Türkler/Alanya, Tyrkiet

Eftalia Village

Gæsternes vurdering
3.8 af 5
Baseret på 347 respons
Gæsternes vurdering
3.8 af 5
Baseret på 347 respons

7 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 17 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
11 
Strand
50 m 
Centrum
5 km/17 km 

Hyggeligt familiehotel med mange stamgæster

På Eftalia Village bliver du budt velkommen af et åbent hotelmiljø med et charmerende område med fine og frodige omgivelser og fine værelsesbygninger. De mange grønne græsplæner mellem bygningerne skaber en hyggelig og familiær stemning.

Eftalia Village er søsterhotellerne Eftalia Aqua og Eftalia Ocean, men stemningen her er mere rolig og afslappet, og man får følelsen af at være i en egen lille ferieby. Hotellet er rigtig populært, særligt hos børnefamilierne og her er mange af Nazars glade stamgæster.

Med børnepriser til og med 17 år og store familieværelser til op til syv personer er det det perfekte valg til din familieferie!

De moderne lyse værelser er fordelt i små villaer i flere etager, hvor hver blok er kendetegnet ved et eksotisk træ, som fx appelsintræ eller banantræ og er også navngivet herefter, så det er nemt også for børnene at finde hjem til værelset.

Når du bor på Eftalia Village har du fri adgang til den enorme beach club Eftalia Island – som også kan benyttes når man bor på søsterhotellerne Eftalia Aqua og Eftalia Ocean. Her er blandt andet et stort vandland, pooler, børneklub, restauranter og selvfølgelig en sandstrand!

På hotelområdet er der også et stort område med piratskib, vandrutsjebaner og pools, hvor hele familien kommer til at stortrives.

Eftalia Vilage ligger i Türkler tæt på den lille by Avsallar, hvor der er flere hyggelige cafeer, restauranter og butikker. Fra hotellet er der kun en halv times kørsel til den populære ferieby Alanya.

Dette hotel er et af vores familievenlige All Inclusive-hoteller med god standard, og det indgår i vores Holiday Collection.

Kæmpe beach club

Når du bor på Eftalia Village har du adgang til den fantastiske beach club Eftalia Island, der breder sig ud over et enormt område langs stranden. Du skal bare over på den anden side af vejen fra hotellet for at komme hertil, og der er simpelthen bygget en tunnel under vejen, så det er let og sikkert at komme derover. Her åbner der sig en verden med vandaktiviteter, pools, restauranter og en skøn sandstrand.

Til børnene er der flere separate børnepools med et fedt piratskib med mindre vandrutsjebaner og andet vandpjask, som de yngste vil elske. Rundt om den ene børnepool er der en fin lille lazy river, hvor de mindste kan drive afsted i deres små oppustelige baderinge eller bare svømme afsted i den blide strøm. De lidt større børn og barnlige sjæle kan vil elske beach clubbens vandland. Her er der nemlig ikke mindre end 12 super fede vandrutsjebaner.

I beach clubben er der også flere barer og restauranter, hvor du kan tage en pause fra solen og nyde lidt koldt at drikke i en af de skønne sofaer med en smuk udsigt over havet.

Sandet er finkornet og med indslag af småsten i vandkanten. Vandet bliver hurtigt relativt dybt. Her er solsenge, parasoller og en strandbar, der serverer snacks og lokale drikkevarer. Du kan, mod tillæg, leje en strandpavillon for en dag.

Beach clubben kan frit benyttes af gæsterne på Eftalia Village og fire andre Eftalia hoteller, hvor familiehotellerne Eftalia Aqua og Eftalia Ocean kan bestilles gennem Nazar.

På Eftalia Village er der også et vandland med flere tempofyldte vandrutsjebaner, en dejlig stillepool og en stor aktivitetspool med underholdning og festlige aktiviteter.

Hotellet tilbyder håndklædeservice til både pool og strand uden ekstra omkostninger – du skal blot lægge et depositum i starten af dit ophold.

Af sikkerhedsmæssige årsager, er der begrænsninger på højde og alder for visse af vandrutsjebanerne. Læs mere under ”Vigtigt at vide inden du booker din rejse”.

Mod betaling:

Visse vandsportsaktiviteter, ombytning af badehåndklæde.

Eftalia Island:

andre drikkevarer end øl, vin, sodavand og vand, mad og drikke på temarestauranterne, spa, alle drikkevarer på diskoteket samt leje af pavilioner

Spis så meget, du kan!

Med All Inclusive på Eftalia Village får du alt hvad du behøver af mad og drikke i din ferie – og det hele er betalt hjemmefra!

I hovedrestauranten er der buffeter morgen, middag og aften, og børnene har oven i købet deres egen børnebuffet. I løbet af dagen tilbydes forskellige snacks samt pizza, kebab, frisk frugt og kager rundt omkring på hotelområdet. Fra barerne er det nemt at få en iskold fadøl eller drink serveret. Alle lokale drikkevarer er inkluderet i prisen.

Is i beach clubben er inkluderet for alle hotellets gæster i visse tidsrum. Der er også flere restauranter og barer, både ved poolen og ved stranden.

På hotellet er der en italiensk temarestaurant samt grillrestaurant, og på beach clubben er der yderligere fire temarestauranter: tyrkisk, italiensk, asiatisk samt en grillrestaurant. Disse kan besøges mod betaling. Husk at bestille bord i god tid!

Mod betaling:

Friskpresset frugtjuice, special-cocktails, drikkevarer på flaske, visse importerede drikkevarer, tyrkisk kaffe. og alle drikkevarer på diskoteket på Eftalia Island. I beach baren er der betaling for andre drikkevarer end øl, vin, sodavand og vand. Besøg på temarestauranterne.

Vær opmærksom på at tider og udbud kan ændre sig afhængig af antal gæster og sæson. 

International børneklub og herligt vandland

Med de mange børnefamilier, der besøger Eftalia Village, er det altid let for børnene at finde jævnaldrende legekammerater – enten i vandlandet, beach clubben eller i den internationale børneklub. Hotellets spillehal og dets forskellige spillemaskiner er også altid populært.

Hvis børnene ønsker anden underholdning end vandlandet, så arrangerer familiehotellets internationale aktivitetsguider hver dag en masse hygge og sjov i den internationale børneklub ved beach clubben.

Børneklubben er et legeparadis for alle hotellets børn mellem 4-12 år, hvor aktivitetsguiderne leger med børnene, laver kreative aktiviteter, øver på dansen til minidisco og arrangerer konkurrencer. Aftenens højdepunkt er minidisco, hvor børnene ivrigt fremfører sine kundskaber på dansegulvet - måske de endda kan lære sine forældre et par trin.

I beach clubben er der en stor legeplads samt et mini-amfiteater, hvor børnene leger.

For hele familien

Når I nu har god tid sammen, så kan I udfordre hinanden en gang bordtennis eller basketball. I kan også spille billard, bordtennis, dart og basketball eller besøge Eftalia Village spillehal. Der er flere butikker på hotellet og ved beach clubben, der frister med bl.a. smykker, lædervarer og souvenirs.

Hvis du gerne vil holde formen ved lige, kan du besøge hotellets lille fitnesscenter, og hvis du har brug får lidt ekstra afslapning, kan du besøge spacenteret på hotellet eller i beach clubben.

Hvis der er vovehalse i familien, er det måske noget at lægge vejen forbi Zipline-parken i Eftalia Island, som både har klatrevæg og forskellige forhindringer i højderne.

Om aftenen arrangeres der underholdning af hotellets aktivitetsguider ved beach clubbens store amfiteater og visse dage optrædes der med live-musik. Efter underholdningen kan du danse på beach clubbens store udendørsdiskotek, og for de små børn arrangeres minidisco. Og så i løbet af dagen kan der være fællesaktiviteter, lege i poolen, skumfest og andet. På hotellet kan du få et program over feriens mange aktiviteter og underholdning.

Der er gratis wifi i lobbyen.

Får du lyst til at tage på marked eller bare til at se lidt på bylivet og handle med de lokale, ligger den populære by Alanya kun ca. 18 km fra hotellet. Alanya byder på særdeles gode madoplevelser, fristende shopping og spændende seværdigheder som den kendte historiske borg. Turen klares nemt og hurtigt i en af de mange dolmusbusser, som kører frem og tilbage mellem Incekum og Alanya.

Mod betaling

Tennisudstyr samt belysning på tennisbanen, ziplineparken og beach clubbens spa.

Lyse, renoverede værelser med masser af plads

Værelserne på Eftalia Village er pæne, lyse og moderne og nydeligt indrettet med friske farver på væggene. Værelserne er fordelt på i alt 10 bygninger i tre etager, der dog ikke har elevator. Fra værelserne er der typisk en fin udsigt enten til haven poolen eller hotellets omgivelser.

Samtlige værelser har laminatgulv eller fliser, telefon, individuel aircondition, tv, safetyboks (mod betaling), balkon og minikøleskab (uden indhold). På badeværelset er der brusebad og hårtørrer.

Mod betaling:

Safetyboks   

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelserne på ca. 28 m² findes i alle bygninger og på alle etager. Her er tre normale sovepladser, og en evt. fjerde person sover i ekstraseng. Dobbeltværelset kræver mindst to fuldt betalende, her kan bo max fire personer, dog højst tre voksne. Op til to børne kan få børnepris. Værelset kan bestilles som enkeltværelse mod tillæg.

 

 

Familiesuite til fire personer, 2-4 personer

Familiesuite til fire personer, 2-4 personer

Familiesuiten på ca. 39 m² har plads til i alt 2-4 personer. Der kræves mindst to fuldt betalende og det er muligt for op til to børn at få børnepris. Familiesuiten til fire personer består af to separate rum med to almindelige sengepladser i hvert værelse. Der er aircondition i dem værelser (dog med en fælles kontrol til aircondition). Familiesuiten har desuden et rummeligt klædeskab i et af værelserne. Her kan bo max fire personer. 

Familiesuite til syv personer, 4-7 personer

Familiesuite til syv personer, 4-7 personer

Familiesuiten er ca. 58 m² består af tre separate værelser og har derfor plads til 4-7 personer - ideelt for den store familie. I skal være mindst fire fuldt betalende og her kan bo max syv personer, dog højst seks voksne. Op til to børn kan få børnepris. Der er i alle tre værelser aircondition (dog med en fælles kontrol til aircondition) samt tv i to af værelserne. Et af værelserne har dobbeltseng, mens de to øvrige værelser har to enkeltsenge hver.

Tyrkisk bad og massage

Skal du rigtigt slappe af, så und dig selv et par timer i wellnesscentret! Her kan du frit benytte sauna og hamam, og mod betaling kan du opleve et ægte tyrkisk bad med skummassage, der renser både krop og sjæl.

Bagefter kan du mærke den afstressede følelse brede sig i hele kroppen i det fine afslapningsrum. Husk at nyde en stund for dig selv i ferien!

Mod betaling:

Massage samt øvrige behandlinger.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Türkler/Alanya

Hotellet er beliggende ved Türkler uden for Alanya på Tyrkiets sydkyst. I området omkring hotellet kan der findes et mindre udvalg af caféer og butikker, men vi anbefaler, at du tager ind til Alanya, hvis du vil på shopping eller sightseeing. Alanya er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vandlandet inde på hotellet, den internationale børneklub og underholdning af hotellets aktivitetsteam starter den 26/3 (hvis vejret tillader det). Á la carte restauranter og vandland i beach clubben forventes at være åben mellem den 15/4-24/10, men denne periode kan ændre sig.

Vores Collections