Alanya, Tyrkiet

Gardenia Hotel

Gæsternes vurdering
4 af 5
Baseret på 67 respons
Gæsternes vurdering
4 af 5
Baseret på 67 respons

4 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
Ja 
Strand
50 m 
Centrum
500 m 

Beliggenheden bliver ikke meget bedre

All Inclusive-hotellet Gardenia ligger vitterligt super fantastisk! Her bor du lige ved Alanyas berømte strand, Kleopatrastranden - og med udsigt til byens vartegn – den store klippe, hvorpå borgen knejser stolt. 

Der er en hyggelig og afslappet feriestemning på hotellet, hvor du kan slappe af ved poolen og nyde kontrasten til det herlige liv og leben, der er i Alanyas livlige centrum, som blot ligger en kort gåtur herfra.

Du har All Inclusive på din ferie her, og da Gardenias hovedrestaurant ligger på femte sal, kan du flere gange om dagen nyde den smukke udsigt – som er særligt attraktiv omkring solnedgangstid.

Fra 6. november - 31. marts er service og faciliteter tilpasset til vintersæsonen. Se de aktuelle tilpasninger ud fra hver kategori herunder.

Du bor lige ved Kleopatrastranden

Når du bor på et hotel med så god beliggenhed er det både naturligt og nærliggende at tilbringe det meste af ferien på stranden. Og Kleopatrastranden, som du bor lige ved siden af, er virkelig skøn! Sandet er blød og fint, vandet er blåt og flot – og herligt svalende i den lune sommervarme.

Hvis du have aksveksling fra solbadningen og solsengen, er der et væld af sports- og vandaktiviteter at prøve kræfter med ved den lange strand. 

Det er muligt at leje både solsenge og parasoller på stranden, og der er også en beach bar, hvor du kan købe forfriskninger.

For at komme de 50 meter fra hotellet til stranden, skal du blot krydse den lille hyggelige park, der ligger lige foran Gardenia.

Hvis du gerne vil slappe af ved, og bade i poolen, er det også en mulighed ved Gardenias hyggelige poolområde, hvor der også er en lille børnepool. 

Du kan leje badehåndklæder på hotellet eller alternativt tage disse med hjemmefra.

Mod betaling

Solsenge, parasoller på stranden, alle drikkevarer, snacks og mad ved beach baren.

I vintersæsonen fra 6. november - 31. marts har dette hotel følgende tilpasninger:

Udendørspoolen holder åbent, men er ikke opvarmet. Vandland og andre vandaktiviteter holder lukket.

Strand Faciliteter holder åbent hvis vejret tillader og med et mere begrænset udbud af liggestole og service.

Restaurant med skøn udsigt

Selvom du bor så centralt og har alt nærmest lige udenfor døren, så er det alligevel rart at vide at man ikke behøver at tænke over hvor næste måltid skal spises. Der er nemlig All Inclusive på din ferie på Gardenia, og dette betyder at både mad og langt de fleste drikkevarer er inkluderet i rejsens pris. På denne måde er det måske også lidt mere overskueligt hvis/når du en aften vil ud og opleve lidt af alt det Alanya har at tilbyde os besøgende – både økonomisk og tidsmæssigt.

Gardenias hovedrestaurant ligger på femte sal. Herfra kan du flere gange om dagen nyde den smukke udsigt – som er særligt attraktiv omkring solnedgangstid. Alanyas solnedgange, hvor solen går ned i havet, ofte i det smukkeste farvespil, er blevet uhyre populære og her har du simpelthen udsigt til dette fra første parket!

Der er også en temarestaurant, som du kan besøge hvis du vil have variation fra buffeten.

Mod betaling

Besøg på temarestauranten, internationale drikkevarer, friskpresset juice, indholdet i minibaren, energidrikke, cocktails og champagne.

 

 Vintersæsonen: 

På det her hotel arrangere der en stemningsfuld jule- og nytårsgala, henholdsvis den 24. Og 31. december som indgår i rejsens pris. Til galaen gælder dress code smart casual/festpåklædning. Shorts, sandaler og lignende er ikke tilladt. Har du spørgsmål? Kontakt os gerne for mere information.

Du bor midt i smørhullet

Det er ikke kun stranden du har nærmest lige udenfor døren. Hotellet og stranden er adskilt af en lille hyggelig park, hvor der dagen lang er masser af liv og aktiviteter. Her er blandt andet tennis, basketbane og beach volley, så det er muligt at få pulsen op og sved på panden. Hvis det skal være mere afslappende, så er der en behagelig stemning i parken, som også er et glimrende sted at finde en skyggefuld bænk og bare kigge mennesker.

På selve hotellet er der også et lille træningslokale med lidt enkle træningsmaskiner og håndvægte, som du frit kan benytte. Du kan også udfordre dine medrejsende til et spil dart eller et spil bordtennis. 

Lige ved siden af hotellet ligger kabelbanen, der går til op til toppen af den store klippeformation, hvorfra der er en smuk udsigt over hele Alanya.

Gardenia Hotel ligger også rigtig tæt på Alanyas sydende centrum, hvor der er uendeligt mange muligheder for shopping, kultur, mad og drikke, dans, musik. 

Et par aftener om ugen er der aftenunderholdning på hotellet.

Der er fri wifi på hele hotellet. 

Mod betaling

Aktiviteterne i parken, på stranden og kabelbanen.

Nydelige værelser

Værelserne på Gardenia Hotel er nydeligt indrettet og holdt i behagelige nuancer. Her er tv, minibar og safety boks, individuel aircondition, hårtørrer, telefon og der er laminatgulv. Der er balkon på alle værelser.

Mod betaling

Safety boks, minibar og telefon.

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelset er ca. 18 m² og her er to almindelige sengepladser, samt en sovesofa som måler 80cmx180cm, hvilket er lidt mindre end en normal seng. Her kan bo max. tre personer, og det er muligt at få børnepris på ét barn.

Dobbeltværelse Large, 2-4 personer

Dobbeltværelse Large, 2-4 personer

Dobbeltværelset Large er ca. 20 m² og her er tre almindelige sengepladser, samt en sovesofa som måler 80cmx180cm, hvilket er lidt mindre end en normal seng. Her kan bo max. fire personer, herunder max tre voksne og det er muligt at få børnepris på to børn.

Prøv en hamam-behandling

Hvis du endnu ikke har prøvet en af de skønne og behagelige hamam-behandlinger, så er muligheden der nu, da Gardenia hotel har en mindre, men glimrende hamam. Hamam er det tyrkiske navn for ”tyrkisk bad”, hvor du bliver skrubbet grundigt ren og fin af kyndige hænder i et traditionelt tyrkisk bad. Hvis du har brug for at få varmen, så er dette også muligt i hotellets sauna.

Mod betaling

Hamam-behandlinger, samt besøg i saunaen (denne er inkluderet, hvis du får en hamam-behandling).

Hotellet ligger meget centralt i Alanya, og der må derfor forventes nogen støj.

Fra 6. november - 31. marts er service og faciliteter tilpasset til vintersæsonen. Se de aktuelle ændringer i hotel teksten ud fra hver kategori.

I lavsæsonen (1 oktober-31 maj)

Når du rejser i lavsæsonen kan visse restauranter, barer og forretninger i lokalområdet lukke tidligere end sædvanligt eller holde helt lukket. Også andre bekvemligheder, åbningstider og aktiviteter på dit rejsemål kan udgå eller ændres i lavsæsonen. I værste fald kan det ske at et hotel vælger at lukke tidligere end planlagt. Så kan vi behøve at informere dig om hotelændring med lidt kortere varsel in normalt.

Hos Nazar går vi op i miljøet. Derfor skrues der lidt ned for det store udvalg af mad i årets stille sæson. Det reducerede sortiment er tilpasset antallet af gæster og hjælper med at undgå unødvendigt madspild.

I højsæsonen (1 juni-30 september)

I denne periode er vores hoteller oftes fuldt-bookede. Så kan der nogle gange være trængsel, køer og ventetid, især på restauranter og barer. Vi vil også gerne minde dig om, at vores populære barer og restauranter kan lide at spille musik.

Rutiner for Covid-19

Vores hoteller følger altid myndighedernes direktiver og stræber efter at gøre dit ophold så behageligt og sikkert som muligt. Udvidede rengørings- og hygiejnerutiner er bl.a. blevet indført for at mindske smittespredningen. Nogle koncepter som beskrives i teksten på denne side skal muligvis ændres, hvis der kommer nye direktiver omkring smittespredning. Det kan f.eks. være reducerede aktiviteter eller lukkede faciliteter (begrænset og eller ingen adgang til indørspool, fitness centre, diskoteker/natklubber på hotellerne og begrænsede aftenprogrammer)

En anden ting, som kan påvirkes, er konceptet for servering af mad og drikke. Børnebuffeter arrangeres ikke seperat.

Hvis der sker store ændringer i hotellets udbud, vil de påvirkede gæster bliver opdateret så hurtigt som muligt, efter at vi har fået ændringerne bekræftet af hotellerne. Bemærk venligst, at ændringer, der sker uden for Nazars kontrol kan indføres med meget kort varsel, før vi modtager de fuldstændige oplysninger.

Vores Collections