Nessebar, Bulgarien

Festa Panorama

Gæsternes vurdering
4 af 5
Baseret på 28 respons
Gæsternes vurdering
4 af 5
Baseret på 28 respons

4 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
150 m 
Centrum
100 m 

Panoramaudsigt over Sunny Beach

Hotellet gør sig sit navn værdigt, da du har en fantastisk panoramaudsigt over Sunny Beach fra poolområdet. Hotellet er perfekt beliggende ved havet i Nessebars nyere del og ikke langt fra den gamle hyggelige bykerne.

Her bor du i nyrenoverede dobbeltværelser, All Inclusive indgår i prisen og man har gratis WiFi, hvilket gør det nemt at holde kontakt til nære og kære.

Med et herligt poolområde, legeplads, wellnesscenter, mulighed for træning både inden-og udendørs, international børneklub og tæt på stranden er dette et hotel, der passer alle.

Tæt på strand

På hotellet findes et poolområde med separat børnepool og herfra har du panoramaudsigt over Sunny Beach. Solsenge og parasoller findes selvfølgelige tilgængelige og trænger tørsten eller sulten sig på har du bare et par meter til poolbaren, hvor der serveres drikkevarer og snack i løbet af dagen.

Festa Panorama passer også godt til strandelskerne, da du kun har 150 m til stranden, som ligger præcis nedenfor bakken som hotellet ligger på. Der findes både solsenge og parasoller samt restauranter man kan besøge.

På hotellet har du mulighed for at låne poolhåndklæder mod depositum, ellers er det en god idé at medbringe badehåndklæder hjemmefra, da det ikke er tilladt at tage håndklæderne fra rummet ned til pool og strand.

Mod betaling

Depositum for poolhåndklæder på hotellet. Solsenge, parasoller samt mad og drikke på stranden.

Dejligt All Inclusive-hotel

All Inclusive er bekvemt og nemt for hele familien, og på Festa Panorama får du et velsmagende All Inclusive-program. Hovedmåltiderne serveres i hovedrestauranten som buffet og der findes en snackbar ved poolen som serverer enklere mad under dagstimerne.

En kop kaffe og kage kan nydes i lobbybaren og måske er en opfriskende drink i vitaminbaren passende efter et besøg i wellnesscentret.

Is serveres i hovedrestauranten til frokost og middag, samt ved poolbaren under visse tider af dagen.

Man kan også sørge for at reservere bord på hotellets italienske tema-restaurant som man har mulighed for at besøge én gang under sit besøg ved tilgængelighed. Husk at bordet skal reserveres minimum én dag inden.

All Inclusive gælder frem til klokken 21:00, derefter kan drinks købes mod betaling.

Vær venligst opmærksom på at All Inclusive gælder frem til kl. 12:00 på hjemrejsedagen.

Mod betaling

Alle mad- og drikkevarer mellem 21:00-08:00. Importede samt nogle lokale drikkevarer og drikkevarer på flaske.

International børneklub

På hotellet findes den internationale børneklub for børn i alderen 4-12 år. Her arrangeres forskellige typer af aktiviteter under dagen samt minidisco om aftenen i det lille amfiteater.

Nyd udsigten imens du træner

På hotellet findes der også et lille spillerum, billard, bordtennis, volleyball, en mindre legeplads og et fitnessområde udendørs, hvor man kan nyde udsigten mens man træner. Med andre ord så findes der masser af steder for både store og små til at aktivere sig, hvis man ønsker det.

Mod betaling

Billard og maskinerne i spillerummet.

Friske moderne værelser

Her bor du i nyrenoverede dobbeltværelser som har en moderne og fin indretning. Alle værelser har balkon eller terrasse med bord og to stole. De fleste balkoner/terrasser er opdelt mod naboen med en glasvæg.

Værelserne er udstyret med TV, minikøleskab, centralstyret air condition, gratis internet, gulvtæppe, badekar eller i visse tilfælde brusekabine samt hårtørrer.

Mod betaling

Deponeringsboks i receptionen.

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Moderne indrettede værelser på cirka 23 m² som enten har balkon eller terrasse og kan mod tillæg bestilles med havudsigt. Værelset er indrettet med en dobbeltseng og en sovesofa der målet 120x180 cm. Her kan man bo op til fire personer, hvoraf maksimalt tre voksne. Rummet kræver minimum to fuldt betalende og det er muligt at få én børnepris.

Dobbeltværelser med landudsigt er mulige at bestille som enkeltværelse mod tillæg.

Kobl af en stund

Hvorfor ikke koble af et øjeblik i hotellets wellnesscenter? Her findes flere forskellige behandlinger at vælge mellem, og her findes også en indendørspool med en separat jacuzzi.

Herefter bør man helt klart nyde en opfriskende drink i vitaminbaren som ligger ved siden af wellnesscentret.

Mod betaling

Behandlinger i wellnesscentret og anvendelse af sauna.

Nessebar

Nessebar er opdelt i en nyere og en ældre del. Festa Panorama ligger i den nyere del med virka 100 m til centrum hvor der findes lidt butikker og restauranter. Tager man sig over halvøen, som ligger cirka 1 km fra hotellet, kommer man til den ældre del, som er med på Unescos verdensarvsliste. Her finder du nogle af de bedst bevarede kirker i hele Balkan og her sælges håndværk, keramik og andre souvenirer langs de små, hyggelige gader.

En tur hertil anbefaler vi varmt, så du kan ose rundt i små stræder og brostensbelagte gader eller nyde en bid mad.

Sunny Beach

Sunny Beach er en af Bulgariens mest populære strandbyer for både familier og feststemte unge. Under højsæsonen er her hektisk, mange mennesker, masser af sælgere af alverdens varer og der findes et bredt udbud af restauranter og barer.

Her har du en cirka 6 kilometer lang finkornet sandstrand som strækker sig langs hele byen og ifølge mange er det den smukkeste og bedst plejede strand langs Sortehavskysten.

De fleste butikker og markedsstande i Sunny Beach ligger ved strandpromenaden på Blomstergaden. Her er udvalget stort, men tænk på at det meste du finder her er kopivarer.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (15. juni-1. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra