Belek, Tyrkiet

Susesi Luxury Resort

Gæsternes vurdering
4.5 af 5
Baseret på 67 respons
Gæsternes vurdering
4.5 af 5
Baseret på 67 respons

6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
3 km 

Eksklusivt All Inclusive hotel med fantastiske familiesuiter

På Susesi Luxury Resort i Belek bor du i enestående omgivelser med adgang til et overordentligt stort udvalg af faciliteter og nogle af Nazars bedste madoplevelser. All Inclusive-programmet er virkelig i en klasse for sig med velsmagende, lækre buffeter og ikke mindre end seks á la carte-restauranter.

Her kan du enten bo i den stilrene hovedbygning eller i den fantastiske Terrace House-afdeling. Sidstnævnte har en skøn pool, der snor sig mellem bygningerne og går helt ind til terrasserne, som hører til værelserne. Her kan du vælge et værelse med direkte adgang til poolen, som naturligvis er forbeholdt de gæster, der bor i denne afdeling.

Bygningerne og de pragtfulde pools er omkranset af en smukt anlagt have, hvor du kan slikke sol på græsplænen, hvile under de skyggefulde træer eller slappe af i en skøn hængekøje. Du kan også gå en tur langs den dejlige sandstrand, nyde solens stråler på den lækre pier eller blot gå på opdagelse blandt alle de hyggelige spisesteder og barer, der er spredt ud over området. Hvor end du går er der en afslappet loungestemning.

Susesi Luxury Resort har også et vandland, små butikker, et stort spillerum, en fantastisk børneklub og fine shows eller live-musik om aftenen. Der er et væld af aktiviteter, og hvis du hellere vil tage den med ro, kan du besøge hotellets lækre spa-center, som tilbyder flere forskellige slags behandlinger og hamam.

Dette hotel indgår i Nazars Premium Collection, som betyder, at du kan forvente dig luksus og elegance, som appellerer  til hele familien.

Stort poolområde og dejlig sandstrand!

Hvis en lækker swimmingpool er en vigtig ingrediens i din ferie, så er du kommet til det helt rette sted! På Susesi Luxury Resort er der et ualmindeligt stort poolområde med flere valgmuligheder. Hvis du bliver træt af den ene pool, så hopper du bare videre til næste. I hotellets vandland er der seks vandrutsjebaner i forskellige størrelser og varianter.

De skønne pools ligger i et smukt og frodigt haveområde, der snor sig fra hotellet mod stranden. Der er en afslappet og hyggelig loungestemning ved hovedpoolen, hvor der er indbydende solsenge samt en poolbar med et stort udbud af snacks og drikkevarer. 

På Susesi Luxury Resort kan du vælge at bo med direkte adgang til den herlige pool, der slingrer imellem værelsesbygningerne i Terrace House-delen. Der er også værelser med en lille privat pool på egen terrasse, hvor du kan nyde skønne morgendukkerter til smuk udsigt.

Ved hotellet er der en skøn 300 meter lang, privat sandstrand med solsenge og en pier, hvor du også kan nyde solen. Sandet er finkornet, og vandet bliver relativt hurtigt dybt.

Hvis du vil forkæle dig selv yderligere, kan du leje en luksus-pavillon på stranden, hvor du bliver serviceret af din personlige tjener. Pavillonerne er afskærmet med hvide gardiner for at skabe en privat atmosfære og er indrettet med store, magelige puder samt et lille bord.

 

Mod betaling

Nogle vandsportsaktiviteter, leje af strandpavilloner.

All Inclusive i en klasse for sig selv!

Når du holder ferie med All Inclusive er alt altid herlig nemt. Og med den luksuriøse og høje standard på Susesi Luxury Resort, er det vitterlig en oplevelse i sig selv! Hotellet er kendt for sin virkelig gode mad, så hvis du er gourmand vil du elske alle de lækre delikatesser.

Der er så meget at vælge imellem på buffeten, at du næsten farer vild, og al maden er utrolig udsøgt. Gå heller ikke glip af det store udbud af lækkerier på dessertbordet - det er den perfekte afslutning på dit måltid. Flere gange om ugen arrangeres der temaaftener i hovedrestauranten.

På Susesi kan du i princippet få mad når det passer dig; den morgentrætte kan få sen morgenmad og natteravnen kan nyde snacks ud på de tidlige timer. Dejlig is er inkluderet på visse tidspunkter i løbet af dagen. Vil du afslutte dagen med en drink er der intet mindre end 11 barer at vælge imellem – enten indendørs eller udendørs under den romantiske stjernehimmel! I hotellets fine café er der is, desserter, bagværk og andre søde sager.

De seks á la carte restauranter på Susesi Luxury Resort byder på udsøgte gourmetoplevelser. Du kan vælge imellem italiensk, tyrkisk, asiatisk, mexicansk, California Steakhouse eller fisk. De enkelte restauranter er fint indrettet og har en smuk borddækning, og hvis der er plads, kan man besøge én af disse per uge. Den tyrkiske og mexicanske kan besøges uden ekstra omkostninger, mens de øvrige er mod reservationsgebyr. Husk at reservere bord i god tid.

 

Mod betaling

Reservationsgebyr på de fleste af på à la carte-restauranterne, visse importerede og eksklusive drikkevarer.

Børneklub og vandland – børnenes favoritter

I børneklubben er det ligesom på resten af det familievenlige hotel – her er alt! Børnepools, en babypool, legeplads, vandrutsjebaner, et mini-amfiteater og en lille restaurant. De fleste aftener arrangeres der minidisco, hvor børnene kan vise deres dansefærdigheder. Her er også en spillehal og masser af legetøj.

Hvis ungerne bliver trætte er der et hvilerum, og der er også en børnebiograf hvor de kan se tegnefilm på stort lærred.

Der er en mindre buffet, hvor børnene kan hente lidt snacks, så de ikke løber tør for energi. Du kan trygt lade børnene hygge sig i børneklubben da området er afgrænset og her er internationale aktivitetsguider, som holder øje med og underholder de små.

Børneklubben er inddelt i to grupper, for 4-7-årige og 8-12-årige. De ældre børn mellem 13 og 16 år har deres egen juniorklub, hvor de kan hygge sig og møde nye venner.

Ikke langt fra børneklubben ligger hotellets eget vandland med seks sjove vandrutsjebaner, som er særdeles populære blandt både store og små.

Masser af aktivitetsmuligheder

På Susesi Luxury Resort er der masser af aktiviteter, men her også gode muligheder for at trække sig tilbage og slappe af.

Hotellet har to fine tennisbaner og tilbyder desuden masser af sportsfaciliteter: bordtennis, billard, squash, minifodbold, dart, basketball og beachvolley. Der er også en spillehal med flere forskellige slags maskiner, spil og bowlingbaner.

Her arrangeres også flere fælles aktiviteter såsom aerobics, morgengymnastik, dansekurser og lege i poolen. Derudover kan du træne pilates og bruge tid i hotellets fitnesscenter, hvor der er både maskiner, redskaber og vægte.

Der er flere butikker, både indendørs og udendørs, som sælger alt fra tøj til souvenirs, legetøj og smykker. Du kan forkæle dig selv lidt og slappe af i det flotte spacenter.

Seks gange om ugen er der store shows med flotte kostumer i amfiteateret som ligger tæt ved stranden. Foretrækker du diskotekskuglernes lys, så kan du besøge hotellets diskotek.

Der er fri wifi på hele hotellet.

 

Mod betaling

Nogle vandsportsaktiviteter, oplyst tennisbane, bowling, billard og spillehal.

Rummelige værelser med direkte adgang til pool

Værelserne på Susesi Luxury Resort er rummelige og komfortable med plads til op til seks personer. Værelserne er fordelt på en hovedbygning og det fine ”Terrace House”, hvor nogle værelser har direkte adgang til den skønne pool.

Alle værelserne har central aircondition, balkon eller terrasse, elkedel med te og kaffe, morgenkåbe, badetøfler, telefon, minibar, safety box og tv. Minibaren er omfattet af All Inclusive-programmet og fyldes dagligt med sodavand og vand. Typen af gulv varierer mellem gulvtæppe, laminatgulv og en kombination af disse to typer. På badeværelserne er der enten badekar eller brusekabine samt føntørrer.

Hovedbygningen

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelserne i hovedbygningen er 40 m2 og har et stort badeværelse, gulvtæppe, to rigtige sengepladser, lænestol eller divan, bord samt make up-bord. Er I mere end to, sover den tredje person på sovesofa (190x90 cm) og den fjerde personer i ekstraseng. Du kan, mod tillæg, bestille værelset med begrænset havudsigt.

