man træder ind i lobbyen. Allerede ved første øjekast forstår du navnet “diamant”, da det går igen i flere detaljer - som ”diamanter” i møblerne og i den store iøjefaldende lysekrone. Disse detaljer kan sammen med draperede søjler, og ornamenterede vægge virke lidt pompøst og ekstravagant, men det er simpelthen bare hotellets ejere, som har nydt at indrette hotellet i en gennemført stil. Atmosfæren på hotellet er meget afslappet og tilbagelænet.

Hotellet er familieejet og familien er en del af dagligdagen.

Diamant Residence ligger i slutningen af Sunny Beach, ikke langt fra Nessebar og 400 meter fra Sunny Beachs berømte, lange brede sandstrand.

Diamant Residence er en del af Nazars Holiday Collection, hvor vi har samlet flere af vores familievenlige hoteller med godt All Inclusive-udbud.

Pool-området er hotellets lille hjerte

Som Diamant Residence lille hjerte og naturlige samlingspunkt ligger poolen midt i gårdhaven. Poolen er omkranset af solsenge og skyggefulde parasoller for de som måtte ønske det. Her er en tilbagelænet feriestemning, hvor både børn og voksne hygger sig sammen. Man keder sig ikke, da der i løbet af dagen er rigeligt med underholdning og hyggelige aktiviteter, som du naturligvis kan deltage i hvis du har lyst – og ellers er det jo altid underholdende at iagttage andre.

Der er også en mindre børnepool, som er en integreret del af poolen.

Hvis du vil besøge Sunny Beachs lange, brede sandstrand og nyde en forfriskende dukkert, ligger den blot 400 meter fra hotellet. Her er flere restauranter, vandsportsaktiviteter og det er muligt at leje solsenge og parasoller.

Ved poolen er der også håndklæde-service, hvor du kan hente friske håndklæder når der er behov for det (der betales depositum).

Nyd glæderne ved All Inclusive

Når du bor på Diamant Residence behøver du ikke tænke på hverken at finde pungen frem, eller på hvor du mon skal spise næste gang. Da det er et All Inclusive-hotel kan du blot læne dig tilbage og nyde, at mad og drikkevarer er inkluderet i dit ophold.

Hovedmåltiderne bliver serveret som buffet i hotellets restaurant, men når sulten eller tørsten melder sig i løbet af dagen eller aftenen, så er den hyggelige snackbar i hjørnet af gårdhaven åben. I snackbaren serveres der diverse snacks og lette retter, pizza, is og popcorn (et hit særligt blandt børnene!) og ligeledes hotellets populære belgiske vafler - alt dette indgår i dit All Inclusive-udbud. Poolbaren serverer kølige drikkevarer i løbet af dagen og her kan du også nyde en drink inden middagen.

 

Mod betaling

Importerede alkoholiske drikkevarer og friskpresset juice, drikkevarer i lobby-baren.

Populær børneklub og dejlig pool

Den internationale børneklub på Diamant Residence er indrettet i kulørte, glade farver og aktivitetsguiderne sørger for at holde børnene underholdt og beskæftiget i løbet af dagen. Her kan børnene f.eks farvelægge t-shirts, spille spil, male, tegne og lege sjove lege med deres nye venner.

Der er også en mindre legeplads ved siden af børnepoolen.

Masser af fællesaktiviteter

Hvis du skal have et afbræk fra de forfriskende dukkerter i poolen og fra blot at ligge og slappe af, så er det muligt at tage et slag bordtennis, forsøge at ramme Bulls eye i dart eller spille billard. Hotellets aktivitetsguider sørger for også for jævnligt at holde turneringer i både dart og bordtennis hvis du trænger til udfordringer.

Der er et mindre træningslokale på hotellet, som er dejligt lyst og har vindue til haven og pool-området. Der er ikke så mange maskiner, men nok til at få pulsen op hvis du trænger til det på ferien. Vil du forkæle dig selv med afslappende behandlinger, så har Diamant Residence en skøn spa-afdeling, hvor du kan koble helt af.

Når du træder ud for hotellet er der ikke langt til hverken butikker, barer og en livlig atmosfære. Der er 400 meter til stranden, som naturligvis også skal prøves når man holder ferie i Sunny Beach.

Besøg også den charmerende og pittoreske gamle bydel i nærliggende Nessebar. Der er en super hyggelig stemning, særligt når dagen går på hæld mens man slentrer rundt i de snævre brostensbelagte gader.

Vandglade børn og voksne vil klappe i deres hænder over det herlige vandland, Aqua Park, som ligger lidt udenfor Nessebar. Der går mange daglige shuttle-busser dertil næsten lige udenfor hotellets dør.

Der er gratis wifi på hele hotellets område.

 

Mod betaling

Billard.

Elegante værelser i varme nuancer

Værelserne på Diamant Residence er nydeligt og elegant indrettet i varme nuancer, og også her er hotellets diamant-tema gennemgående i små fine detaljer. Alle værelserne har balkon, central air condition, TV, hårtørrer, elkedel, minibar og safetyboks (begge mod betaling). 

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Disse værelser er 20 m² og der er gulvtæppe på gulvet. Der er to rigtige sengepladser samt en sovesofa eller lænestol, som kan slås ud – i udslået form måler denne 62x175 cm, som er lidt smallere end de fleste ekstrasenge. Værelset kræves mindst to fuldt betalende, her kan bo max. tre voksne og det er muligt at få én børnepris.

Familie suite, 3-6 personer

Familie suite, 3-6 personer

Familie suiterne er 40-50 m² og der er laminatgulv. Der er et soveværelse med to rigtige sengepladser. Der er desuden to rigtige sengepladser i stuen samt to sovesofaer eller lænestole, som kan slås ud – i udslået form måler denne 62x175 cm, som er lidt smallere end de fleste ekstrasenge. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende, her kan bo seks personer og det muligt at få 1-2 børnepriser – for at opnå to børnepriser kræves det at I rejser med mindst tre børn.

Mod betaling

Minibar og safetyboks.

Forkæl dig selv med lidt ekstra afslapning

Hvis du trænger til at koble af og forkæle dig selv lidt på ferien, så er spa-afdelingen på Diamant Residence rigtig skøn og holder temaet og stilen med adskillige ”diamant”-detaljer. Her er sauna, tyrkisk bad og dampbad, en lille indendørspool med jacuzzi, et relax-område med bløde, behagelig stole samt flere lokaler til de afslappende og afstressende behandlinger.

 

Mod betaling

Sauna, tyrkisk bad, og dampbadet, samt behandlingerne i spa-afdelingen.

Officielt er hotellet kategoriseret til 4 stjerner, men sammenholdt med Nazars andre hoteller i Bulgarien har vi givet det 4+ stjerner.

Ved udlevering af håndklæderne, som kan benyttes ved poolen og stranden, betales et depositum.

Entreen til vandlandet Aqua Park er ikke inkluderet i opholdet på Diamant Residence, og er blot beskrevet som en oplagt udflugtsmulighed.

Børneklubben er åben fem dage om ugen.

Vær opmærksom på at ekstrasengene på Diamant Residence er smallere end de fleste ekstrasenge – kun 62x175 cm.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (15. juni-1. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra