Lara/Antalya, Tyrkiet

Greenwood Suites (Sherwood)

Gæsternes vurdering
3.8 af 5
Baseret på 18 respons
Gæsternes vurdering
3.8 af 5
Baseret på 18 respons

5 personer i samme værelse
Børnepris t.o.m. 13 år
Laveste pris:
Barn fra:
Børneklub
International
Strand
750 m 
Centrum
13 km 
Greenwood Suites (Sherwood)
Greenwood Suites (Sherwood)_1
Greenwood Suites (Sherwood)_2
Greenwood Suites (Sherwood)_3
Greenwood Suites (Sherwood)_4
Greenwood Suites (Sherwood)_5

Moderne og stilfuldt

Greenwood Suites (Sherwood) er et friskt All Inclusive-hotel med et moderne og stilfuldt præg, og med værelser på op til 85 m²!

I badelandet er der otte sjove vandrutsjebaner, to dejlige bassiner og et høfligt vandplaskeområde med flere minirutsjebaner til familiens mindste. Her er ikke mindre end tre skønne pools på hotellet, så du kan vælge du vil sole og bade i livlige eller mere rolige omgivelser. Greenwood Suites (Sherwood) lille strand ligger blot et par minutters kørsel fra hotellet og shuttlebussen kører i pendulfart mellem hotellet og stranden. 

Her kan du nyde glæderne ved at rejse på All Inclusive-ferie. Tre gange om dagen er der buffet i hovedrestauranten, og når sulten melder sig i løbet af dagen, er der et udvalg af forskellige snacks i snackrestauranten i vandlandet. Du kan hygge dig i lobbybaren, hvor der er dejlig uhøjtidelig stemning og få en forfriskende drink.

Hvis du gerne vil starte ferien så snart du er landet i Tyrkiet, er Greenwood Suites (Sherwood) et glimrende valg, da der blot er 15-20 minutters transfer fra lufthavnen til hotellet.

Det her hotel indgår i Holiday Collection, hvor du finder vores fire- og femstjernede hoteller med lækre faciliteter for hele familien.

Spis og drik blot alt det du kan!

Når du rejser på ferie med All Inclusive så kan du nyde ej at skulle tænke over hvor næste måltid mon skal spises og hvad det koster, for dette har du jo allerede betalt for hjemmefra. Hovedmåltiderne serveres som buffet i den store, lyse hovedrestaurant. Her er et udbud af både indbydende salater, lokale delikatesser, internationale favoritter og der er også en udendørs sektion, hvor der til aftensmaden bliver grillet og tilberedt forskellige retter.

Når sulten melder sig i løbet af dagen, er der et udvalg af forskellige snacks i den store åbne snackrestaurant i vandlandet. Her serveres der også is det meste af dagen, og dette plejer at være et hit, særligt hos familiens yngste. Ved snackrestauranten er der også et hjørne, hvor der nogle timer om eftermiddagen tilberedes og serveres den lækre tyrkiske specialitet Gözleme.

Der er flere barer, hvor du frit kan hente drikkevarer, når tørsten melder sig. Om aftenen kan I for eksempel sidde og hygge jer med en drink ved området lobbybaren, som er lyst og imødekommende og hvor der er dejlig uhøjtidelig stemning, eller måske lægge vejen forbi det lille patisserie, hvor du kan nyde kager og kaffe.

Hotellet her også to fine temarestauranter (en tyrkisk og en italiensk) som er mere intime og lidt mere elegant indrettet. Her er der en fastsat menu, som du kan nyde mod et mindre tillæg. Husk at bestille bord i god tid.

Mod betaling:

Besøg på temarestauranterne, friskpresset juice, energi drik, room service, visse internationale mærker af spiritus.  

Kulørt og kreativ børneklub

Det spritnyt vandland med otte farvestrålende og mavekildende vandrutsjebaner og det sjove vandpjaskeområde er et stort trækplaster, og klods op af vandlandet ligger den internationale børneklub.

Alene den kulørte facade vil tiltrække børnenes opmærksomhed, og indendørs er der ligeledes glade farver, og der arrangeres i løbet af dagen kreative aktiviteter og lege.

Aktiviteter både i dag-og aftentimerne

Selvom du naturligvis skal slappe af på din ferie er der mulighed for at være aktiv, hvis du ønsker det. Der er både basket bane, fodboldbane, bordtennis, dart, boccia og så er der dagligt fællesaktiviteter i og omkring den ene pool i vandlandet.

Du kan lægge vejen forbi fitnesslokalet, som er et mindre lyst fitnesslokale med store vinduespartier med udsigt til poolområdet.

Både i løbet af dagen og om aftenen sørger Greenwood Suites (Sherwood) internationale aktivitetsguider for at aktivere og underholde hotellets gæster.

Flere aftener om ugen er der aftenunderholdning ved den store scene som ligger ved vandlandet.

Ikke langt fra hotellet ligger der flere bazarer og mindre shoppingcentre, og når mørket falder på er det en oplevelse blot at gå en tur langs vejen og kigge på de mange store og imponerende hoteller, hvoraf mange er oplyst og sågar har lysshow om aftenen.

Wifi i både lobbyområdet og på værelserne er inkluderet i prisen.

Mod betaling:

Vandsportsaktiviteter

Store værelser i moderne stil

Værelserne er store, rummelige og lækkert indrettet i et stilrent design, der appellere til den nordiske stil.

Både indretningen og møblerne en kombination af lyse farver kombineret og kontraster i grå nuancer, der er rene linjer, fine grafiske detaljer og pæne løsninger i en moderne stil.

Der er individuel aircondition, safety boks, telefon, elkedel, SmartTV samt køleskab med sodavand og vand, som fyldes op dagligt.

Bygningen som Greenwood Suites (Sherwood) ligger i, har tidligere været et lejlighedskompleks med langtidsudlejede lejligheder. Værelserne blev i 2019 istandsat fra top til tå, og selvom køkkenet er bevaret i værelserne, er strømmen i komfuret og opvaskemaskinen ikke tilsluttet ligesom der ej heller er service i skabene.

På badeværelset er der brusekabine, og i familiesuiterne er der tilmed vaskemaskine på badeværelset.

Mod betaling:

Roomservice, telefon

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelse, 2-3 personer

Dobbeltværelset er 35 m² og her er tre almindelige sengepladser. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, her kan bo max. tre voksne og det er muligt at få børnepris på ét barn.

Family Suite, 2-4 personer

Family Suite, 2-4 personer

Den rummelige familiesuite er 75 m², og her er et soveværelse med tre almindelige sengepladser. I stuen er der en sovesofa, som måler 300x100cm. Værelset kræver mindst to fuldt betalende, her kan bo max. tre voksne og det er muligt at få børnepris på to børn.

Family Suite Large, 3-5 personer

Family Suite Large, 3-5 personer

Den store familiesuite er hele 85 m ² og her er et soveværelse med tre almindelige sengepladser. I stuen er der to sovesofaer, som hver måler 300x100 cm. Værelset kræver mindst tre fuldt betalende, her kan bo max. fire voksne og det er muligt at få børnepris på to børn.

Nyd en afslappende massage

Hvis du vil holde en pause fra solen og badningen, så læg vejen forbi den dejligt lyse spa-afdeling, hvor du frit kan benytte saunaen, dampbadet og det tyrkiske bad. Her kan du også nyde en afslappende omgang massage eller ansigtsbehandling, som dog er mod betaling.

Mod betaling:

Alle massager og behandlinger.

Bygningen som Greenwood Suites (Sherwood) ligger i, har tidligere været et lejlighedskompleks med langtidsudlejede lejligheder. Værelserne er blevet istandsat fra top til tå, og selvom køkkenet er bevaret i værelserne er strømmen i komfuret og opvaskemaskinen ikke tilsluttet ligesom der ej heller er service i skabene.

Bemærk, at når du skal i vandlandet skal du medbringe dit nøglekort for at kunne komme ind i hovedbygningen igen.

Vandlandene på vores hoteller holder åbne i højsæsonen, som normalt strækker sig fra maj til oktober. Nogle hoteller kan dog have kortere åbningstider i deres vandlande i starten eller slutningen af højsæsonen. Nogle vandlande åbner senere i sæsonen end selve hotellerne. Hotellerne bestemmer selv åbningstiderne for deres egne vandlande og holder dem ofte åbne på specifikke tidspunkter på dagen. Hvert enkelt hotel kan ændre åbningstiderne for vandlandet med kort varsel uden at informere Nazar. Vandlandene kan også være lukkede på grund af dårligt vejr eller for få gæster. For mere detaljeret information om netop dit hotels vandland, henviser vi til hotellets egen hjemmeside.

I lavsæsonen (1 oktober-31 maj)

Når du rejser i lavsæsonen kan visse restauranter, barer og forretninger i lokalområdet lukke tidligere end sædvanligt eller holde helt lukket. Også andre bekvemligheder, åbningstider og aktiviteter på dit rejsemål kan udgå eller ændres i lavsæsonen. I værste fald kan det ske at et hotel vælger at lukke tidligere end planlagt. Så kan vi behøve at informere dig om hotelændring med lidt kortere varsel in normalt.

Hos Nazar går vi op i miljøet. Derfor skrues der lidt ned for det store udvalg af mad i årets stille sæson. Det reducerede sortiment er tilpasset antallet af gæster og hjælper med at undgå unødvendigt madspild.

I højsæsonen (1 juni-30 september)

I denne periode er vores hoteller oftes fuldt-bookede. Så kan der nogle gange være trængsel, køer og ventetid, især på restauranter og barer. Vi vil også gerne minde dig om, at vores populære barer og restauranter kan lide at spille musik.

Vores Collections