Her kan bo op til tre voksne, eller to voksne og to børn. Der er mulighed for én børnepris. Værelserne kræver mindst to fuldt betalende, men kan også bookes som enkeltværelse mod tillæg. 

Bemærk, at værelset med landudsigt også kan ligge i Terrace House afdelingen, og du kan ikke selv vælge, om du vil bo i hovedbygningen eller i Terrace House, når du bestiller et dobbeltværelse med landudsigt. Alle dobbeltværelser med begrænset havudsigt ligger i hovedbygningen.

Seniorsuite, 4 personer

Seniorsuite, 4 personer

I seniorsuiten får I to værelser, hvoraf det ene er et soveværelse med to rigtige sengepladser og det andet fungerer som stue med sovesofaer (190x90 cm), hvor to personer kan sove.

Begge værelser har gulvtæppe, badeværelse, telefon, minibar med kaffe og the, balkon og tv. Der er med 76 m2 god plads, og delvis havudsigt indgår. Her skal I være fire fuldt betalende, hverken mere eller mindre.

Royal Suite med pool, 4-5 personer

Royal Suite med pool, 4-5 personer

En spektakulær suite med fantastisk udsigt direkte til havet fra din egen private pool, som er placeret på suitens egen store balkon, med solsenge. Du får tre store dejlige værelser, en stor stue med elegante møbler og to store soveværelser. Der findes to badeværelser, begge to med brusekabine og jacuzzi. Soveværelserne har to rigtige sengepladser hver, og ved behov, kan der tilføjes en ekstraseng.

Når du booker en Royal suite, får du desuden VIP-transfer fra og til lufthavnen, en eksklusiv kaffemaskine på værelset, mulighed for at låne barnevogn, butlerservice, vaskeservice, 24 timers roomservice, Bvlgari-produkter, privat strandpavillon og morgenavis med i prisen. Dette er virkelig kongelig forkælelse i særklasse!

Suiten er på hele 206 m2 og man bor her mindst fire fuldt betalende eller max fire voksne og et barn. Værelset har delvist gulvtæppe og delvist laminatgulv.

Dobbeltværelse for funktionshæmmede, 2-4 personer

Dette værelse har samme størrelse og faciliteter som et normalt dobbeltværelse, men det er tilpasset gæster, der er i kørestol. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, der kan bo højst tre voksne eller to voksne og to børn, og der er mulighed for at få en børnepris.

Terrace House

Terrace House afdelingen er virkelig noget helt for sig selv! Mellem husblokkene slingrer sig en stor pool og der er flere broer, masser af palmer og grøn bevoksning. I poolen er der flere små hyggelige hjørner med boblebad, og der råder en herlig afslappet stemning.

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelse, 2-4 personer

I dobbeltværelset i Terrace House afdelingen findes to rigtige sengepladser, et rummeligt badeværelse samt gulvtæppe. Er man flere end to personer, sover den tredje person på en sovesofa (190x90 cm) og den fjerde i ekstraseng. Disse værelser er ca. 40 m2 store og vender væk fra områdets pool og har derfor ikke adgang til denne direkte fra balkonen, men man kan let gå rundt om bygningen og benytte poolen.

Her kan man bo max tre personer eller to voksen og et barn. Det er muligt at få en børnepris og en børnerabat på voksenprisen. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, men kan også bookes som enkeltværelse mod et tillæg.

Vær opmærksom på at hvis du booker dobbeltværelse med landudsigt kan værelset også ligge i hovedbygningen. Derudover har du ikke selv mulighed for at bestemm om du bor i Terrace House eller i hovedbygningen. Booker du dobbeltværelse med havudsigt vil du altid bo i hovedbygningen.

Familieværelse Terrace House med landudsigt, 3-4 personer

Familieværelse Terrace House med landudsigt, 3-4 personer

Her får du et stort værelse på 63 m2 med en del hvor der er soveværelse med to rigtige sengepladser og en del med to sovesofaer (190x90 cm) og sofabord. De to dele adskilles af en skydedør.

Værelset ligger nede i stueplan og har en terrasse mod land, men du har mulighed for at benytte poolen, der ligger på den anden side af huset. Der er plads til fire personer, hvoraf mindst tre skal være fuldt betalende.

Familieværelse Terrace House med pooludsigt, 3-4 personer

Familieværelse Terrace House med pooludsigt, 3-4 personer

Du får et stort værelse på 63 m² med en soveværelsesdel med to rigtige sengepladser og en del med to sovesofaer (190x90 cm) og sofabord. De to dele er separeret af en skydedør. Balkonen er dejligt stor med flot udsigt ud over det private poolområde og er møbleret med to stole og borde. Herfra går trappen ned til badebroen og det private poolområde. Der er plads til fire personer, hvoraf mindst tre skal være fuldt betalende.

Familiesuite Triplex Terrace House, 5-6 personer

Familiesuite Triplex Terrace House, 5-6 personer

Er jeres familie på mere end fire personer, er der plads til jer alle i hotellets familiesuite triplex med plads op til seks personer. 

Denne suite er på 105 m² og har tre etageplan samt seks rigtige sengepladser. Stueetagen er møbleret som en stue med sofagruppe, spisebord og en balkon, hvorfra du kommer til det dejlige poolområde via en trappe. 

Næste etage har to soveværelser med tilhørende badeværelse til begge værelser. Det ene er lidt større end det andet og har en hyggelig lille alkove med lænestol og vinduesparti med udsigt mod poolen.

På øverste etage er der skråtag og et lille vindue og her er der endnu et soveværelse med tilhørende badeværelse. Vær opmærksom på at du skal  igennem et af soveværelserne på mellem-etagen for at komme op på øverste etage.

Denne værelsestype ligger højst oppe i Terrace House afdelingen og der er trapper fra balkonerne  ned til poolen. Der er en kombination af laminatgulv og gulvtæppe. I skal mindst være fem fuldt betalende og det er muligt at få én børnepris.

Love Lake Suite, 2-4 personer

Love Lake Suite, 2-4 personer

Denne eksklusive suite er på 80 m² består af to værelser med fem små trappetrin imellem. Et kombineret sove- og opholdsrum og et soveværelse. Der findes to tv, parketgulv og Bvlgari-produkter på badeværelset. Her er to badeværelser, det ene med brusekabine og et med en jacuzzi. Suiten er perfekt for nyforelskede par eller for familien, der vil have det lille ekstra.

Man skal være mindst to fuldt betalende og der er plads til max tre voksne eller to voksne og to børn. Suiten ligger enten på nederste etage hvor man har direkte adgang til poolen, eller på anden etage, hvorfra man kommer til poolen via trapper på ydersiden af bygningen.

Afslapning i verdensklasse!

Vil du opleve den ultimative afkobling i ferien, kan du gå hen i Susesi Luxury Resorts elegante spacenter, der lokker med professionelle behandlinger, luksuriøs indretning, afstressende atmosfære og stemningsfuld belysning.

Her finder du sauna, to tyrkiske bade, dampbad, to indendørs pools og fine massagerum, hvor du kan nyde alverdens forskellige behandlinger, massager og ansigtsbehandlinger. Efter et besøg her og du vil føle, at du er blevet født på ny! Det store område, de mange behandlinger og de flotte faciliteter gør spacenteret til et af de bedste i vores program.

 

Mod betaling

Behandlinger.

Tag med på uforglemmelige oplevelser!

Hos Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med på hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson.

Belek

Hotellet er beliggende i Belek på Tyrkiets sydkyst, ca. en times kørsel fra Antalya. Belek er hjemsted for nogle af Tyrkiets bedste hoteller. Her er et mindre bycentrum med forskellige butikker og caféer, men byen er især kendt for sine i alt 14 golfbaner i verdensklasse og er året rundt en populær golfdestination.

Håndklæder til pool og strand er selvfølgelig at finde på værelset ved ankomst.

Vær opmærksom på, at der findes dobbeltværelser i både hovedbygningen og Terrace House afdelingen. Vælger du et dobbeltværelse med delvis havudsigt(seaside) kommer du altid til at bo i hovedbygningen, men vælger du landudsigt kan du også komme til at bo i Terrace House afdelingen. Du kan ikke selv bestemme hvor du kommer til at bo.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Udendørspooler, vandrutsjebaner, international børneklub og stranden på hotellet åbner den 1/4 (hvis vejret tillader det).

Vores Collections