Ixia, Rhodos

Akti Imperial

Vegan Friendly by Nazar
Gæsternes vurdering
4.1 af 5
Baseret på 214 respons
Vegan Friendly by Nazar
Gæsternes vurdering
4.1 af 5
Baseret på 214 respons

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 12 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Strand
80 m 
Centrum
1 km (Ixia) 5 km (Rhodos by) 
Akti Imperial
Akti Imperial_1
Akti Imperial_2
Akti Imperial_3
Akti Imperial_4
Akti Imperial_5

Perfekt beliggenhed og All Inclusive døgnet rundt

Akti Imperial ligger virkelig perfekt, lige ved stranden og med en smuk udsigt over havet. Her kan du flyde rundt i en af poolene i det store, flotte poolområde eller nyde feriestemningen på en af de skønne terrasser med smuk udsigt over pool og hav.

På hotellet er der masser af faciliteter og aktiviteter til både par og familier. Du kan blandt andet aktivere dig med et stort udvalg af sportsfaciliteter, et flot spacenter, hvor der også er træningscenter, samt aftensshows, lege og aktiviteter, børneklub, minidisco, escape room og 7D-biograf.

Der indgår et bredt All Inclusive-program døgnet rundt, og der er flere forskellige restauranter og barer at vælge imellem som serverer buffet, lokale og flere internationale drikkevarer, snacks, desserter og naturligvis is. Nu har Akti Imperial desuden veganske og vegetariske alternativer i buffetrestauranten som en del af vores satsning Vegan Friendly by Nazar!

Du bor i lyse, moderne værelser, som mange har en skøn udsigt over det smukke blå Ægæiske Hav. Akti Imperial ligger tæt på både Ixia og den pulserende Rhodos by – perfekt for udflugter.

Det her hotel indgår i Holiday Collection, hvor du finder vores fire- og femstjernede hoteller med lækre faciliteter for hele familien.

To poolområder lige ved stranden

Når du bor på Akti Imperial har du et hav af bademuligheder. Det store poolområde, hvor der er to store pools er hjertet af hotellet, og her er en hyggelig feriestemning. Den ene pool er i to niveau og her er i løbet af dagen flere aktiviter, og så er der en pool, hvor stemningen er mere afslappet og rolig. Der er også en børnepool med minirutsjebane, hvor de mindste kan lege, samt en indendørspool.

Fra poolområdet til stranden går der en privat tunnel under vejen, så du hurtigt og sikkert kan komme frem og tilbage. Stranden er en blandet sten- og sandstrand og byder på skønne dukkerter i det turkise vand.

Der kan godt være en del vind på stranden, men ofte er dette kærkomment i sommervarmen. Ved både poolområdet og på stranden er der solsenge og parasoller der frit kan benyttes.

Pool- og strandhåndklæder kan lånes uden omkostninger.

All Inclusive døgnet rundt

Når du bor på Akti Imperial er det med All Inclusive, som giver dig mulighed for at nyde ferien uden bekymringer over madbudgettet – alt er betalt hjemmefra! Og faktisk er der på Akti Imperial 24 timers All Inclusive, så også ud på de sene timer har du mulighed for at nyde godt af det store udbud af både mad og drikkevarer. Hovedmåltiderne serveres i hovedrestauranten og består af en buffet med både græske specialiteter og internationale klassikere, samt enkelte retter, som tilberedes ved show cooking-stationer i restauranten.

Ved begge pools er der er restaurant og bar, der har åbent det meste af dagen og aftenen. Her serveres der snacks og frugt i løbet af dagen. Og så er der jo, ej at forglemme, is hele døgnet! For natteravnene er der desuden en natrestaurant, der serverer drikkevarer og enkle retter i løbet af natten. På stranden er der en bar som serverer bland andet juice, sodavand og kaffe.

Lokale og en del internationale drikkevarer er inkluderet i All Inclusive-programmet, og her er blandt andet et omfattende drinkskort med festlige og velsmagende drinks.

I Akti Imperials brede All Inclusive-program er der desuden fem temarestauranter: grill, græsk, italiensk, græsk skaldyr og asiatisk fisk og skaldyr kombineret med sushi. Her bydes man oftest på en tasting-menu. Ét besøg på hver af restauranterne per uge er inkluderet i prisen, alt afhængigt om der er plads. Husk at bestille bord i god tid.

Nu findes der veganske og vegetariske alternativer i buffetrestaurantens hovedmåltider. Akti Imperial indgår i conceptet Vegan Friendly by Nazar og tilbyder et vegansk udbud til morgenmad, frokost og aftensmad.

Mod betaling

Visse internationale drikkevarer.

Dans løs til minidisco

Der er naturligvis også tænkt på børnene på Akti Imperial. I den internationale børneklub og ungdomsklub arrangeres der sjove lege og både kreative og fysiske aktiviteter som for eksempel ansigtsmaling, skattejagt, græsk lektioner, quizzer og børne yoga. Om aftenen vises der film og De kan også lege på hotellets legeplads.

Der er også en spillearkade med forskellige elektroniske spil, bordfodbold og air hockey.

 

Mod betaling:

Alle spil og aktiviteter i spillehallen.

 

 

Deltag i aktiviteterne

Aktivitetsguiderne på Akti Imperial arrangerer forskellige aktiviteter i og omkring poolen, såsom vandaerobics og andre sjove påfund. De fleste aftener er der forskellige aftensshows, blandt andet kabaret i amfiteateret, international live musik i nogle af barerne eller græsk aften med liveband og dansere.

Hvis du selv vil finde aktiviteter, så er der også masser du kan vælge imellem! Du kan både spille tennis, basket, beachvolley, billard, bordtennis, prøve escape room, 7D-biograf og forskellig vandsport på stranden. Der er frit tilgængeligt wifi på værelserne og hotelområdet, dog ikke på stranden.

Vil du satse på at tage det stille og roligt, så tag forbi spaafdelingen og nyd de herlige faciliteter og måske give dig selv en afslappende behandling. Der er også et fitnesscenter for dig, som gerne vil holde træningen ved lige på ferien.

Akti Imperial har en super beliggenhed midt i Ixia, kun fem minutters kørsel fra Rhodos by. Både Ixia og Rhodos by tilbyder shopping, restauranter og skøn feriestemning – så dig, der vil udforske Rhodos på ferien, har gode muligheder for det.

 

Mod betaling

Behandlinger i spacenteret, billard, vandsport, escape room, 7D-biograf.

Lyse og moderne værelser

På Akti Imperial bor du i moderne værelser holdt i behagelige farver, og med laminatgulv. Alle værelser har wifi, altan, air condition, safety boks, tv, elkedel samt kaffe og the. Minibaren bliver, som en del af All Inclusive, fyldt op med både vin, øl, sodavand og vand hver dag. På badeværelset er der føntørrer og brusekabine eller badekar

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelset er 25 m² og der er to rigtige senge samt en sovesofa, der måler 80x190 cm. Der skal bo mindst to fuldt betalende personer og der kan max bo tre voksne. Det er muligt at få én børnepris. Du kan vælge mellem landudsigt, delvis havudsigt og havudsigt. De to sidstnævnte mod tillæg. Værelset (med valgfri udsigt) kan bookes som enkeltværelse mod tillæg.

Dobbeltværelse Connection, 4-6 personer

Dobbeltværelse Connection, 4-6 personer

Dobbeltværelse Connection på 50 m² består af to dobbeltværelser med en dør imellem. Her er der fire rigtige sengepladser og to sovesofaer, som begge måler 190x80 cm. Værelset kræver mindst fire fuldt betalende gæster, og der kan maksimalt bo seks voksne, og det er muligt at få to børnepriser. Du kan vælge mellem delvis havudsigt og havudsigt.

Familjesuite Annex, 3-5 personer

Familjesuite Annex, 3-5 personer

Familie Suite Annex ligger i en annex-bygning, som er i direkte forbindelse til resten af hotellet. Alle værelserne i annex-bygningen har udsigt mod land. Familie Suiten er 50 m² og der er både et soveværelse og stue. I soveværelset er der to rigtige sengepladser, mens der i stuen er tre sovesofaer, der når de er slået ud måler 80x190 cm. Der kræves mindst tre fuldt betalende personer og der kan max bo maks. fem personer. Det er muligt at få børnepris på to børn.

Sauna og behandlinger

Dig som vil have lidt ekstra fred og ro skal besøge Akti Imperials spaafdeling. Her er der indendørs pool, sauna, jacuzzi, dampbad og du kan nyde af skønne behandlinger såsom blødgørende massage.

 

Mod betaling

Alle behandlinger samt indgang til spaet

Bæredygtighed og grønne initiativer

Hos Nazar har vi spurgt de hoteller vi samarbejder med hvad de gør for at passe på vores miljø og hvilke bæredygtige og grønne initiativer de pt. har igangsat.

Fælles for alle hotellerne er at de egentlig gør væsentligt mere end vi forventede, og ligeledes er der store overvejelser i gang om hvorledes de fremover kan igangsætte endnu flere initiativer.

På Akti Imperial har de blandt andet taget følgende initiativer:

• Filtrering og genanvendelse af poolvandet

• Magnetiske nøglekort, således at elektriciteten i værelset slukkes når gæsterne forlader værelset og der ikke bruges unødvendige ressourcer.

• Der er opsat solpaneler som bruges til at opvarme vandet på hotellet

• Sugerør og krus er lavet af biologisk nedbrydeligt papir.

• Personalet uddannes i energibesparende og vandbesparende tiltag og kan videreformidle disse til hotellets gæster.

Stranden kan godt være temmelig blæsende, ofte er det kærkomment i varmen, men det gør også at der godt kan være en del bølger i havet.

I lavsæsonen (1 oktober-31 maj)

Når du rejser i lavsæsonen kan visse restauranter, barer og forretninger i lokalområdet lukke tidligere end sædvanligt eller holde helt lukket. Også andre bekvemligheder, åbningstider og aktiviteter på dit rejsemål kan udgå eller ændres i lavsæsonen. I værste fald kan det ske at et hotel vælger at lukke tidligere end planlagt. Så kan vi behøve at informere dig om hotelændring med lidt kortere varsel in normalt.

Hos Nazar går vi op i miljøet. Derfor skrues der lidt ned for det store udvalg af mad i årets stille sæson. Det reducerede sortiment er tilpasset antallet af gæster og hjælper med at undgå unødvendigt madspild.

I højsæsonen (1 juni-30 september)

I denne periode er vores hoteller oftes fuldt-bookede. Så kan der nogle gange være trængsel, køer og ventetid, især på restauranter og barer. Vi vil også gerne minde dig om, at vores populære barer og restauranter kan lide at spille musik.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Miljøskat i Grækenland

De græske myndigheder opkræver miljøskat (tidligere turistskat) på hotelovernatninger. Skatten afhænger af hotellets officielle kategori samt opholdets længde, og skal betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk, at Nazar’s klassificering af hotel og lejligheder kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse. Hotellets officielle antal stjerner står på hotellets egen hjemmeside eller i receptionen når man ankommer. 

 

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

1-2 stjerner: 1,50 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
3 stjerner: 3 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
4 stjerner: 7 € pr. værelse/lejlighed pr. nat
5 stjerner: 10 € pr. værelse/lejlighed pr. nat

 

Der kan forekomme ændringer, som er uden for vores kontrol.

Vores Collections