Nyhed

Lara/Antalya, Tyrkiet

Crystal Centro

For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat
For få gæst-bedømmelser
til at vise resultat

6 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Strand
0 m 
Centrum
16 km 
Crystal Centro
Crystal Centro_1
Crystal Centro_2
Crystal Centro_3
Crystal Centro_4
Crystal Centro_5

Nyrenoveret og stemningsfuldt med god service

Crystal Centro er et moderne og kompakt hotel, som er i frisk kontrast til mange af de andre mere bombastiske nabohoteller. Hotellets design er sat i enkel stil både udvendigt og indvendigt, men hotellet savner hverken service eller hjerte. Med masser af god stemning og en rigtig god All Inclusive, står dette halvmåneformede hotel og kigger smukt ud over havet i Lara.

Vi på Nazar anbefaler det her hotel for familier med små og store børn som elsker vandsportsaktiviteter, og for dig der vil have en kort transfertid mellem lufthavn og hotel – så ferien kan starte med det samme.

Det her hotel indgår i Holiday Collection, hvor du finder vores fire- og femstjernede hoteller med lækre faciliteter for hele familien.

Laras længste pool?

Der er aldrig langt til vandet på Crystal Centro. For tilsyneladende at være et så kompakt hotel, har hotellet en ekstraordinær stor hovedpool i et rigtigt godt planlagt poolområde. De fleste madsteder og barer på hotelområdet ligger i forbindelse til denne, så du altid kan blive inspireret til at tage en dukkert! Hovedpoolen går næsten i ét langt stykke hele vejen fra hotelbygningen og ned til stranden. Med broer fra den ene side af poolen over til den anden. Prøv at svømme hele vejen oppe fra hotellet og ned mod havet!

Tættest på hotellet ligger der en skøn afslappende relaxpool. Og udover en lille børnepool lige ved siden af hovedbygningen, kan hotellet med stolthed tilbyde et meget imponerende vandland med et farverigt jungletema for de glade, mindre børn. Og hvis dette ikke var nok, så er der yderligere et farverigt vandland – med meget mere fart for de større børn og eventyrlystne voksne! Det store vandland har seks rutsjebaner og det mindre har hele ni.

På hotellets egen 137 meter lange strand, står rækker af solsenge med soltag og venter på dig. Som så mange andre hoteller i Tyrkiet, har Crystal Centro også en egen pier ved stranden, med en lille hvid bar og liggestole med tilhørende parasoller for dig der vil komme helt tæt på bølgernes brusen. Eller måske vil du investere i lidt alenetid og leje en romantisk strandpavillion ved havet.

 

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter, strandpavillioner

Store All Inclusive-buffeter eller snacks mellem måltiderne

All Inclusive-buffeten i hovedrestauranten er en fest for øjet, og her spiser man morgenmad, frokost og aftensmad. Udover den store variation af varme og kolde retter, kan du også vælge mellem flere vegetariske retter og retter med et lavere kalorieindhold. En gang om ugen afholder man tyrkisk temaaften udendørs, hvor du kan sidde og nyde duften fra grillmaden, mens solen går ned. Børnene har sit eget buffethjørne med farverige små borde og stole at sidde på – det gør det jo endnu sjovere at spise All Inclusive-buffet!

Føles det lidt trist at forlade poolområdet? Det ved hotellet godt, og derfor tilbyder de en praktisk snackbar med dejlige friske retter inde på området. Her kan du fylde på med frugt, salat, suppe eller andre varme og kolde småretter. Selvfølgelig er der også både drinks, kaffe og andre drikkevarer i strandbaren som ligger indtil.

Is siger man aldrig nej til i varmen – heller ikke hvis du kan få lov til spise så meget du vil! I isbaren ved snackbaren kan du hente lige så meget du orker det meste af dagen.

Under de svajende palmer, mellem hængekøjerne på poolområdet, bliver der lavet gözleme – den berømte tyrkiske pandekage - helt efter traditionen. Sæt dig ind i skyggen og nyd den nylavede delikatesse mellem måltiderne.

Udover flere traditionelle barer, har hotellet en vitaminbar i kombination med en Beer Garden. Her kan du nyde drikkevarer lavet af frugt og grøntsager, samt forskellige øl- og drinks.

Crystal Centro har tre temarestauranter. Den italienske restaurant Pisa ligger langs med hovedpoolen og hedder i dagtimerne Pizza House, og serverer selvfølgelig pizza! Med havet i baggrunden spiser du middelhavsinspirerede retter på hotellets fiske -og skaldyrsrestaurant. Og selvfølgelig kan man også spise tyrkisk mad, når man er i Tyrkiet! På den tyrkiske temarestaurant har de valgt at specialisere sig i mad fra Antalya. Et besøg på den italienske eller den tyrkiske temarestaurant indgår i All Inclusive-konceptet. Husk bare at bestille bord i starten af ferien, for at være sikker på at få plads.

Et hyggeligt patisserie finder man på vejen ud mod poolområdet, så du kan tage noget nybagt og sødt med dig inden du starter din dag i solen. Eller måske på vej op fra poolen når solen går ned?

 

Mod betaling

Friskpresset juice, energidrikke, visse importerede drikkevarer, fisk -og skaldyrsrestauranten

Ferie med børn betyder børneklub!

Vi på Nazar ønsker at børnene skal have det sjovt! Kig ind i hotellets egen børneklub, når du holder ferie på Crystal Centro.

Den sjove internationelle børneklub, Crispy Kids Mini Club, tilbyder hver dag masser af sjov for børn mellem 4-12 år. Hvis du har svært ved at sidde stille, så er det til elefanten Crispys klubhus du ska gå hen.

For de mindste er der et legerum, hvor forældre og småbørn kan slappe af sammen efter nogle dejlige aktive timer udendørs. For de ældre er der et fjernsyns-spillerum med PlayStation 4 og forskellige slags brætspil for dig, der vil tage en pause fra den mere aktive leg. Børneklubben har desuden en boldpool og en lille legeplads at hygge sig på.

Hvad siger du til en picnic, bowlingturnering eller en sej skattejagt? Børneklubbens charmerende personale arrangerer forskellige lege og et minidisco hver dag, og tilbyder desuden nogle gange biograffilm. Alt dette så de mindste skal få en lige så dejlig ferie fyldt af minder, som de voksne.

Hvad er der for muligheder på Crystal Centro i Lara?

Du kan vælge at lave absolut ingenting på din ferie. Dejligt! Men hvis du alligevel, mod forventning skulle kede dig lidt, er der masser af aktiviteter at gå igang med. Spil en tenniskamp, en runde minigolf eller en omgang beachvolleyboll med familien. Køb en fin souvenir i hotellets butik eller gå til frisøren og få en ny flot frisure hos Crystal Centros egen frisør.

Underholdningsteamet sørger for at få dig igang om morgenen med lidt morgengymnastik eller udfordring i dart. Nogle gange arrangeres der lege i poolen eller hvad siger du til en soft air gun-konkurrence!

Ved amfiteateret kan du vælge at sidde ved et af bordene tættest på scenen, nyde en drink og opleve de forskellige flotte aftenshows helt tæt på.

Og hvis du skulle få lyst til at danse løs efter aftenunderholdningen, i døgnets sene timer, har hotellet et festligt natklubområde under stjernerne.

Den der kan lide at handle, er kommet til det helt rigtige sted! I hotellets nærområde finder du masser af basarer og små shoppingcentre. Den større by Antalya ligger også tæt på, og der kan familien udforske historiske bygninger, hyggelige restauranter og masser af butikker.

På hele hotellet er der gratis wifi.

 

Mod betaling

Frisør, billiard, spillehal, tennisbane- og udrustning

Behagelige dobbeltværelser og familiesuiter

Her bliver du mødt af værelser i dejlige varme toner. Værelserne har et moderne europæisk præg, som er både stilrent og hyggeligt.

Alle hotellets værelser har gulvtæpper, tv, balkon og central aircondition. Her er også wifi, minibar, safety boks, morgenkåbe, badetøfler samt kaffe- og te-faciliteter.

I badeværelset er der badekar og hårtørrer.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dette værelse er på 28 m² og har to rigtige sengepladser. Den tredje person sover i en sovesofa. Værelset kræver minimum to fuldt betalende gæster, der kan bo højst tre voksne og det er muligt at få en børnepris. Mod et tillæg er det muligt at booke dobbeltværelset med delvis eller fuld havudsigt. Værelsestypen kan også bookes som enkelværelse mod et tillæg.

Dobbeltværelse Connection, 4-6 personer

Dobbeltværelse Connection, 4-6 personer

Dobbeltværelse Connection på 56 m² er to dobbeltværelser med en dør imellem – se mere information om dobbeltværelser ovenover. Her er fire rigtige sengepladser, og ved flere end fire personer, bruges en sovesofa. Dobbeltværelse Connection har enten hav- eller landludsigt. Man kan ikke vælge hvilken udsigt man vil have. Værelset kræver minimum fire fuldt betalende gæster, og her kan bo højst fire voksne med mulighed for to børnepriser.

Familiesuite, 3 personer

Familiesuite, 3 personer

Dette værelse er på 35 m² og har to rigtige sengepladser. Øvrige personer sover i to sofaer som måler 190x90 cm hver. Værelset kræver minimum tre fuldt betalende gæster, og her kan bo højst tre voksne. Familiesuiten har en landlig udsigt.

Træn og forkæl dig selv på ferien

Træningscenteret, med udsigt over poolområdet, inspirerer dig som vil holde dig i form under ferien. Her finder du de fleste maskiner til en god træning. Og vil du svede ekstra meget, kan du prøve hotellets udendørs træningscenter.

Crystal Centros spa er designet i varme toner og en østerlandsk stil. Her kan du søge stilheden, hvis det er det du har brug for. Prøv saunaen, jacuzzien og det tyrkiske bad hamam. Du kan også lægge dig og hvile lidt ved indendørspoolen, hvor der ofte er fred og ro med få gæster i højsæsonen. Mod et ekstra tillæg, kan du også forkæle både krop og sjæl med en massage eller skønhedsbehandling.

 

Mod betaling

Massage og skønhedsbehandlinger

Vigtigt at vide inden du bestiller din rejse

Vær opmærksom på at badetøj ikke er tilladt i restauranterne.

I lavsæsonen (1 oktober-31 maj)

Når du rejser i lavsæsonen kan visse restauranter, barer og forretninger i lokalområdet lukke tidligere end sædvanligt eller holde helt lukket. Også andre bekvemligheder, åbningstider og aktiviteter på dit rejsemål kan udgå eller ændres i lavsæsonen. I værste fald kan det ske at et hotel vælger at lukke tidligere end planlagt. Så kan vi behøve at informere dig om hotelændring med lidt kortere varsel in normalt.

Hos Nazar går vi op i miljøet. Derfor skrues der lidt ned for det store udvalg af mad i årets stille sæson. Det reducerede sortiment er tilpasset antallet af gæster og hjælper med at undgå unødvendigt madspild.

I højsæsonen (1 juni-30 september)

I denne periode er vores hoteller oftes fuldt-bookede. Så kan der nogle gange være trængsel, køer og ventetid, især på restauranter og barer. Vi vil også gerne minde dig om, at vores populære barer og restauranter kan lide at spille musik.

Rutiner for Covid-19

Vores hoteller følger altid myndighedernes direktiver og stræber efter at gøre dit ophold så behageligt og sikkert som muligt. Udvidede rengørings- og hygiejnerutiner er bl.a. blevet indført for at mindske smittespredningen. Nogle koncepter som beskrives i teksten på denne side skal muligvis ændres, hvis der kommer nye direktiver omkring smittespredning. Det kan f.eks. være reducerede aktiviteter eller lukkede faciliteter (begrænset og eller ingen adgang til indørspool, fitness centre, diskoteker/natklubber på hotellerne og begrænsede aftenprogrammer)

En anden ting, som kan påvirkes, er konceptet for servering af mad og drikke. Børnebuffeter arrangeres ikke seperat.

Hvis der sker store ændringer i hotellets udbud, vil de påvirkede gæster bliver opdateret så hurtigt som muligt, efter at vi har fået ændringerne bekræftet af hotellerne. Bemærk venligst, at ændringer, der sker uden for Nazars kontrol kan indføres med meget kort varsel, før vi modtager de fuldstændige oplysninger.

Vores Collections