Nessebar, Bulgarien

Aqua Paradise

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
500 m 
Centrum
3,6 km 

Kæmpe, fantastisk vandland med helt nyt hotel

Aqua Paradise er et spritnyt All Inclusive-hotel med kæmpe vandland, som slog dørene op i sommeren 2018. Hotellet blev bygget i tilslutning til det spektakulære vandland, som du som gæst har fri og ubegrænset adgang til. Her vil der med garanti blive tilbragt mange af feriens timer til stor fornøjelse for både store og små vandhunde og vovehalse.

Hotel Aqua Paradise har også to lækre pool-områder, som appellerer henholdsvis til en afslappet stund i rolige omgivelser eller til en mere livlig stemning med aktiviteter i løbet af dagen.

Med en All Inclusive-ferie får I en let, bekvemt og smart og ferie, hvor I blot skal fokusere på at hygge jer og være sammen. Maden og drikkevarerne er nemlig inkluderet, og I skal ikke bruge tid og krudt på at finde ud af hvor I mon nu skal spise næste gang. I hovedrestauranten serveres der store buffeter og rundt om på hotellet er der flere steder snack og drikkevarer, som du frit kan nyde.

På hotellets store terrasse kan du nyde en skyggefuld stund og en tiltrængt kold forfriskning. Du kan være aktiv i træningscenteret og slappe af med selvforkælende behandlinger i hotellets store spa.

Aqua Paradise er et vores kvalitetshoteller, hvor I får meget for pengene, og er en del af Nazars Holiday Collection.

Flere pools og kæmpe vandland!

I tilslutning til Aqua Paradise ligger det utroligt store og fantastiske vandland, som vitterligt er et kapitel for sig, og faktisk også Bulgariens allerstørste vandland! Hos Nazar er vi vandlandsspecialister og vi har set virkelig mange vandlande – Aqua Paradise er helt klart et af de største og bedste vi har set! Her er ikke mindre end 40 herlige og sjove vandrutsjebaner, og her vil der uden tvivl blive grinet meget og højt i løbet af ferien. Med navne som Kamikaze, Tsunami, Tornado, Vulcano, Anaconda og Wild Cobra indikeres det at netop disse vandrutsjebaner mest er for vovehalsene og de som virkelig får et kick af de adrenalin-fremkaldende, mavekildende våde forlystelser. Der er også en Lazy River, en Wave Pool samt flere vandrutsjebaner som er tilpasset mindre vovelystne og mindre børn.

Vandlandet er også åbent for besøgende, som ikke bor på hotellet og er et populært udflugtsmål for feriegæster i både Sunny Beach og Nessebar. Som gæst på Aqua Paradise har du en særlig indgang til vandlandet og du kan helt frit gå ind og ud ligeså mange du vil og orker i løbet af ferien. Også i vandlandet kan du nyde glæderne ved All Inclusive, da vand, sodavand, øl og visse snacks er inkluderet. Da der blot er et par minutters gang mellem hotellet og vandlandet, er det så dejligt tæt på at det er helt naturligt at holde et par af naturlige pauser på hotellet.

Aqua Paradise har to store lækre pool-områder, Adria og Baltic, som appellerer henholdsvis til en afslappet stund i lidt rolige omgivelser eller til en lidt mere livlig stemning.

Ved det område, som hedder Adria er der liv og glade dage med daglige fælles-aktiviteter, mens der ved Baltic-området er en mere rolig og afslappet atmosfære. Ved Baltics pool-område er der også en pool med jacuzzi som er forbeholdt voksne.

Der ligger også en strand ca. 500 meter fra hotellet.

Badehåndklæder fås på hotellet.

 

Mod betaling

Visse drikkevarer og mad i vandlandet

Stor buffet, snackbar, fri bar og is hele dagen

Når du er på ferie med All Inclusive er det simpelthen så skønt at slippe for at skulle tænke over hvor man nu skal spise næste gang og på hvad det mon koster - med All Inclusive er det hele jo allerede betalt hjemmefra og den største beslutning er hvad du mon skal vælge fra den store buffet og hvor mange gange du skal hente mere af den gode mad.

Morgenmaden, frokost og aftensmaden på Aqua Paradise serveres som buffet i den lyse hovedrestaurant, og der er et stort udbud at vælge imellem. Der er separat område med børnenes favoritter, og det er muligt at sidde både indendørs og udendørs og nyde måltiderne.

I løbet af dagen serveres der snacks og lette retter fra poolbaren ved Adric poolen. Ved den store skyggefulde terrasse og Baltic pool-området kan du også hente is fra den store fryser ved baren, hvor du naturligvis også kan få en kølende drink.

Hotellet har to tema-restauranter, som serverer henholdsvis en Middelhavsbuffet og en italiensk buffet. I kan besøge disse restauranter én gang hver i løbet af jeres ferie. Husk blot at bestille bord på forhånd.

 

Mod betaling

Visse drikkevarer og mad i vandlandet, samt importerede drikkevarer.

Masser af vandpjask og international børneklub

Vandlandets tempofyldte vandrutsjebaner vil naturligvis være et hit hos børnene! Hvis børnene har lyst til at lege med jævnaldrende, så kan de besøge Aqua Paradise´s internationale børneklub, hvor aktivitetsguiderne hygger om og med børnene i løbet af dagen. Der er en mindre legeplads foran børneklubben, hvor noget også ligger i skygge. 

Vær aktiv på hotellet eller besøg hyggelige Nessebar

Har du lyst til at aktivere dig med andet og mere end vandrutsjebanerne kan du tage et slag bordtennis, billard, prøve at få strike på bowlingbanen eller slå et par timer ihjel i Aqua Paradises store spillehal.

Hvis du vil holde formen ved lige på ferien eller hvis du har lidt overskudsenergi som skal brændes af, så er det værd at besøge træningscenteret. Her er der flere maskiner, løbebånd samt vægte.

Også når mørket falder på er der liv og glade dage, da der seks aftener om ugen er der dejlig underholdning på hotellets scene.

Selvo m hotellet ligger lidt udenfor Nessebar, bør I bestemt unde jer et besøg i denne hyggelige by, hvor der er et væld af charmerende cafeer, barer og restauranter. Nessebar er opdelt i to – den nye og den gamle del. Den gamle del er en lille perle, som da også er på UNESCOs liste over bevaringsværdige byer og særligt sene eftermiddage og aftener er her en skøn stemning.

 

Mod betaling

Alle spil og forlystelser i spillehalen, samt bowling (kommer først i 2019).

Behagelige og stilrene værelser

Værelserne er stilrent indrettet i lyse og lysegrå nuancer, som harmonerer godt med print-tapetets fine motiver, der pryder en af væggene i værelset. De er store og rummelige, og der er minikøleskab, store skabe, gulvtæppe, central air condition, tv, kaffe- og tefaciliteter, hårtørrer, safetyboks, balkon eller terrasse og på badeværelset er der enten bruser eller badekar.

Dobbeltværelse hovedbygningen, 2-4 personer

Dobbeltværelse hovedbygningen, 2-4 personer

Dette dobbeltværelse er ca. 34 m² og har to rigtige sengepladser. Er I mere end to personer sover den tredje eller fjerde i sovesofa (200x150 cm). Værelset kræver mindst to fuldt betalende, og her kan bo max tre voksne eller to voksne og to børn, og det er muligt at få en børnepris. Værelset kan, mod tillæg, bestilles som enkeltværelse.

Dobbeltværelse annex, 2-3 personer

Dette dobbeltværelse ligger i en af hotellets fløje og er ca. 34 m². Her er to rigtige sengepladser, og den tredje sover i en ekstraseng (195x75 cm). Værelset kræver mindst to fuldt betalende, og her kan bo max tre voksne og det er muligt at få en børnepris.

Familiesuite, 3-5 personer

Familiesuite, 3-5 personer

Familiesuiten er ca. 52 m² og har to soveværelser med hver to rigtige sengepladser, to badeværelser samt en dagligstue med en sovesofa (200x150 cm). Værelset kræver mindst tre fuldt betalende, og her kan bo max fem voksne, og det er muligt at få en børnepris.

Familieværelse, 4-6 personer

Dette værelse er ca. 60 m² og har plads til hele seks personer. Her er to soveværelser med hver to rigtige sengepladser – det ene er i åben forbindelse med dagligstuen. I stuen er der sovesofa (200x150 cm). Der er to badeværelser. Værelset kræver mindst fire fuldt betalende, her kan bo max seks voksne, og det er muligt at få en børnepris.

Stort spa med fine faciliteter

Når man er på ferie er et vigtigt at huske at komme helt ned i gear, koble af og forkæle sig selv. Det kan du gøre i Aqua Paradise´s store spa-afdeling, som tilbyder både afstressende og afslappende behandlinger. Hvis du besøger spaens sauna, tyrkiske bad, herbal salt sauna eller dampbad er det inkluderet i prisen, mens selve behandlingerne er mod betaling.

 

Mod betaling

Alle behandlinger.

Aqua Paradise har planer om at udvide deres allerede store vandland med 30 %. Det vil sige at det bliver endnu sjovere og der bliver endnu flere vandrutsjebaner at vælge imellem! Vandlandet er også åbent for besøgende, som ikke bor på hotellet og er et populært udflugtsmål for feriegæster i både Sunny Beach og Nessebar.

All Inclusive-programmet gælder også i vandlandet, vær dog opmærksom på at det ikke er alt på menuen i vandlandet, som er inkluderet, og at der derfor kan være både drikkevarer og mad som skal betales separat.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (15. juni-1. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Det naturlige valg for en fantastisk familierejse for både store og små

fra