Sunny Beach, Bulgarien

Melia Sunny Beach (tidl. Iberostar)

Gæsternes vurdering
4.2 af 5
Baseret på 37 respons
Gæsternes vurdering
4.2 af 5
Baseret på 37 respons

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
70 m 
Centrum
200 m 

Bo centralt i Sunny Beach

Melia er et stort og livligt familiehotel, som ligger midt i den centrale del af Sunny Beach, hvor der er shopping, restauranter og barer lige om hjørnet, samt i gåafstand til den finkornede sandstrand. Det skønne pool-område har tre større pools, børnepools og et par vandrutsjebaner.

Her sker der noget nærmest konstant og her er en livlig feriestemning med mange aktiviteter for både store og små. Her bor du i rummelige og praktiske værelser, og All Inclusive indgår i prisen. Derfor kan hele familien spise og drikke nærmest når som helst uden at skulle tænke på regningen – nemmere bliver det ikke!

Melia Sunny Beach er et af vores Holiday Collection hoteller, hvilket betyder, at det er et af Nazars fine familiehoteller med høj kvalitet.

Livligt poolområde og tæt på stranden

Melia Sunny Beach har et stort poolområde med tre større pools. Der er også et par vandrutsjebaner samt tre børnepools, hvoraf én er del af et lille legeområde, hvor der er lidt små vandrutsjebaner til de mindste.

Der er en livlig stemning, særligt i højsæsonen, hvor hotellet har mange gæster. Der er flere restauranter at vælge imellem, og du kan let få en kold drink i poolbaren, som også fungerer som snackbar i dagtimerne. Det meste af dagen serveres der også is ved poolen.

Hvis du vil mærke sandet mellem tæerne, kan du gå den korte tur fra bagsiden af hotellet via den lille sti til den finkornede og børnevenlige sandstrand, som breder sig ud langs hele Sunny Beach. Her har hotellets deres eget store område med masser af solsenge og parasoller samt en snackbar, som serverer øl, sodavand, vand og snacks, der indgår i Melias All Inclusive-konceptet.

 

 

 

Nemt og bekvemt med All Inclusive

På Melia Sunny Beach indgår All Inclusive i prisen, så du har i princippet fri mad og drikkevarer hele dagen. Da alt er betalt hjemmefra, behøver du ikke at bekymre dig om at familiens regning skulle løbe løbsk, men i stedet skal du blot fokusere på at nyde opholdet i Bulgarien.

Morgenmad, frokost og aftensmad serveres som buffet i hovedrestauranterne. Der er flere forskellige restauranter at vælge imellem til aftensmaden – disse er indrettet i temaer og serverer helholdsvis italiensk, spansk, bulgarsk og indisk. Der er også en herlig tysk restaurant, som serverer klassisk tysk mad som eisbein, sauerkraut, currywurst og pretzels.

I snackbaren ved poolområdet kan du tage for dig af drikkevarer, kaffe og snacks. Om eftermiddagen kan du også nyde en kop kaffe i hotellets café, og der er også kaffemaskiner på gangen ved værelserne på hver etage. Is serveres i hovedrestauranten til frokost og aftensmad, samt det meste af dagen ved poolen.

Da det hele er All Inclusive kan du spise så meget du vil! På stranden er der en snackbar, som serverer øl, sodavand, vand og snacks, der indgår i Melias All Inclusive-konceptet.

Mod betaling

Importerede drikkevarer og drikkevarer på flaske.

International Børneklub

Melia Sunny Beach har en international børneklubfor børn mellem 4-12 år. Der arrangeres mange forskellige aktiviteter i løbet af dagen, og om aftenen er der minidisco på scenen ved pool-området. Børnene kan prøve kræfter med hotellets klatrevæg, som er populær blandt de yngre. Der er også et par mindre legepladser.

Meget at vælge imellem

På Melia foregår der ofte noget ved poolområdet og på scenen – som for eksempel fælles træning eller dans, som arrangeres af hotellets internationale aktivitetsteam.

Der er også andre aktivitetsmuligheder for både voksne og børn, og her er blandt andet et spillerum, mindre trampoliner, billard, minigolf og volleyball.

I hotellets spacenter er der indendørspool, tyrkisk bad og sauna, hvis du ønsker at koble helt af. For dig, som ikke vil gå glip af træningen, blot fordi at du er på ferie, er der også et fitnesslokale med lidt forskellige maskiner.

Blot 200 meter fra Melia ligger Sunny Beach centrum – så det er helt oplagt udforske den spændende og livlige by. Tag en tidlig løbetur eller gå en tur i solnedgangen på den populære strandpromenade.

Mod betaling

Spillerum, billard, spacenter.

Lyse værelser for op til fem personer

Værelserne på Melia er forholdsvis nyrenoverede og rimelig enkelt indrettet uden de store armbevægelser. Alle værelser har balkon eller terrasse, tv, wifi, safety box, central eller individuel aircondition, minibar, badekar, hårtørrer og gulvtæppe. Melia er et stort hotelkompleks med flere bygninger. Indretningen og interiøret er forskelligt fra bygning til bygning og kan være anderledes end de viste billeder.

Vær opmærksom på, at hotellet ligger centralt og at der derfor må forventes noget støj.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Disse lyse værelser på ca. 32 m² har to rigtige sengepladser og en sovesofa, der måler 165x90 cm. Bemærk, at dette er noget kortere end størrelsen på en normal seng. Der er plads til op til tre personer, heraf max. to voksne. Værelset kræver mindst to fuldt betalende og det er muligt at få en børnepris.

Denne værelsestype har landudsigt, men er også muligt at booke med pooludsigt eller delvis havudsigt (Seaside) mod et tillæg. Det er også muligt at booke dobbeltværelse med landudsigt som enkeltværelse mod et tillæg.

Trippleværelse landudsigt, 3 personer

Trippleværelse landudsigt, 3 personer

Tripleværelset er ca. 53 m² og har tre rigtige sengepladser. Der er plads til op til tre personer,. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende. Dette værelse har landudsigt, men er også muligt at booke med pooludsigt mod tillæg.

Trippleværelse pooludsigt, 3 personer

Trippleværelse pooludsigt, 3 personer

Tripleværelset er ca. 53 m² og har tre rigtige sengepladser. Der er plads til op til tre personer,. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende. Dette værelse har pooludsigt.

Familieværelse, 3-5 personer

Familieværelse, 3-5 personer

Her får man et familieværelse på ca. 45 m² med balkon, fire rigtige sengepladser og en sovesofa, der måler 165x90 cm. bemærk, at dette er noget kortere end en seng i normal størrelse. En halvvæg opdeler værelset, hvilket gør, at det føles lidt ekstra afskærmet samtidig med at alle bor sammen i et og samme værelse. Der er plads til op til fem personer, hvoraf max fire er voksne. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende og det er muligt at få en børnepris.

 

Mod betaling

Safety box, indhold i minibaren.

Kom ned i gear

Hvis du vil unde dig selv lidt ekstra forkælelse på ferien, kan du besøge Iberostars spacenter. Her kan du slappe af med dampbad og sauna, eller besøge det tyrkiske bad. Der tilbydes også en række ansigts- og kropsbehandlinger, fx massage, til dig, som vil koble helt af og komme ned i gear.

Sunny Beach

Sunny Beach er et af Bulgariens mest populære standområder for både familier og festlystne unge. I højsæsonen er det hektisk, der er mange mennesker, stor salgsaktivitet af mange ting og der findes et bredt udvalg af restauranter og pubber. Du får også en seks kilometer lang finkornet sandstrand, der strækker sig langs hele området, og ifølge mange er dette Sortehavets smukkeste og en af de meget velholdte strande. De fleste butikker og markedssteder i Sunny Beach ligger ud mod strandpromenaden på Blomstergaden. Her er udvalget stort, men tænk på at det meste man finder, er kopivarer.

Nessebar

Nessebar er en lille middelalderby, der ligger ude på en halvø ca. 5 km fra Sunny Beach og er på Unescos verdensarvsliste. I den gamle by finder du nogle af de bedst bevarede kirker på hele Balkan og der sælges håndværk, keramik og andre souvenirer langs de små hyggelige gader. Det anbefales at tage en tur hertil under dit ophold og bruge noget tid på at slentre rundt i stræderne og brostensgader samt tage pauser eller nyde en bid mad på nogle af de hyggelige pladser.

Poolområdet er meget livligt med en hel del gæster, så der må forventes et vist lydniveau (især i højsæsonen).

Vandrutsjebanerne kræver at man er mellem 110-160 cm høj. Det kan dog ske, at hotellet ændrer disse restriktioner uden at Nazar informeres om dette.

Vær opmærksom at hotellet ligger centralt og at der derfor kan forventes at være nogen støj i værelserne med landudsigt og delvis havudsigt, der vender mod centrum. S

ovesofaerne i dobbelt- og familieværelserne måler kun 165x90 cm, hvilket er mindre end en seng i normalstørrelse og er derfor primært til børn.

Safetyboks er mod betaling.

Melia er et stort hotelkompleks med flere bygninger. Indretningen og interiøret er forskelligt fra bygning til bygning og kan være anderledes end de viste billeder.

Melia Sunny Beach (tidl. Iberostar) hed tidligere Iberostar Sunny Beach.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (15. juni-1. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vores Collections