Türkler/Alanya, Tyrkiet

Eftalia Aqua

100% Green Energy
Gæsternes vurdering
3.8 af 5
Baseret på 481 respons
100% Green Energy
Gæsternes vurdering
3.8 af 5
Baseret på 481 respons

7 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 17 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Strand
100 m 
Centrum
5 km/17 km 
Eftalia Aqua
Eftalia Aqua_1
Eftalia Aqua_2
Eftalia Aqua_3
Eftalia Aqua_4
Eftalia Aqua_5

Populært vandlandshotel tæt på Alanya

Familiehotellet Eftalia Aqua har i mange år været et af Nazars mest populære vandlandshoteller, og vi forstår godt hvorfor - Her får du All Inclusive, store familiesuiter med plads til op til 7 personer og børnepris til og med 17 år.

Udover hotellets eget vandland, har du fri adgang til den enorme beach club Eftalia Island, når du bor på Eftalia Aqua – beach cluben kan også benyttes når man bor på søsterhotellerne Eftalia Ocean og Eftalia Village. Her er blandt andet et stort vandland, pooler, børneklub, restauranter og selvfølgelig en sandstrand!

På hotelområdet er der også et stort område med piratskib, vandrutsjebaner og pools, hvor hele familien kommer til at stortrives. Eftalia Aqua ligger i Türkler tæt på den lille by Avsallar, hvor der er flere hyggelige cafeer, restauranter og butikker.

Fra hotellet er der kun en halv times kørsel til den populære ferieby Alanya.

Nyhed! Dette hotel er en del af Green Energy-konceptet, som er vores nye satsning på en mere bæredygtig rejsebranche. Dette særlige hotel er drevet af 100% bæredygtig energi fra solceller!

Dette hotel er et af vores familievenlige All Inclusive-hoteller med god standard, og det indgår i vores Holiday Collection.

Kæmpe Beach Club

Når du bor på Eftalia Aqua har du adgang til den fantastiske beach club Eftalia Island, der breder sig ud over et enormt område langs stranden. Du skal bare over på den anden side af vejen fra hotellet for at komme hertil, og der er simpelthen bygget en tunnel under vejen, så det er let og sikkert at komme derover. Her åbner der sig en verden med vandaktiviteter, pools, restauranter og en skøn sandstrand.

Til børnene er der flere separate børnepools med et fedt piratskib med mindre vandrutsjebaner og andet vandpjask, som de yngste vil elske. Rundt om den ene børnepool er der en fin lille lazy river, hvor de mindste kan drive afsted i deres små oppustelige baderinge eller bare svømme afsted i den blide strøm. De lidt større børn og barnlige sjæle kan vil elske beach clubbens vandland. Her er der nemlig ikke mindre end 12 super fede vandrutsjebaner.

I beach clubben er der også flere barer og restauranter, hvor du kan tage en pause fra solen og nyde lidt koldt at drikke i en af de skønne sofaer med en smuk udsigt over havet.

Sandet er finkornet og med indslag af småsten i vandkanten. Vandet bliver hurtigt relativt dybt. Her er solsenge, parasoller og en strandbar, der serverer snacks og lokale drikkevarer. Du kan, mod tillæg, leje en fin strandpavillon for en dag.

Beach clubben kan frit benyttes af gæsterne på Eftalia Aqua og fire andre Eftalia hoteller, hvor familiehotellerne Eftalia Ocean og Eftalia Village kan bestilles gennem Nazar.

På Eftalia Aquas eget hotelområde er der også et vandland med 11 vandrutsjebaner for både store og små. Her også en dejlig stor pool, hvor der i løbet af dagen er underholdning og aktiviteter og her er også en stillepool, som er forbeholdt personer over 16 år, så du kan slappe af i ro og mag. Der er flere børnepools, hvor der er tænkt på at skærme de mindste for solen og børnepoolene er derfor overdækket. 

Hotellet tilbyder håndklædeservice til både pool og strand uden ekstra omkostninger – du skal blot lægge et depositum i starten af dit ophold. Af sikkerhedsmæssige årsager, er der begrænsninger på højde og alder for visse af vandrutsjebanerne. Læs mere under ”Vigtigt at vide inden du booker din rejse”.

