Alanya, Turkiet

Ramira City

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

3 personer i samme værelse
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
Nej 
Pool:
Strand
600 m 
Centrum
200 m. 

Bo midt i Alanya

Hotel Ramira City er et klassisk cityhotel, som ligger midt på Alanyas hovedgade, hvor der altid er aktivitet, liv og glade dage. Hotellet er i 2018 blevet gennemgribende renoveret, og fremstår derfor med et opdateret og frisk look. Lobbyen er lys, åben og indbydende med små sofagruppper og borde, hvor man kan sidde og hygge sig.

Hotellet er et såkaldt ”voksen-hotel ”, hvor man skal være 16+ for at bo her.

Det er svært at finde en mere central beliggenhed i den populære ferieby. Hvis du gerne vil bo der hvor det hele sker og ville kunne gå til alt – både strand, cafeer, shopping og Alanyas natteliv – så er Hotel Ramira City lige noget for dig! Værelserne er praktisk og enkelt indrettet i grå nuancer og en lidt ”rå” stil og har alle balkon (nogle mod vejen).

Der er fri Wifi på hele hotellets område, og på værelserne.

Grundet den centrale beliggenhed, må der forventes støj.

Poolområdet er Ramira Citys lille hjerte

Der er en mindre pool på hotellet, som ligger tilbagetrukket i en lille gårdhave i rolige omgivelser. Her kan du tage en forfriskende og kølende dukkert, hvis eftermiddagsvarmen bliver for lun.

Der er også en populær pool-bar, hvor der fra tidligt morgen til sen aften er liv og hyggeligt samvær med hotellets andre gæster.

En del af dagen ligger poolen i skygge på grund af de omkringliggende bygninger.

Når du bor på Hotel Ramira, har du også mulighed for at nyde den berømte Kleopatrastrand, som ligger ca. 600 meter fra hotellet. Hotel Ramira har aftale med et specifikt område af stranden, hvor der er reserveret solsenge og parasoller til hotellets gæster, som de frit kan benytte. To gange om dagen kører der shuttlebus til og fra stranden.

Mod betaling:

Drikkevarer og mad på stranden. Udskiftning af badehåndklæde

All Inclusive - let, lækkert og bekvemt!

På Ramira City er der All Inclusive, og det vil sige at du ikke behøver at tænke over udgifter til mad og drikkevarer,  mens du holder ferie da dette simpelthen er inkluderet i din pris.

Man kan sidde både udendørs og indendørs i restauranten, som ligger i hotellets underetage og lige ved pool-området. Her serveres morgenmad, sen morgenmad, frokost og aftensmad i form af buffet.

Om eftermiddagen er der kaffe, the og kage, som bliver serveret ved poolbaren. Poolbaren er åben fra 10-24 og i din All Inclusive-pakke er lokale alkoholiske og ikke alkoholiske drikkevarer inkluderet.

Mod betaling:

Friskpresset juice, tyrkisk kaffe, drikkevarer af internationale mærker

Hyg dig ved poolområdet

Da du bor så centralt i Alanya er der mange aktiviteter, så snart du træder udenfor hotellet, men hvis du vil hygge på hotellet, så er der er bordtennisbord ved siden af baren ved pool-området, som fungerer som hotellets sociale og hyggelige hjerte. To aftener om ugen er der også aftenunderholdning samme sted.

Helt nyrenoverede værelser

Værelserne er – ligesom resten af hotellet helt nyrenoveret – og praktisk indrettet i grå nuancer og en lidt ”rå”, fin nordisk stil. Der er aircondition, tv, safetyboks (mod betaling), minibar, hvor der hver dag bliver fyldt op med nye vandflasker, hårtørrer og telefon. Der er laminat og klinkegulv på alle værelserne.

Der er enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. På værelser til tre personer er der dobbeltseng og en enkeltsenge eller tre enkeltsenge. 

Du får udleveret badehåndklæde ved ankomst – skal dette skiftes, kan det gøres mod et mindre tillæg.

Mod betaling:

safetyboks

Hvis du vil koble af...eller være aktiv

Der er et mindre fitnesscenter med enkelte træningsmaskiner og ligeledes en sauna, som du frit kan benytte. Fitnesscenteret er åbent fra 8-19, og hvis du ønsker at bruge saunaen, bedes du blot meddele dette til personalet en halv time inden.

Mod betaling: Sauna og massage

 

 

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra