Nazars udflugter på Rhodos

Følg med på en udflugt og oplev den smukke ø Rhodos. Elsker du sol og afslapning, fartfyldte feriedage, smukke naturoplevelser, spændende kultur og historie eller en sjov dag sammen med familien? Vi har noget for alle og her kan du læse om nogle af de mest populære udflugter på Rhodos. 

Populære udflugter

De syv kilder og Tsambika-stranden

Varighed: fra 4 timer til 8 timer

Et af de mest magiske steder på Rhodos, Seven Springs, er en naturlig oase, hvor du kan undslippe solens varme omgivet af frodig skov og en lille sø. Efter at have gået rundt ved de naturlige kilder, fortsætter vi til stranden Tsambika for at slappe af, bade og hygge os i de smukke omgivelser. Som gæst hos TUI bliver du budt på en is og får rabat på solstolene.

Først oplever vi en af Rhodos' skjulte oaser, Seven Springs, hvor du og familien kan nyde lidt tid sammen omgivet af naturen. Du får tid til at gå langs en af de skovklædte stier og vade gennem tunnelen til den lille sø i slutningen af den.

Derefter kører vi til Tsambika Beach, en gylden sandstrand ved det Ægæiske Hav omgivet af to odder. Det lave og oftest rolige vand gør det ideelt for familier, der vil lege og bade i strandkanten. Du kan slå dig ned i en solstol til specialpris i området, der er forbeholdt vores gæster.

Mere om udflugten

I prisen indgår 

  • Transport
  • En is til hver gæst
  • Special TUI PLUS-rabat på leje af solstole, gummibåde og ved en snackbar

Vigtig information

  • En del vandring er påkrævet ved Seven Springs

Se aktuel prisliste øverst på siden

Afgangsinformation

Alle vores hoteller i Rhodos
tirsdage, torsdage og lørdage

Heldagsrundtur på Symi med Panormitis-klostret

Varighed: mere end 8 timer

De Dodekanesiske øer byder på vidt forskellige oplevelser – og Symi er en af de kulturelt mest rige af dem alle. På denne eksklusive heldagsudflugt oplever vi øens afslappende charme og besøger seværdigheder som Panormitis-klostret og et svampeværksted.

Eventyret starter med en bådtur over Ægæerhavet til Symi, mens vi nyder en drink om bord. Det første stop er i sydvest, ved det store Panormitis-kloster. Det er berømt for sine byzantinske fresker og ikonet af St. Michael, men mest af alt for sin placering lige ved vandkanten. Du får tid til at udforske stedet på egen hånd.

Derefter sejler vi til selve byen Symi. Ankomsten til havnen er en skøn oplevelse med de pastelfarvede huse på de omkringliggende bjergskråninger. Vi tager på en guidet tur i Symi by. I forbindelse med et besøg i et svampeværksted, får du mulighed for at lære om øens svampedykker-arv – og kan købe en lille gave med hjem.

Mere om udflugten

I prisen indgår

  • Transport
  • Færge
  • Kloster og svampeværksted
  • Guide
  • Personligt headset

Vigtig information

  • Denne udflugt giver dig en lokal indsigt i destinationen, samtidig med at den byder på unikke, ægte og ansvarlige oplevelser.
  • Venligst vær passende påklædt ved klosterbesøget – knæ og skuldre skal være tildækkede
  • Medbring badetøj og solcreme Mad og drikke er ikke inkludere

Se aktuel prisliste øverst på siden

Afgangsinformation

Alle vores hoteller i Rhodos:
mandage, tirsdage, torsdage og fredage

Aftentur i Rhodos by

Varighed: fra 4 timer til 8 timer

Rhodos by er imponerende smuk om dagen, men når mørket falder på bliver den magisk. På denne aftentur tager vi på en guidet vandretur blandt seværdighederne – deriblandt Riddergaden. Vi udforsker brostenstræderne i den muromkransede by, spiser et traditionelt mezemåltid og tager på et minicruise i Mandrakihavnen.

Rhodos by, der er en Unesco verdensarv, blev grundlagt i 1300-tallet som en fæstningsby af Johanitterridderne. I dag er gaderne fulde af liv – og vi oplever byen netop når lyset tændes i restauranterne, barerne og butikkerne.

Efter en halvanden times byvandring, spiser vi en mezemiddag og afslutter med et kort minicurise i havvnen med udsigt over den oplyste by..

Mere om udflugten

I prisen indgår

  • Transport
  • Guide
  • Middag og velkomstdrink
  • Bådtur i bugten

Vigtig information

  • Bådturen gennemføres, hvis vejret tillader detIkke velegnet for bevægelseshæmmede
  • Drikkevarer indgår ikke (betales på stedet)

Se aktuel prisliste øverst på siden

Afgangsinformation

Alle vores hoteller i Rhodos
tirsdage, onsdage og lørdage

Rundtur med mad og vin på Rhodos med lokal guide

Varighed: mere end 8 timer

På denne dag med opdagelse vil du udforske de rustikke landsbyer på Rhodos indland og smage på nogle af øens foretrukne retter. Smukke ortodokse kirker, en olivenoliemølle, en vingård i Embona og en typisk lokal frokost er på menuen på denne rundtur, der kun er for voksne. Fotini, en af vores lokale guider, siger: "Jeg er født og opvokset på Rhodos, så jeg er begejstret for at fremvise øens skjulte perler, afsløre dens autentiske og traditionelle identitet og de skikke, som vi stadig holder fast ved i dag".

Vi starten i Asklipio, en charmerende landsby på en bjergside med hvidmalede huse bygget omkring et gammelt slot og en stenkirke fra det 11. århundrede. Adgang til kirken er inkluderet, hvilket er med til at støtte dens vedligeholdelse. Næste stop er Siana, hvor du får et øjebliksbillede af det rhodiske liv i de rå bakker væk fra kysten. Når du har prøvet noget lokalt presset olivenolie på en nærliggende olivenmølle, er det tid til en vinsmagning i Embona.

Derfra er det videre til Apollona for at spise frokost lavet af lokale produkter på en familiedrevet taverna, der ikke bruger plastik. Selv det vand, der serveres, kommer fra en lokal brønd. Bagefter er der en gåtur i landsbyen, og om eftermiddagen er der en kaffepause i Profitis Ilias på vej til det lille byzantinske kapel Agios Nikolaos i Fountoukli. Desuden får du også et gratis hæfte med græske opskrifter. Dette er en dag, der vil tilfredsstille både din kulturelle nysgerrighed og dine smagsløg.

Mere om udflugten

I prisen indgår

  • Transport
  • Guide
  • Frokost
  • Entréudgifter Vin- og olivenoliesmagning
  • Hæfte med græske opskrifter

Vigtig information

  • Vi giver en donation for hver solgt udflugt til kirken i Asklipio til dens vedligeholdelse og bevarelse
  • Drikkevarer og kaffe er ikke inkluderet
  • Kun for voksne Penge til ekstra fornødenheder eller drikkepenge

Se aktuel prisliste øverst på siden

Afgangsinformation

Alle vores hoteller i Rhodos:
mandage

Historiske Lindos med rundtur til fods med lokal guide 

Varighed: fra 4 timer til 8 timer

Lindos var en blomstrende og vigtig by i antikkens Grækenland. På denne interessante interaktive udflugt får du mulighed for at udforske kystbyens hvidkalkede huse og stejle brostensstræder ved hjælp af en iPad som du låner (en iPad pr. bestilling)

Når vi nærmer os Lindos, får du snart øje på Akropolis med resterne af et tempel højt oppe på bjerget, der rejser sig 120 meter over havet. Du kan i fred og ro udforske de smalle brostensstræder og de charmerende hvidkalkede huse mens du lytter til guiden i de høretelefoner der udleveres. Se små kappeler og de smukt udsmykkede ortodokse kirker.

Lindos var en så vigtig by under antikkens Grækenland, at johanitterridderne i 1200-tallet rejste murene til et fort, der skulle beskytte de skatte der fandtes indenfor Akropolis. Hvis du har lyst, kan du vælge at gå ind og se Akropolis. Hvis du gør det, vil iPaden give dig et levende billede af Akropolis' mange skatte.

Mere om udflugten

I prisen indgår

  • Transport til og fra hotellerne
  • Guide i Lindos
  • En iPad pr. bestilling for guidning på Akropolis
  • Headset til hver gæst
  • Forfriskninger i Lindos

Vigtig information

  • Ikke velegnet for personer med nedsat bevægelighed
  • Entré til Akropolis indgår ikke
  • En iPad pr. bestilling, ikke pr. person, indgår
  • Denne udflugt giver dig et lokalt indtryk af destinationen, og som er skabt med ansvar for miljø og sociale vilkår på rejsemålet.

Se aktuel prisliste øverst på siden

Afgangsinformation

Alle vores hoteller i Rhodos
tirsdage, torsdage og lørdage

Lindos - kun transport

Varighed: mere end 8 timer

Gå ikke glip af den hvide by Lindos når du er på Rhodos. Her kan du udforske øens mest charmerende by i dit eget tempo, med en bekvemt arrangeret transport dertil og tilbage igen. Gå op til Lindos Akropolis med resterne af et tempel fra antikken øverst oppe på bjerget.

Eller gå rundt blandt de hvidkalkede huse i brostensstræderne. Det er dit valg. Du kan også slappe af på stranden eller spise frokost på en hyggelig taverna. Denne dag kan du gøre lige hvad du har lyst til.

Mere om udflugten

I prisen indgår

  • Transport til og fra hotellet

Vigtig information

  • Alle tider er foreløbige og du sørger selv for at være ved bussen i god tid inden du tager tilbage til dit hotel. Medbring badetøj, håndklæde og solcrem, hvis du vil til stranden. Huske også penge og bekvemme sko

Se aktuel prisliste øverst på siden

Afgangsinformation

Alle vores hoteller i Rhodos
mandage og fredage

Når du har fundet dine favorit-udflugter:

Sådan booker du dine udflugter

  • Udflugter bestilles hos Nazars guider og betales direkte ved bestilling hos guiden.
  • Betaling kan gøres med VISA/MasterCard eller euro. Efter betaling får du din billet af din guide – husk at tage den med dig til guiden på udflugten.
  • Bestil dine udflugter i god til. Vi anbefaler at bestille to dage inden udflugten.

Generelt om udflugter

  • Udflugtsprogram, indehold, varighed og priser kan ændre sig i løbet af sæsonen. Nazar forbeholder sig retten til at ændre udflugtsprogrammet, priserne og indholdet. Desuden kan det være at udflugter annulleres eller kun afholdes på bestemte tidspunkter/årstider.
  • Husk at tage med dig: Udflugtsbillet, solhat, badetøj, håndklæde, solcreme, kamera og lommepenge.
  • Alle udflugter er internationale og arrangeres med engelsktalende guide eller uden guide.
  • Visse udflugter er ikke egnet til gravide eller personer med nedsat mobilitet. 

Gennemførelse og afbestilling af udflugter

  • Alle udflugter skal have et minimum antal af deltagere for at kunne gennemføres. Er der ikke nok deltagere kan udflugten indstilles dagen inden udflugten. Aftenudflugter kan indstilles på udflugtsdagen, ca. kl. 12.
  • Hvis du ønsker at afbestille en udflugt, skal dette ske senest 24 timer inden afhentningstidspunktet for at kunne få hele udflugtens pris tilbagebetalt. Ved afbestilling senere end 24 timer inden udflugten kræves en lægeerklæring. Informer Nazars guider tidligst muligt om en eventuel afbestilling, og senest ved afhentningstidspunktet.
  • I tilfælde af aflysning eller afbestilling af en udflugt, fra Nazars eller gæstens side, skal udflugtsbilletten afleveres tilbage til Nazar-guiden. Den eventuelle tilbagebetaling af udflugten kan kun ske ved returnering af udflugtsbilletten.
  • Hvis udflugten er betalt med kreditkort, vil beløbet blive tilbagebetalt til kortholderens konto. Oplys venligst udløbsdatoen af kreditkortet og kortindehaverens navn til guiden.
  • I tilfælde af dårligt/ustabilt vejr eller for få deltagere kan bådture /delvise bådture annulleres eller forkortes.

Med forbehold for at priser og udflugtsdage kan ændres under sæsonen. Kontakt din guide på rejsemålet for at bestille din udflugt.