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter, skiftning af badehåndklæde og leje af strandpavilioner.

Eftalia Island:

Andre drikkevarer end øl, vin, sodavand og vand, mad og drikke i visse af temarestauranterne, spa, alle drikkevarer på diskoteket.

All Inclusive - ingen uventede udgifter!

Har du ikke allerede opdaget fordelene ved at rejse med All Inclusive, så er tiden inde! Her behøver du ikke tænke på pengepungen eller på hvor maden skal indtages.

Morgenmad, frokost og aftensmad serveres som buffet i hovedrestauranten som gennemgik fuld renovering 2021-2022. Man har også tænkt på børnene som har deres helt eget børnebuffetområde. På visse dage er der festlige temaaftener, fx tyrkisk aften, som præger og pryder både serveringen og menuen. Alle lokale drikkevarer er inkluderet i prisen.

Mellem hovedmåltiderne har hotellets Burger Land åbent. Denne er indrettet som en amerikansk diner fra 50’erne og serverer snacks såsom pizza, hamburgere, salater og suppe. Burger Land har desuden åbent 24 timer i døgnet på nær når hovedrestauranten har åbent. Gå ikke glip af hotellets egen pub, Efes, som serverer iskold øl, eller det lille patisserie i lobbyen, som byder på smagfuldt bagværk og kaffe. Is er inkluderet for alle hotellets gæster på visse tidspunkter i beach clubben. I beach clubben er der flere restauranter og barer, både ved poolen og ved stranden.

På hotellet og beach clubben er der i alt fem tema-restauranter. På beach clubben; tyrkisk, italiensk, asiatisk samt en grillrestaurant og på hotellet findes en italiensk restaurant - du har mulighed for at spise på en af disse restauranter uden tillæg en gang pr. ophold såfremt der er plads. Husk at bestille dit bord i god tid!

Mod betaling:

Friskpresset frugtjuice, special-cocktails, drikkevarer på flaske, visse importerede drikkevarer, tyrkisk kaffe. og alle drikkevarer på diskoteket på Eftalia Island. I beach baren er der betaling af andre drikkevarer end øl, vin, sodavand og vand. Besøg på temarestauranterne, udover det første på én af dem.

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson. 

Forkæl dig selv

Nyd freden og friheden, mens børnene er travlt beskæftiget i vandlandet.Læg vejen forbi wellnesscenteret og glem for en tid alt om stress og jag, mens de professionelle behandlere tager dig under god behandling. Her er fri adgang til sauna og hamam, det tyrkiske bad. Der tilbydes også et stort udvalg af ansigts- og kropsbehandlinger. Der er også et wellnesscenter i beach clubben, hvor alt er mod ekstra betaling.

Mod betaling:

Behandlinger i wellness centret på hotellet. Besøg og behandlinger i wellness centret i beach clubben. 

 

International børneklub og minidisco

Hvis børnene ønsker anden underholdning end vandlandet, så arrangerer familiehotellets internationale aktivitetsguider hver dag en masse hygge og sjov i den internationale børneklub ved beach clubben.

Børneklubben er et legeparadis for alle hotellets børn mellem 4-12 år, hvor aktivitetsguiderne leger med børnene, laver kreative aktiviteter, øver på dansen til minidisco og arrangerer konkurrencer. Aftenens højdepunkt er minidisco, hvor børnene ivrigt fremfører sine kundskaber på dansegulvet - måske de endda kan lære sine forældre et par trin.

I beach clubben findes en stor legeplads samt et mini-amfiteater, hvor børnene kan lege og hygge sig.

Aktiviteter om dagen og show om aftenen

På Eftalia Aqua har du rig mulighed for at teste dine evner i både tennis, bordtennis og dart, og er du konkurrencelysten, så hold et godt godt øje med animationsteamet når de arrangerer tuneringer i forskellige aktiviteter. Der er flere butikker på hotelområdet og ved beach clubben, der frister med bl.a. smykker, lædervarer og souvenirs. Hvis du gerne vil holde formen ved lige, kan du besøge hotellets lille fitnesscenter, og hvis du har brug får lidt ekstra afslapning, kan du besøge spacenteret på hotellet eller i beach clubben.

Hvis der er vovehalse i familien, er det måske noget at lægge vejen forbi Zipline-parken i Eftalia Island, som både har klatrevæg og forskellige forhindringer i højderne.

Sjov med forskellige aktiviteter om dagen. F. eks. billiard eller måske skumfest? På hotellet findes et program for de aktiviteter som findes under ferien. Om aftenen arrangeres der underholdning af hotellets aktivitetsguider ved beach clubbens store amfiteater og visse dage optrædes der med live-musik. Efter underholdningen kan du danse på beach clubbens store udendørsdiskotek, og for de små børn arrangeres minidisco.

Der er er gratis internet i lobbyen og på værelset, men forbindelsen kan være ustabil.

Mod betaling:

Tennisudstyr samt belysning på tennisbanen, ziplineparken og beach clubbens spa.

Store familiesuiter for op til syv personer

Er I en stor familie, der rejser samlet, eller skal ungerne have deres legekammerater med, så fortvivl ikke! Her kan I bo helt op til syv personer samlet i de rummelige familiesuiter. Bemærk, at der i de tre-etages anneksbygninger ikke er elevator, men hotellets venlige personale hjælper gerne med at få bagagen frem. Alle værelser er fuldt renoverede i 2021.

Værelserne er fordelt i henholdsvis en hovedbygning og fire anneksbygninger. Der ligger dobbeltværelser og familiesuiter i alle bygninger, så du kan ikke bestille en bestemt bygning på forhånd.

Værelserne er moderne indrettet i grå, hvide, brune og blå nuancer.

Alle værelser har wifi, telefon, laminatgulv, tv, individuel air condition, minibar, vandkoger, safety boks og balkon. På badeværelset er der hårtørrer og brusekabine.

Dobbeltværelse for tre personer, 2-3 personer

Dobbeltværelse for tre personer, 2-3 personer

Dobbeltværelset er på 24 m² og her findes tre rigtige sovepladser. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, der kan bo maks. to voksne og ét barn og ét barn kan få børnepris. Værelset kan bestilles som et enkeltværelse mod et tillæg.

Dobbeltværelse for fire personer, 2-4 personer

Dobbeltværelse for fire personer, 2-4 personer

Dobbeltværelset er på ca. 34 m² og her er der tre rigtige sengepladser og den fjerde person sover i en sovesofa. Dobbeltværelset kræver mindst to fuldt betalende, der kan bo maks. tre voksne og ét barn eller to voksne og to børn, og to børn kan børnepris.

Familiesuite til fire personer, 2-4 personer

Familiesuite til fire personer, 2-4 personer

I familiesuiten på ca. 43 m² er der to soveværelser, hver med to sengepladser. Der skal i familiesuiten mindst være to fuldt betalende, der kan være op til fire voksne i alt og det er muligt at få op til to gange børnepris. 

Familiesuite til syv personer, 4-7 personer

Familiesuite til syv personer, 4-7 personer

Familiesuite til syv personer på ca. 60 m² består af to soveværelser. Her er der fem rigtige sengepladser og resten af selskabet sover i sovestole, som er lænestole der kan slås ud til seng. Værelset kræver mindst fire fuldt betalende, her kan maks bo seks voksne og der er mulighed for op til to børnepriser. 

Nyhed! Dette hotel er en del af Green Energy-konceptet, som er vores nye satsning på en mere bæredygtig rejsebranche. Dette særlige hotel er drevet af 100% bæredygtig energi fra solceller!

Eftalia Aqua er et større hotel og ligeledes er beach club stor med mange mennesker, så indimellem kan stemningen være temmelig livlig og aktiv, ligesom der i hovedrestauranten ofte er meget aktivitet – og særligt i højsæsonen kan det være lidt trængsel ved buffeten.

Vandet ved stranden bliver hurtigt relativt dybt, så hold øje med små børn, når de leger i vandkanten.

Beach clubben kan frit benyttes af gæster på Eftalia Aqua og fire andre Eftalia hoteller, hvor familiehotellerne Eftalia Aqua og Eftalia Village kan bestilles gennem Nazar.

Vær opmærksom på at der er ikke er elevator i de tre-etages anneksbygninger.

WiFi på hotellet kan godt variere en del i hastighed og dækning afhængig af hvor på hotellets område du befinder dig. Kun nogle værelser har WiFi, men forbindelsen kan være lidt ustabil. Der er fri wifi i hotellets lobby.Det er stort område, og der er mange mennesker og derfor kan det på visse tidspunkter af dagen godt være sværere at komme på end andre.

Der er ikke WiFi på beach clubben.

Vandlandene på vores hoteller holder åbne i højsæsonen, som normalt strækker sig fra maj til oktober. Nogle hoteller kan dog have kortere åbningstider i deres vandlande i starten eller slutningen af højsæsonen. Nogle vandlande åbner senere i sæsonen end selve hotellerne. Hotellerne bestemmer selv åbningstiderne for deres egne vandlande og holder dem ofte åbne på specifikke tidspunkter på dagen. Hvert enkelt hotel kan ændre åbningstiderne for vandlandet med kort varsel uden at informere Nazar. Vandlandene kan også være lukkede på grund af dårligt vejr eller for få gæster. For mere detaljeret information om netop dit hotels vandland, henviser vi til hotellets egen hjemmeside.

Af sikkerhedshensyn er der begrænsninger på højde og alder for visse vandrutsjebaner:

Vandrutsjebaner


Wild Slide

30 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimum højde 130 cm. Dybde på pool 125 cm.

Free Fall

32 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimum højde 130 cm. Dybde på pool 125 cm.

Black Hole

89 meter lang. Aldersgrænse 11 år, 7-10 år med voksen. Minimum højde 130 cm. Dybde på pool 125 cm.

Rafting West/East

69 meter lange. Aldersgrænse 11 år, 7-10 år med voksen. Dybde på pool 125 cm.

Twister Right/Left

55 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 120 cm.

Kamikaze

54 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 120 cm.

Multi Slide

54 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 120 cm.

Body Slide

70 meter lang. Aldersgrænse 11 år. Minimumlængde 130 cm. Dybde på pool 125 cm.

Bowl

40 meter lang. Aldersgrænse 14 år. Minimumlængde 145 cm. Dybde på pool 180 cm.

Boomerang

23 meter lang. Aldersgrænse 14 år. Minimumlængde 145 cm. Dybde på pool 125-145 cm.


Bemærk at hotellet kan ændre disse regler uden at informere Nazar.

Türkler/Alanya

Hotellet er beliggende ved Türkler uden for Alanya på Tyrkiets sydkyst. I området omkring hotellet kan der findes et mindre udvalg af caféer og butikker, men vi anbefaler, at du tager ind til Alanya, hvis du vil på shopping eller sightseeing. Alanya er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

I lavsæsonen (1 oktober-31 maj)

Når du rejser i lavsæsonen kan visse restauranter, barer og forretninger i lokalområdet lukke tidligere end sædvanligt eller holde helt lukket. Også andre bekvemligheder, åbningstider og aktiviteter på dit rejsemål kan udgå eller ændres i lavsæsonen. I værste fald kan det ske at et hotel vælger at lukke tidligere end planlagt. Så kan vi behøve at informere dig om hotelændring med lidt kortere varsel in normalt.

Hos Nazar går vi op i miljøet. Derfor skrues der lidt ned for det store udvalg af mad i årets stille sæson. Det reducerede sortiment er tilpasset antallet af gæster og hjælper med at undgå unødvendigt madspild.

I højsæsonen (1 juni-30 september)

I denne periode er vores hoteller oftes fuldt-bookede. Så kan der nogle gange være trængsel, køer og ventetid, især på restauranter og barer. Vi vil også gerne minde dig om, at vores populære barer og restauranter kan lide at spille musik.

Vores Collections