Side, Tyrkiet

Starlight Resort

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
8 km 

Aktiviteter for hele familien

Starlight Resort er et dejligt All Inclusive hotel, som ligger i velplejede, grønne omgivelser. Hotellet ligger i direkte forbindelse med søsterhotellet Sunrise Resort, og da du kan benytte dig af faciliteterne på begge hoteller, får du jo faktisk hele to hoteller med i prisen for ét!

Med et bredt og varieret All Inclusive udbud er det er nærmest umuligt ikke at blive fristet af det store udvalg, som fra tidlig morgen til sen aften frister med buffeter, snackrestauranter, stemningsfyldte barer og ikke mindre end 12 temarestauranter. Du kan vælge mellem flere forskellige pools, der ligger som små oaser på området, ligesom der er et vandland med flere vandrutsjebaner. Shopping- og restaurants arkaden på Starlight Resort er samlingspunktet på hotellet, og her ligger mange de fleste af temarestauranterne, flere forskellige butikker og hotellets store, lækre spa. Dette område er udformet som en enorm grotte komplet med stjernehimmel og hele molevitten, og vejen bør bestemt lægges her forbi i løbet af ferien.

Overalt på hotellet er der frodigt og grønt med masser af palmer, buske, blomster og eksotiske planter og træer. Faktisk er der mere end 400 forskellige planter, og gartnerne gør meget ud af, at holde området ved lige, og de svarer beredvilligt på spørgsmål om flora og fauna.

Da de to hoteller tilsammen er spredt over et temmelig stort område, er det muligt at tage det lille, charmerende tog som kører mellem hotellerne hver halve time.

Starlight Resort er et af vores populære Holiday Collection-hoteller, hvor du får et godt, bredt All Inclusive-udbud samt masser af aktiviteter for store og små.

Infinity pool og vandfald

Der er flere forskellige pools at vælge imellem, når du bor på Starlight Resort, og da du også kan benytte de fine pools på Sunrise, er det ikke svært at finde en med præcis den stemning du leder efter. Den store pool på Starlight er forholdsvis rolig, og hvis du leder efter en mere livlig og tempofyldt pool med masser af aktiviteter finder du en sådan på Sunrise. Her er der også en såkaldt silent pool, hvor stemningen er helt tilbagelænet og afslappet og hvor der er ro og ingen musik.

Ovenpå den store grotte med butikker og restauranter, som er Starlight Resorts naturlige samlingspunkt, ligger en lækker infinity pool, som dog er forbeholdt gæster over 15 år. Her er også en stor terrasse med sækkestole, som indbyder til afslapning og en stille stund. Under infinity-poolen ligger der en mindre pool, hvor vandet fra poolen ovenpå laver et fint vandfald.

Der er flere børnepools på hotelområdet, samt en stor indendørs pool, som ligger i en stor flot kuppel, lige ved det lækre spa-område.

På Sunrise ligger det populære vandlandet som har 11 vandrutsjebaner. De fem af disse er for større børn og legesyge voksne, mens de seks af vandrutsjebanerne er til mindre børn. Vandlandet er rigtig fint udformet, da alle vandrutsjebanerne starter i en stor mølle, og man derfra suser ned i den dertil egnede pool.

Den lange sandstrand er populær og fyldt med solsenge og parasoller. Der er rig mulighed for at boltre sig med forskellige vandsportsaktiviteter. Vær opmærksom på, at det bliver relativt hurtigt dybt.

Stort, bredt All Inclusive udvalg – næsten hele døgnet

Når du rejser på All Inclusive-ferie med Nazar er det både let og overskueligt – det hele er jo betalt på forhånd! På Starlight Resort kan du virkelig nyde glæderne ved All Inclusive-ferie, da du faktisk får hele to hotellers facitliter og ikke mindst store All Inclusive-udbud med i prisen. Det er nemlig sådan at du kan nyde lækkerierne på både Starlight og søsterhotellet Sunrise Resort!

Fra tidlig morgen til sen aften kan du finde lækkerier udover hovedmåltiderne som serveres som buffet. Der er blandt andet pandekager, bagels, vandmelon og grøntsager, midnatssnacks, et velassorteret patisserie og ikke mindst is det meste af dagen. Der er totalt ni barer på de to hoteller, og da de fleste ligger på Starligt har du aldrig langt til forfriskningerne.

Hvis du har lyst til at prøve andet end hovedrestauranten, kan du – mod betaling – se frem til intet mindre end 12 lækre temarestauranter. Der er blandt andet en mexicansk, japansk, indisk, italiensk og en Mongolian Barbeque restaurant. De fleste af disse temarestauranter ligger i den spændende ”grotte”, som er det store samlingspunkt på Starlight hotel, mens fire af dem ligger på Sunrise Resort. Såfremt der er plads kan du, uden ekstra betaling, en gang på din ferie spise på Middelhavsrestauranten.

 

Mod betaling

Friskpresset juice (gratis ved morgenmad), visse importerede drikkevarer, alle temarestauranterne (på nær Middelhavsrestauranten, hvor du én gang på ferien kan spise uden mere-betaling.), room service.

Leg, sjov og kreative udfoldelser i børneklubben

Starlight Resort har deres egen internationale børneklub for børn mellem 4-12 år, hvor aktivitetsguiderne arrangerer sjove lege og aktiviteter med børnene. Om aftenen er der mini disco i børneklubben, hvor de danseglade børn kan få lov til at give den gas på dansegulvet.

For de teenagerne er der en Teenage Club med PlayStation, klatrevæg og forskellige sportsaktiviteter.

