Ixia, Rhodos

Ixian Grand Hotel

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

3 personer i samme værelse
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
Nej 
Pool:
Strand
0 meter 
Centrum
1 km 

Moderne og stilfuldt hotel til det voksne publikum

Vores gæster har længe efterspurgt et voksenhotel og vi er nu meget stolte over at kunne præsentere Ixian Grand Hotel, hvor man skal være mindst 16 år gammel. Her bor du i herlige omgivelser med blå himmel, det turkise hav og grønne græsplæner som kulisse. På hele hotelområdet råder en fredelig og afslappende følelse og en mere voksen atmosfære. Den moderne og luksuriøse stil går igen fra poolområdet til værelserne og restauranterne.

All Inclusive indgår i prisen og der findes en håndfuld aktiviteter til den som ønsker dette. Hotellet ligger i den hyggelige ferieby Ixia, bare seks kilometer fra Rhodos by og alt hvad det har at tilbyde i form af shopping, kultur og fornøjelser.

Desuden er det bare cirka en halv times transfer, hvilket indebærer, at du hurtigere kan omstille sig til feriemodus! Tænk dog på, at der kan forekomme lettere støj fra flyene i lufthavnen, hvilket kan bemærkes på hotellet.

Stilrent poolområde med slående udsigt

Hotellet ligger direkte ved stranden og fra hele poolområdet bydes du på en fantastisk udsigt over det fuldstændigt klare og turkise vand. Stranden består af rullesten og det bliver hurtigt dybt. Mellem den stilrene pool og stranden findes en skøn græsplæne med masser af solsenge og parasoller, som solhungrende gæster kan nyde. Der findes to store pools, en med ferskvand og en med saltvand.

Poolbaren serverer et bredt udvalg af drikkevarer, både med og uden alkohol, med det fantastisk smukke hav som kulisse. Håndklæde til pool og strand kan lånes gratis på hotellet.

Flere restauranter og barer at vælge mellem

Hovedmåltiderne morgenmad, frokost og aftensmad serveres som buffet i hovedrestauranten. Vil du have en opfriskende drink mellem måltiderne skal du enten begive dig hen til poolbaren eller til lobbybaren, som både har åbent under dagen samt om aftenen. Der serveres snacks og sødesager i løbet af eftermiddagen ved poolbaren – perfekt, når du vil have en lille pause fra solen.

Der findes to temarestauranter, og du kan, ved tilgængelighed, besøge én af dem uden ekstra betaling under dit besøg. Husk at bestille bord senest dagen efter, at du er ankommet til hotellet.

Der er dresscode på hotellet, hvilket indebærer at man bør være soigneret, ikke være iført sportstøj. Under aftenserveringen forventes mænd at have lange bukser og lukkede sko på.

Slap af i luksuriøse omgivelser

Hvis du vil have lidt omveksling fra det smukke poolområde og den fantastiske udsigt, så venter der endnu mere afslapning i wellnesscentret. Her kan du træne i fitnessrummet, svømme et par baner i den fine indendørspool, besøge det tyrkiske bad, hamam, eller nyde en behandling.

Du kan også spille en omgang billard eller besøge spillerummet. Gratis wifi findes på hele hotelområdet og ved værelserne. Hotellet arrangerer desuden vandgymnastisk, vinsmagning, madlavningskurser og temaaftener fra tid til anden. Visse dage kan du følge med en af hotellets ansatte på en opdagelsestur i nærområdet.

Du har bare seks kilometer til Rhodos by, en af de hyggeligste byer i Middelhavet! Den gamle bydel byder på hyggelige butikker, smukke restauranter og fine seværdigheder.

Mod betaling

Besøg i wellnesscentret samt behandlinger, billard, spillerummet.

Friske og elegante værelser

Her bor du i fine dobbeltværelser, som har de fleste bekvemmeligheder. Der findes balkon, gratis wifi, air condition, tv, deponeringsboks, minibar og klinkegulv. På badeværelset findes hårtørrer samt badekar i de værelser der har landudsigt og brusekabine i værelserne med haveudsigt og havudsigt.

Mod betaling

Minibarens indhold.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Værelset er cirka 28-30 m2 og har en dobbeltseng samt mulighed for at stille en ekstraseng ind. Værelset kræver minimum to fuldt betalende og der kan maksimalt bo tre voksne. Du kan vælge mellem landudsigt, haveudsigt eller havudsigt, de to sidstnævnte mod et tillæg. Værelset kan bestilles som enkeltværelse mod tillæg.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Turistskat i Grækenland

Fra og med 2018 skal en turistskat betales på alle overnatninger i Grækenland. Skatten afhænger af hotellets officielle kategori samt opholdets længde, og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Nazar’s klassificering af hotel og lejligheder kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Hotellets officielle antal stjerner står på hotellets egen hjemmeside eller i receptionen når man ankommer. 

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

1-2 stjerner: 0,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

3 stjerner: 1,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

4 stjerner: 3 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

5 stjerner: 4 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

Der kan forekomme ændringer, som er uden for vores kontrol. 

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra