Sunny Beach, Bulgarien

Efir Apartments

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

Måltider flere muligheder
6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
Pool:
Strand
350 m 
Centrum
1,5 km 

Lejlighedshotel tæt på populære Sunny Beach centrum

Efir Apartments er et dejligt lejlighedskompleks med en lille pool med plads til både store og små. I poolbaren kan man købe læskende drikkevarer og snacks, hvis det ønskes. Du får rummelige, friske lejligheder med store balkoner og plads til op til seks personer. Alle er udstyret med tekøkken og hvis man vil fylde køleskabet under opholdet, så ligger der et supermarked lige udenfor lejlighederne.

Efir ligger i den nordlige del af Sunny Beach, lige ved siden af søsterhotellet Sunny Day. Derfor benytter gæsterne på Efir receptionen på Sunny Day, og hvis du vælger at lægge morgenmad eller halvpension til din bestilling, så anvender man restauranten på Sunny Day. Om man vil have lidt mere liv og bevægelse kan du også besøge poolen på Sunny Day og anvende vandrutsjebanerne – dette er meget populært for de yngste i familien.

Småt og hyggeligt

På Efir findes der en fin pool og en separat del til børnene. Her er det perfekt at slappe af på en af solsengene, eller hvorfor ikke sætte sig i skyggen i poolbaren som har både drikkevarer og snacks på menuen? På nabohotellet Sunny Day findes et mere livligt poolområde med solstole, parasoller og rutsjebaner til de lidt mindre, og alt dette har du adgang til, når du bor på Efir.

Der er cirka 350 m til den herlige sandstrand i Sunny Beach. Her kan du leje solsenge og parasoller, trænger sulten eller tørsten sig på, så findes der masser af hyggelige tavernaer langs stranden. Bemærk venligst at der ikke indgår pool- og strandhåndklæder og det er ikke tilladt at medbringe håndklæder fra hotelværelset til pool eller strand. Vi anbefaler derfor at medbringe pool- og strandhåndklæder hjemmefra.

Mod betaling

Drikkevarer og snacks i poolbaren. Leje af solseng og parasol samt mad og drikke på stranden.

Morgenmad, halvpension eller ingen af delene – du bestemmer

Hvis man ikke vil handle og lave mad selv, har du mulighed for at bestille morgenmad eller halvpension når du bor på Efir, hvilket serveres på nabohotellet Sunny Day tværs over gaden. Ved morgenmadsbuffeten indgår kaffe, te og juice.

Lejlighedskomplekset ligger cirka 15 minutters gangafstand fra Sunny Beach centrum, hvor flere restauranter og barer kan udforskes.

Mod betaling

Morgenmad: Mad udover morgenmad. Alle drikkevarer undtaget kaffe, te og juice til morgenmaden.

Halvpension: Mad udover morgenmad og aftensmad. Alle drikkevarer undtaget kaffe, te og juice til morgenmaden.

Fri tillgång till grannhotellets aktiviteter

På nabohotellet Sunny Day findes et livligere poolområde med solstole, parasoller og rutsjebaner til de lidt mindre – alt dette har du adgang til, når du bor på Emir. Der findes også billard, bordtennis og bordfodbold.

Mod betaling

Billard og bordfodbold på nabohotellet Sunny Day.

Udforsk Sunny Beach

Sunny Beach er definitionen af en pulserende ferieby og her råder en skøn og livlig feriestemning. Byen har et stort udbud af restauranter, caféer, gode barer, billig shopping og alt andet som hører sig til i en livlig turistby.

Tag gerne en tur til den smukke sandstrand som byder på fornøjelser af alle slags langs hele strandpromenaden. Her findes barer, restauranter, pubs, vandsport, tivoli og meget mere. Også om aftenen kan man ose rundt og suge den herlige energi til sig.

Sunny Beach er vel mest kendt for at være populært blandt de unge, men byen har meget at tilbyde – også for familier! Det er en rigtig god familiedestination med et stort udbud af aktiviteter for hele familien og for alle aldre.

Bo i rummelige lejligheder for op til 6 personer

Du kan vælge mellem etværelses- og toværelseslejligheder og der findes plads til op til 6 personer. Alle lejligheder er udrustet med tekøkken, køleskab, individuel air condition, tv, deponeringsboks, badekar og de har alle minimum én balkon, dog kan størrelsen variere.

Etværelseslejlighed, 2-4 personer

Rummelig lejlighed med plads til op til fire personer, hvor der kræves minimum 2 fuldt betalende og der er mulighed for at få to børnepriser. Lejligheden har fire rigtige sengepladser, enkelt udrustet tekøkken, to balkoner og laminatgulv.

Mod betaling

Wifi i lejligheden.

Toværelseslejlighed, 3-6 personer

Rummelig toværelseslejlighed med god plads til op til 6 personer. Det ene soveværelse er udstyret med en dobbeltseng, det andet soveværelse med to enkeltsenge og en sovesofa i stuen. Stuen er kombineret med tekøkkenet og her findes også bord og stole.

Lejlighederne har 2 badeværelser og et af dem er udstyret med badekar. Gulvet er delvist laminat- og delvist klinkegulv. Lejligheden kræver minimum 3 fuldt betalende og det er muligt at få to børnepriser.

Mod betaling

Wifi i lejligheden.

Sunny Beach

Sunny Beach er en af Bulgariens mest populære strandbyer for både familier og feststemte unge. Under højsæsonen er her hektisk, mange mennesker, masser af sælgere af alverdens varer og der findes et bredt udbud af restauranter og barer.

Her har du en cirka 6 kilometer lang finkornet sandstrand som strækker sig langs hele byen og ifølge mange er det den smukkeste og bedst plejede strand langs Sortehavskysten. De fleste butikker og markedsstande i Sunny Beach ligger ved strandpromenaden på Blomstergaden. Her er udvalget stort, men tænk på at det meste du finder her er kopivarer.

Nessebar

Nessebar er en lille middelalderby, der ligger på en halvø cirka 5 kilometer fra Sunny Beach, og den er med på Unescos verdensarvsliste. I den gamle bydel finder du nogen af de bedst bevarede kirker i hele Balkan og der sælges håndværk, keramik og andre souvenirer langs de små hyggelige gader.

En tur hertil er at anbefale, så du kan ose rundt i de små gader og brostensbelagte stræder eller nyde en bid mad.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (15. juni-1. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra