Lara/Antalya, Tyrkiet

Delphin Diva

Gæsternes vurdering
4.7 af 5
Baseret på 25 respons
Gæsternes vurdering
4.7 af 5
Baseret på 25 respons

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 11 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Pool:
Strand
0 m 
Centrum
16 km 

Familiefavorit med tilbagelænet elegance

Delphin Diva er et populært familiehotel, der udstråler klassisk luksus og elegance. Her bor du på et stort område med idylliske omgivelser, og her er en skøn afslappet stemning og rolig atmosfære.

Du får service i højeste klasse i et smagfuldt miljø med flere store pooler. Lige nedenfor hotellet strækker der sig en bred sandstrand med pier.

Med det generøse All Inclusive-program kan du nyde udsøgt mad og drikke døgnet rundt, helt uden at tænke på pris. Med store buffeter, et skønt konditori og flere snackbarer behøver du aldrig at gå sulten rundt. Du behøver heller aldrig kede dig da du har fri adgang til sjove aktiviteter, fitness og et lækkert spacenter.

På Delphin Diva bliver børnene rigtig forkælet! Den tematiske børnebuffet, vandlandet, børneklubben, den rum-inspirerede spillehal og minitivoli er alle et garanteret hit. Med lyse værelser for op til fem personer er der også god plads til hele familien.

Dette hotel indgår i vores Premium Collection, hvilket er Nazars allerbedste og mest eksklusive hoteller.

Skønt poolområde lige ned til stranden

Hovedpoolen på Delphin Diva ligger midt i den smukke have, omgivet af solsenge, parasoller og pavilloner. Her arrangeres der dagligt lege i poolen samt vandpolo, og du kan også afprøve vandgymnastik. Du behøver slet ikke forlade solstolen for at få noget koldt at drikke da der er servering af personale på rulleskøjter! Der er også en hyggelig, delvis overdækket terrasse med store puder, der ligger spredt rundt. Her hersker en rigtig hyggelig og rolig feriestemning.

Derudover er der to børnepools samt et vandland med sjove vandrutsjebaner, som børnene kan suse ned ad – nogle er for de ældre, mens andre er for yngre børn.

Den herlige strand breder sig ud foran hotellet og består af grovkornet sand med småsten, der fortsætter ud i vandet. Her finder du solstole og solsegl, og hvis du ønsker lidt mere privatliv, kan du mod betaling leje en af de skønne strandpavilloner. Fra stranden strækker sig en pier ud i vandet, hvor der er solsenge, parasoller og en bar, der serverer drikkevarer og enkle snacks – en del af All Inclusive programmet! Vandet bliver forholdsvis hurtigt dybt, så hold øje med børnene, når de leger i vandet.

 

Mod betaling

Visse vandsportsaktiviteter, reservation af strand- og molepavillon.

Generøs All Inclusive – døgnet rundt!

I Delphin Divas eksklusive All Inclusive-program får du et stort udbud af fortrinlig mad og drikke, der kan fås døgnet rundt! Du kan nyde smagfulde buffeter i en af hovedrestaurantens sektioner eller ude på den store terrasse med udsigt over havet. Udenfor tilbereder kokkene spændende mad på grillen. I restauranten er der en børnesektion med børnebuffet og farverig indretning i eventyrlig prinsessestil.

Der er flere snackbarer, der serverer snacks som is, kebab, pølse med brød og gözleme på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Der er også en engelskinspireret pub, hvor der vises sport på storskærm og der serveres snacks indtil helt ud på natten.

I lobbybarens lounge område kan du tage en drink inden aftensmaden, og det er også et besøg værd i hotellets hyggelige café, hvor du kan få en kop kaffe eller noget sød tyrkisk the. Her er også et smukt konditori, der har udsøgte kager og bagværk. Alle lokale og visse importerede drikkevarer er selvfølgelig inkluderet i All Inclusive-programmet.

På Delphin Diva findes hele syv á la carte restauranter, og hvis der er plads, kan du under dit ophold besøge én af disse helt uden ekstra omkostninger! De er populære, så vi anbefaler at du booker bord i god tid. Du kan vælge mellem italiensk, japansk, kinesisk, mexicansk, sushi, tyrkisk og fisk. Nogle af restauranter ligger udendørs og åbningstiderne kan derfor variere, afhængigt af vejr og sæson.

 

Mod betaling

Visse importerede drikkevarer, middag på á la carte restauranterne udover det første, der er inkluderet i dit ophold.

Leg i poolen eller børneklubben

Børnene har det godt så længe der er en stor pool, og på Delphin Diva har du udover dette et vandland med sjove vandrutsjebaner!

Familiehotellet har selvfølgelig også en fin børneklub, hvor dygtige internationale aktivitetsguider står klar til at tage sig af dine børn. Her er mange sjove aktiviteter, fx en lille rutsjebane ned i et boldebad,  og en børnepool med vandrutsjebaner. Børneklubben er for alle børn i alderen 4-12 år. Der er også en ungdomsklub, der har åben visse aftener, hvor familiens teenagere kan hænge ud med jævnaldrende venner og fx spille videospil.

Børnene vil elske en tur i Delphin Divas minitivoli ved stranden, når det har åbent om aftenen. Her kan de prøve sjove forlystelser helt uden ekstra omkostninger. Man kan også kigge forbi spillehallen i kælderen – den er altid populær.

 

Mod betaling

Spillehal.

Masser af aktiviteter for hele familien

På Deplhin Diva er der masser at tage sig til. I løbet af dagen arrangerer hotellets aktivitetsteam konkurrencer og aktiviteter, såsom fodbold, bordtennis og dart. Kan du lide tennis, er der to fine baner at spille på. Til dig, som gerne vil holde formen ved lige, kan du deltage i aerobics og morgengymnastik, eller besøge hotellets fitnesscenter, der har åbent hver dag!

Om aftenen arrangeres der underholdning i amfiteateret.

Hotellets rumskibsinspirerede spillehal byder på en masse sjov, og der er både spillemaskiner, bordfodbold og air hockey. Glem heller ikke at besøge minitivoliet – en garanteret succes hos børnene!

Når du bor tæt på Antalya burde man selvfølgelig også besøge den skønne ferieby. Hotellets shuttlebus kører dig helt gratis den 15 km lange tur ind til centrum – du skal dog huske at booke dette inden afrejse. Der skal minimum være 10 personer med på turen før bussen kører.

De er fri wifi.

 

Mod betaling

Spillehal, bowling, billard, bordfodbold.

Lyse værelser for op til fem personer

På Delphin Diva bor du i smukt indrettede, lyse og klassiske værelser med gode faciliteter og plads til op til fem personer i de rumlige familiesuiter.

Alle værelser har TV, telefon, centralstyret aircondition, safetybox, hårtørrer, brusekabine, balkon, elkedel med tilhørende kaffe og the, fri wifi samt laminatgulv. Minibaren som fyldes hver dag er en del af All Inclusive programmet!

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelse, 2-4 personer

Dobbeltværelser på 26-30 m² er indrettet med tre rigtige sengepladser. I de fleste værelser findes en sovesofa, der måler 170x75 cm. På balkonen findes to stole og et bord. Mod et mindre tillæg kan du få havudsigt eller delvis havudsigt (Seaside). Man kan bo op til tre voksne og et barn i dobbeltværelserne og man skal mindst være to fuldt betalende. Det er muligt at få en børnepris samt en børnerabat på voksenprisen. Dobbeltværelset kan også bookes som enkeltværelse mod tillæg. 

Familiesuite Duplex, 3-5 personer

Familiesuite Duplex, 3-5 personer

Familiesuite Duplex på 47 m² består af to værelser fordelt på to etageniveauer. Den nedre etage har tre rigtige sengepladser og den øvre har to. Begge etager har badeværelse og på den nedre er der balkon med forholdsvist højt rækværk eftersom Familiesuite Duplex ligger oppe på bygningens øverste etager. Her kan man bo op til fire voksne og et barn, hvoraf tre skal være fuldt betalende. Det er også muligt at få en børnepris og en børnerabat på voksenprisen. Det kan være en god ide at holde et godt øje på småbørnene når de skal op og ned ad suitens trapper. 

Slap af i hotellets spacenter

I forbindelse med fitnesscenteret på Delphin Diva, ligger et imponerende spacenter, der lokker med både ansigtsbehandlinger og massage. Vi kan varmt anbefale en skrubbe- og massagebehandling i det tyrkiske bad, hamam, der giver en ekstra jævn og vedblivende brun kulør.

Spacenteret er flot indrettet med dæmpet belysning og mørke møbler. Du fornemmer det afslappede miljø så snart du træder inden for døren! Du kan også helt uden ekstra omkostninger benytte spacenterets sauna og det tyrkiske bad, selvom du ikke ønsker behandlinger.

 

Mod betaling

Behandlinger i hotellets spacenter.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergrig natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Antalya

Hotellet er beliggende ved Antalya på Tyrkiets sydkyst, en stor, moderne ferieby, der samtidig har en udpræget lokal karakter. Byens hjerte er det historiske centrum med små, snoede gader, gamle stenhuse og en charmerende romersk havn, og overalt vrimler det med spændende butikker og hyggelige restauranter foruden store, internationale shoppingcentre.

Håndklæder til pool og strand kan du naturligvis låne på hotellet.

Nogle af restauranterne ligger udendørs og åbningstiderne kan derfor variere, afhængigt af vejr og sæson.

Delphin Divas lobby og værelser blev renoveret i 2014 og er nu endnu lysere og flottere.

Fra hotellet er der kun 16 km til lufthavnen og centrum i Antalya.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vores Collections