I børneklubben er der også en skyggefuld legeplads, hvor børnene kan boltre sig. Lige ved siden af børneklubben ligger vandlandet med i alt 11 vandrutsjebaner. Heraf er de fem for større børn og legesyge voksne, mens de seks vandrutsjebaner er til børn (tre af disse er mini rutsjebaner). Der er også et lille, sjovt soppebassin med sandbund, som er et sikkert hit blandt de allermindste.

Yoga, Squash eller bueskydning? Mulighederne er mange

Ferien på Starlight bliver bestemt ikke kedelig, da der virkelig er meget at tage sig til i både dag- og aftentimerne. Blandt de mange aktiviteter kan nævnes bordtennis, billard, squash, klatrevæg, basket ball bane, Beach Volley, bowling, mini golf, mini dart, tennis og bueskydning.

Rundt om på hotellernes område i de grønne, frodige omgivelser bliver der arrangeret bocciaturneringer, ligesom der bliver undervist i blandt andet yoga, aerobic og step. I poolen arrangeres der vandpolo og vandaerobic.

Flere gange om ugen er der nemlig aftenunderholdning på den store scene. Aktivitetsguiderne organiserer i løbet af sommeren mange forskellige festlige events – ofte med forskellige temaer som f.eks. pool party, white party, retro-fest m.m. Der er også en udendørs biograf, som hver aften viser film. En del af disse aktiviteter er på hotel Sunrise område.

Shopping- og restaurants arkaden på Starlight er samlingspunktet på hotellet, og her ligger mange de fleste af temarestauranterne, flere forskellige butikker og hotellets store, lækre spa. Dette område er udformet som en enorm grotte komplet med stjernehimmel og hele molevitten, og vejen bør bestemt lægges her forbi i løbet af ferien.

Hotellets fitnesscenter er lyst og har løbebånd, flere maskiner som blandt andet cykel og step og så er der naturligvis et stort udvalg af vægte, så træningen kan holdes ved lige på ferien. Hvis du vil slappe af kan vi varmt anbefale et besøg i hotellets fænomenale spa.

Der er gratis wifi over hele hotellet.

 

Mod betaling

Bowling, billard, spillehal (elektroniske spil), minigolf, alle vandsportsaktiviteter, fodboldbaner, Putting Green og Driving Range.

Bo i grønne omgivelser eller nyd havudsigten

Værelserne i hovedbygningen er rummelige og indrettet i rolige, lyse farver med møbler i lyst træ. Der er både klinker og gulvtæppe på gulvet. Der er minibar, som indgår i All Inclusive og fyldes dagligt, individuel aircondition, tv, hårtørrer, elkedel, safety boks, samt walk in closet.

Alla rum ligger i huvudbyggnaden, bortset fra Club Dublex Jacuzzi-værelserne, som ligger i den store frodige have omgivet af grønne græsplæner, store træer, buske og kulørte blomster.

Dobbeltværelse med landudsigt, 2 personer

Dobbeltværelse med landudsigt, 2 personer

Denne værelsetype er 41 m². Der er to almindelige sovepladser, og her kan bo max. tre personer og det er muligt at booke værelset som enkeltværelse mod et tillæg.

Dobbeltværelse med havudsigt, 2-3 personer

Dobbeltværelse med havudsigt, 2-3 personer

Denne værelsetype er 46 m² og har en smuk udsigt over det turkisblå hav. Der er tre almindelige sovepladser, her kan bo max. tre personer og kræves min to fuldt betalende. Et barn kan få børnepris og værelset kan bestilles som enkeltværelse mod tillæg.

Club Duplex Jacuzzi, 2-5 personer

Club Duplex Jacuzzi, 2-5 personer

Værelset er ca. 70 m² og er i to etager. I stueetagen er der en stue med to sofaer, bord og lænestol, samt et badeværelse med brusekabine. På 1.sal er der et soveværelse med åben forbindelse til en skøn jacuzzi. Der er to almindelige sengepladser i soveværelset. De to sofaer i stuen fungerer som senge og måler 90x190 cm. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende, her kan bo max. fire voksne og et barn, og det er muligt at få børnepris på to børn.

Fuldstændig fænomenal spa!

Drømmer du om en lækker spa, hvor du virkelig kan komme fuldstændig ned i gear, restituere og forkæle dig selv? Så er du kommet til helt rette sted. Starlight hotels enorme spa i to etager er et kapitel for sig. Tankerne leder dig øjeblikkeligt til Østen, da indretningen er i orientalsk stil og virkelig gennemført. Blandt massagerne kan du vælge imellem Balinesisk massage, Thai Massage, Hot Stone-massage, Svensk massage, sportsmassage eller Shiatsu massage. Der er også mulighed for at prøve et Cleopatra mælkebad, mudderbad, en omgang Alge- eller kaffe wrap eller måske en ayuvedisk behandling. Der er i hvert fald nok at vælge imellem!

Den gennemførte stil går igennem hele spa-afdelingen, og den ene sauna er eksempelvis med store træbjælker på vægge og i loftet, og man føler sig nærmest hensat til de finske skove. I spa-afdeling er der også salt rum, russisk sauna, chok pool, dampbad og tyrkisk bad. Saunaen og det tyrkiske bad er uden betaling, mens alle behandlinger er mod betaling.

 

Mod betaling

Alle behandlinger og massager.

Starlight ligger ca. 10 km fra Side, som du kan besøge ved at tage taxi.

Vær venligst opmærksom på at temarestauranterne er ret populære, og da de ikke har plads til så mange mennesker som i hovedrestauranten anbefaler vi at du bestiller bord i god tid.

En del af aktiviteterne er på hotel Sunrises område.

Vær opmærksom på, at vandet på stranden bliver relativt hurtigt dybt, og stranden derfor ikke er speciel børnevenlig.

Infinitypoolen er forbeholdt gæster over 16 år.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra