Alanya, Tyrkiet

Melissa Hotel

Gæsternes vurdering
3.1 af 5
Baseret på 159 respons
Gæsternes vurdering
3.1 af 5
Baseret på 159 respons

5 personer i samme værelse
Laveste pris:
Barn fra:
Børnepool
Ja 
Pool:
Strand
50 m 
Centrum
2,8 km 

Direkte ved Kleopatrastranden

Melissa Hotel ligger lige ved Kleopatrastranden, og med da det er omgivet af både hoteller og lejligheder er der en fantastisk stemning både på, og omkring, hotellet. Den gode beliggenhed og de mange grønne planter gør, at du let glemmer, at du faktisk er så tæt på Alanyas pulserende centrum. På Melissa Hotel kan du nyde glæderne ved All Inclusive, da alle måldtiderne er inkluderet.

Hyggeligt poolområde og tæt på Kleopatrastranden

Med den berømte Kleopatrastrand bare 50 meter væk giver Melissa Hotel dig den perfekte badeferie. Denne strand er efter sigende den bedste strand i hele området, og man forstår hvorfor, når man har været der. På stranden kan du leje liggestole og parasoller og nyde den smukke udsigt til b.la. borgen i Alanya.

På Melissa Hotel har du også et lille hyggeligt poolområde, hvor du under den varmende sol kan tage dig en dukkert og køle lidt ned. De yngste gæster har også en egen afdeling i poolen. Du kan vælge at tage en lur i liggestolene eller nyde en drink under en parasol, mens du kigger ud over det turkisblå Middelhav.

Mod betaling

På stranden: liggestole, madrasser, parasoller, vandsportsaktiviteter. 

Nyd din mad med havudsigt

Du kan enten tage plads i den hyggelige restaurant eller udendørs i skyggen af de dejlige træer, mens du nyder dine måltider i den bløde Middelhavsbrise med udsigt over Kleopatra-stranden. 

På Melissa slipper du for at skulle have pengepungen frem i ferien og for besværet med at skulle finde et nyt sted at spise hver aften. Her har du nemlig All Inclusive og kan derfor nyde dagens tre hovedmåltider , der servereres som buffet i hovedrestauranten.

I løbet af eftermiddagen frister hotellet også med kage, kaffe og the. Alle lokale drikkevarer indgår af All Inclusive-programmet, som du frit kan forsyne dig af hele dagen.

Byliv eller afslapning på stranden

Hvis du vil opleve Alanyas puls, så ligger centrum blot et stenkast bort, og byen tilbyder mange forskellige oplevelser, udflugter og udfordringer.

Du kan desuden spille bordtennis eller  dyste i en beachvolleykamp under solen på stranden. På stranden er der også mulighed for at prøve vandsport. Trænger du til afslapning, tilbyder hotellet massage, sauna og tyrkisk bad.

Der er trådløst internet i lobbyen og ved poolen, mod betaling. 

Mod betaling

Vandsportsaktiviteter, massage, sauna, tyrkisk bad, trådløst internet i lobbyen og ved poolen.

Friske værelser med fantastisk beliggenhed på Kleopatrastranden!

De renoverede værelser er fordelt på to husblokke og værelserne er indrettet i friske, lyse farver. Der er minikøleskab og safetyboks (mod betaling), tv, brusekabine, hårtørrer, balkon, klinkegulv og individuel aircondition. 

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelset er 17 m² og har to rigtige senge. Værelset kræver mindst to fuldt betalende. Du har mulighed for at booke dette værelse som enkeltværelse mod tillæg.  

Familieværelse, 4-5 personer

Familieværelse, 4-5 personer

Familieværelset er 34 m² og har fire rigtige sengepladser og to balkoner. Værelset kræver mindst fire fuldt betalende og her kan bo op til fem voksne.

Mod betaling

Deponeringsboks.

Tag med til uforglemmelige oplevelser!

På Nazar er vi eksperter i at arrangere rejser til Tyrkiet, og vores mål er, at du skal have fyldt kufferten op med masser af sjove og spændende oplevelser. Derfor har vi sammensat et bredt program, hvor vores erfarne guider tager dig med til hæsblæsende actionture, fristende shopping, fascinerende kulturseværdigheder og bjergtagende natur. Kontakt vores guider på destinationen for at høre mere og bestille dine udflugter.

Alanya

Hotellet er beliggende i Alanya på Tyrkiets sydkyst, der er kendt som en af Tyrkiets bedste og mest populære feriebyer. Byen har en fascinerende historie og mange seværdigheder, et veludviklet handelsliv med et overvældende udvalg af spændende butikker, der sælger lokale såvel som internationale varer, foruden et livligt natteliv med gode restauranter, diskoteker, barer og caféer.

Høj- og lavsæson

Når du rejser i lavsæsonen, det vil sige før eller efter højsæsonen, kan du på destinationen opleve at restauranter, barer og visse butikker lukker tidligere end normalt eller at de er helt lukket. Mange hoteller opvarmes med solenergi, og det betyder, at der i kortere eller længere perioder kan mangle varme og varmt vand. 

I lavsæsonen kan det desuden ske, at hoteller vælger at lukke tidligere end planlagt, og det betyder at vi med kort varsel skal informere vores gæster om en hotelændring. I lavsæsonen kan visse aktiviteter og faciliteter på hotellerne være begrænset eller lukket. Det gælder f.eks. for restauranter, barer og pools men også aftenunderholdning og børneaktiviteter. Indholdet i All Inclusive såsom udvalget på buffeten kan blive mindre eftersom det tilpasses antallet af gæster på hotellet. 

I højsæsonen (1. juni-30. september) er der ofte meget aktivitet på hotellerne, og der kan derfor forekomme trængsel, køer og ventetider på hotellerne, især i restauranter og på barer. Bemærk at det ikke er usædvanligt at man kan høre musik fra barer og restauranter, og at der i både høj- og lavsæsonen kan forekomme strømafbrydelser og vandmangel

Vores Collections