Side, Tyrkiet

Lemas Hotel

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

Morgenmad indgår i prisen
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
 
Pool:
Strand
900 m 
Centrum
2,5 km 

Rolig feriestemning i grønne omgivelser

Lemas Hotel er et hyggelig og enkelt hotel, der ligger et stykke udenfor den charmerende og populære ferieby Side. Lemas Hotel er perfekt for dig, som vil nyde ro og afslapning i løbet af dagen, og så måske om aftenen nyde stemningen, livet og det store udbud af barer, cafeer og restauranter i Side centrum og i den gamle bydel. Det er et mindre hotel, et stykke udenfor Side med to hyggelige og afslappende poolområder, og du bor i enkle, men funktionelt indrettede lejligheder eller dobbeltværelser, der alle har balkon.

To poolområder og rolig feriestemning.

Der er to poolområder på Lemas Hotel. Den ene pool, hovedpoolen, ligger tæt ved receptionen, restauranten og hovedbygningerne, mens hotellets anden pool, en såkaldt ”stille-pool”, ligger ved anneksbygningen og denne er forbeholdt personer over 16 år.

Der er en behagelig og afslappet feriestemning ved begge pools, og vil du slappe helt af, er dette bestemt muligt ved stille-poolen. Om aftenen er der et par gange om ugen underholdning i området ved hovedpoolen.

Da hotellet ligger et stykke fra stranden, er der en gratis shuttle-bus, som kører til en privat strand om formiddagen og retur til hotellet om eftermiddagen. På denne strand er der solsenge og parasoller uden betaling.

Morgenmad i hyggelige og grønne omgivelser

På Lemas Hotel er morgenmaden inkluderet. Der serveres en klassisk tyrkisk morgenmad med ost, oliven, tomat, brød, marmelade m.m., samt corn flakes. Morgenmaden nydes i den lille restaurant eller udendørs i området ved hotellets hovedpool.

Mot betaling

Alle måltider (udover morgenmaden) i restauranten samt alle drikkevarer i både restauranten og baren.

Lille børnepool og lille legeplads

Der er en mindre legeplads med et par gynger, samt en lille børnepool på hotellet, som familiens mindste vil kunne have glæde af. Stemningen på hotellet og dets beliggenhed et stykke udenfor centrum appellerer dog primært til par og et mere modent publikum.

Afslapning ved de to pools

De to pools på hotellet, og den afslappede stemning indbyder primært til at nyde solen, læse en god bog og slappe af, men der er skam både dart, billard og bordtennis, hvis du har lyst til lidt afveksling fra solbadningen.

Det er muligt at leje cykel, så det er lidt lettere og hurtigere at komme til Side, hvor der er masser af butikker, cafeer, barer, restauranter og et herligt liv og leben.

Side har en charmerende og hyggelig gammel bydel, som ligger ved en lille havn. Med et stort udbud af spisesteder og barer, er området bestemt et besøg værd – særligt sent på eftermiddagen og når solen går ned.

Mot betaling

Bordtennis, leje af cykler

Enkle, funktionelle lejligheder eller værelser

Både værelserne og lejlighederne på Lemas Hotel er enkelt og lettere spartansk, men funktionelt, indrettet. Der er klinkegulv, samt balkon med to stole og et lille bord på alle værelsestyper, ligesom der er tv, telefon, hårtørrer og på badeværelset er der brusekabine. Der er også individuel aircondition samt safety boks i alle værelses-og lejlighedstyper – disse mod betaling

Lejlighederne:

Lejlighederne ligger ved hotellets hyggelige og mere livlige poolområde. Der er et lille køleskab, elektrisk kogeplade, samt service og bestik. Der er desuden et spisebord og to stole i lejligheden.

Værelserne:

Dobbeltværelserne ligger i hotellets anneksbygning, som ligger på den modsatte side af gaden. Her er en herlig ro, og du kan være heldig at vågne op til fuglesang.

Mod betaling:

Safetyboks, telefon og air condition samt roomservice.

Dobbeltværelse, 2 personer

Dobbeltværelse, 2 personer

I dobbeltværelset på 16 m² er der to almindelige sengepladser. Der kræves to fuldt betalende og her kan bo 2 personer, hverken mere eller mindre.

Studio-lejlighed, 2-3 personer

Studio-lejlighed, 2-3 personer

Studio-lejligheden på 30m² har to almindelige sengepladser. Der kræves mindst to fuldt betalende, og her kan bo max to voksne og et barn.

Toværelses-lejlighed, 2-5 personer

Toværelses-lejlighed, 2-5 personer

I lejligheden på 44 m² er der et soveværelse med to almindelige sengepladser, samt en stue med to sovesofaer, som når de er udslået måler 102x188 cm. Der kræves mindst to fuldt betalende, her kan bo max fire voksne og et barn

Lille hamam

Der er et meget lille hamam i hotellets underetage, hvor du kan få en afslappende behandling, hvis du har lyst til det.

Lemas Hotel ligger et stykke uden for Side Centrum, og det kan føles lidt afsides, men her er en dejlig ro.

Man skal krydse en lille vej for at komme imellem hovedbygningen og hotellets anneksbygning, hvor standardværelserne ligger, og det er ligeledes her at hotellets ”stille-pool” ligger.

Medbring venligst badehåndklæde, da hotellet ikke har disse til udlån. 

Da der et par aftenener om ugen er aften-underholdning ved hovedpoolen må noget støj påregnes.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vores Collections